Trump vil have guld og bling: Nu tromler maskinerne ind i ikonisk fløj

Trump vil have guld og bling: Nu tromler maskinerne ind i ikonisk fløj

Det kommer nok ikke helt bag på nogen, at Donald Trump godt kunne tænke sig, at verden husker ham, når han engang ikke længere er præsident. I storbyer rundt om i verden knejser det ene Trump Tower efter det andet. Og han undrer sig højlydt over, at han ikke allerede har modtaget Nobels Fredspris.

Selv mener Donald Trump tydeligvis, at han fortjener at blive båret ind i eftertiden i guldstol. Og hvis andre ikke vil bygge den, gør han det gerne selv. Men nu er det så et stykke af det inderste i det amerikanske samfund, han vil rive ned og bygge op igen i sit eget billede.

Maskiner er allerede i fuld gang med at flå mure, lofter og inventar fra hinanden i østfløjen af Det Hvide Hus. Siden skal der opføres en balsal i nyklassicistisk stil med plads til 650 siddende gæster. Med guldbemalede paneler og gyldne lysekroner hængende fra de udskårne lofter.

Men denne her gang, er det langtfra alle amerikanere, der er imponerede. For – siger kritikerne – tilbage i 1772, da Det Hvide Hus blev bygget, var det som ”folkets hus”. Ikke som noget Trump Tower.

I dagens afsnit spørger vi Politikens USA-korrespondent, Jacob Fuglsang, hvad er det, der foregår?

Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jaksot(1950)

ChatGPT-generationen bliver studenter. Men hvor meget har de lært?

ChatGPT-generationen bliver studenter. Men hvor meget har de lært?

I de næste dage vil titusindvis af unge danske gymnasieelever tage huen på, stige på studentervognene og køre ud i trafikken. Glade over endelig at være færdige med gymnasiet. Men under studenterhuen er der noget, der ikke er, som det plejer. Årets årgang er den første, som i alle tre gymnasieår har kunnet bruge kunstig intelligens, når de løste opgaver. Det har gjort meget af det, de afleverede, bedre. Men de er ikke nødvendigvis selv blevet bedre. Gør AI studenterne klogere eller dummmere? Det spørger vi journalist Jakob Sorgenfri Kjær og Freja Sinclair, som bliver student i denne uge, om. See omnystudio.com/listener for privacy information.

23 Kesä 30min

WEEKEND. En helt særlig slags kød er tilbage på menuen

WEEKEND. En helt særlig slags kød er tilbage på menuen

I dag har vi udvalgt en oplæst artikel til dig fra os på Politiken. Nemlig det essay om kannibalisme, som Felix Thorsen Katzenelson og Victor Skov Jeppesen skrev tidligere på året. For hvad er det ved vores samfund, der gør, at der igen og igen bliver spist mennesker i kulturen i disse år? Hvad er det kannibalerne vil os lige nu? Det undersøgte de to kulturskribenter i artiklen, hvor de inviterer dig til middag med fire kannibaltyper. ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

22 Kesä 25min

Rotterne kommer. Men er det i virkeligheden et misforstået dyr?

Rotterne kommer. Men er det i virkeligheden et misforstået dyr?

Hvordan har du det med rotter? Og nu skal du ikke tænke på den elskelig parisisk rotte, som den i animationsfilmen Ratatouille: Gourmet-rotten Remy, der drømmer om et liv som chefkok. Tænk på de RIGTIGE rotter. De store, ulækre skadedyr med lange, fede haler. En uhygiejnisk trussel. Den sundhedsfarlige plage, som har det med at dukke op, hvor vi mennesker lever mange sammen. Og bare breder sig… eller, som vi også siger: Formerer sig… som rotter. Men er dét virkelig den sande historie om rotten? Er den skadedyrenes konge? Eller er de overhovedet skadedyr? Eller er der noget, vi har misforstået? Det satte Politikens Søren Korsholm sig for at undersøge, da han en nat hørte noget, han ikke brød sig om, og spørgsmålet pludselig blev personligt for ham. See omnystudio.com/listener for privacy information.

20 Kesä 24min

Otte danske kvinder dræbt i år – hvad er det, der sker?

Otte danske kvinder dræbt i år – hvad er det, der sker?

I løbet af bare 14 dage er to danske kvinder blevet skudt og dræbt – den ene af sin mand. Og faren til deres to børn. Den anden af sin ekskæreste, som ellers havde et tilhold, der skulle forhindre ham i at nærme sig hende. I de senere år har vi oplevet i gennemsnit syv partnerdrab om året. Men alene i løbet af de første fem en halv måned af 2025 har vi allerede haft otte. Hvad er det, der sker? I en række medier – og især måske på de sociale – kan man få det indtryk, at antallet af drab på kvinder bare vokser. Men sådan er det faktisk ikke, siger Politikens Line Vaaben, som i mange år har beskæftiget sig med emnet og blandt andet skrevet bogen ’En forudsigelig forbrydelse’ om kvindedrab. Og – siger hun – ligesom vi før var uopmærksomme på, hvor mange kvinder, der blev dræbt af deres partner, overser vi måske nu, at det nogle gange handler om andet og mere end køn.See omnystudio.com/listener for privacy information.

19 Kesä 26min

Det slås Mellemøstens ærkefjender om – del 2: Israels frygt

Det slås Mellemøstens ærkefjender om – del 2: Israels frygt

Premierminister Benjamin Netanyahu har advaret verden om atomtruslen fra Iran i flere årtier. Foran den amerikanske kongress, i FN og i sine bøger. Så hvorfor er det lige nu i juni 2025, han trækker i nødbremsen og indleder et massivt angreb på de iranske atomanlæg og topfolk i det iranske regime? Det fortæller Politikens seniorkorrespondent Anders Jerichow om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

18 Kesä 28min

Det slås Mellemøstens ærkefjender i virkeligheden om – Del 1: Irans præstestyre

Det slås Mellemøstens ærkefjender i virkeligheden om – Del 1: Irans præstestyre

I år 2040 – om 15 år – vil staten Israel være udslettet. Det har Irans religiøse leder, Ayatollah Ali Khamenei, erklæret. Hvordan det skal ske, har det iranske præstestyre en hemmelig plan for. I Iran har man ligefrem en særlig Timeglas-Festival, hvor man – med mellemrum – tæller ned til Israels forestående kollaps. Men hvorfor er Israels udslettelse så vigtig for præstestyret? Er det virkelig derfor, landet satser hårdt på at udvikle atomvåben? Det her er første del af to om baggrunden for Israels angreb på Iran. I det her afsnit spørger vi Politikens internationale kommentator Michael Jarlner, hvordan Iran forvandlede sig fra et veluddannet, vestligt orienteret samfund til en islamistisk republik – og hvordan præstestyret – længe før Al Qaeda og Islamisk Stat - spredte skræk i Vesten og udfordrede USA. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

17 Kesä 23min

Ny dokumentar – 'Mobbet': »Det er som om, jeg ikke er vigtig nok for andre«

Ny dokumentar – 'Mobbet': »Det er som om, jeg ikke er vigtig nok for andre«

Kan du huske din skoleklasse? Husker du dem, der blev mobbet? Det kan endda være, at du var en del af det. Enten som mobber, mobbeoffer eller passiv tilskuer. Måske ligger det mange år tilbage, men mobning lever i høj grad videre i dagens Danmark. Faktisk er mobning på få år steget markant i folkeskolen. Ida på 15 år har igennem flere år oplevet at blive ekskluderet, holdt udenfor og valgt fra af de andre i skolen. Lige indtil et særligt ophold ændrede hendes liv. I dette afsnit undersøger journalist Pernille Mainz, hvad mobning egentlig er. Og svaret viser sig i virkeligheden at være noget andet end det, mange af os går og tror. See omnystudio.com/listener for privacy information.

16 Kesä 28min

WEEKEND. Årets mest ventede. Rigmandsproblemer. Og en bog på kun 44 sider

WEEKEND. Årets mest ventede. Rigmandsproblemer. Og en bog på kun 44 sider

Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først læser Lucia Odoom sin anmeldelse af Addison Raes debutalbum op. Ren popmagi, kalder hun det Dernæst læser Mathias Kryger sin ret så anderledes kunstanmeldelse fra et traditionsrigt dansk slot op Til sidst læser Thomas Bredsdorff sin anmeldelse af et moderne islandsk eventyr op. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

15 Kesä 23min

Suosittua kategoriassa Politiikka ja uutiset

rss-ootsa-kuullut-tasta
aikalisa
tervo-halme
ootsa-kuullut-tasta-2
politiikan-puskaradio
et-sa-noin-voi-sanoo-esittaa
rss-vaalirankkurit-podcast
rss-podme-livebox
otetaan-yhdet
politbyroo
aihe
rikosmyytit
rss-terveisia-seelannista
linda-maria
rss-lets-talk-about-hair
rss-polikulaari-humanisti-vastaa-ja-muut-ts-podcastit
rss-merja-mahkan-rahat
rss-50100-podcast
rss-kuka-mina-olen
rss-mikin-takana