Hvad fik egentlig dronning Margrethe til at abdicere?

Hvad fik egentlig dronning Margrethe til at abdicere?

Den sidste aften i år 2023 skrev sig ind i historiebøgerne, da dronning Margrethe i sin nytårstale meddelte, at tiden var inde til at overdrage ansvaret til næste generation.

14. januar 2024 træder dronning Margrethe således tilbage som statsoverhoved og giver stafetten videre til kronprins Frederik.

Men hvad ligger bag den chokerende beslutning?

I mere end tre årtier har Politikens Peter Thygesen fulgt kongehuset, og ved flere lejligheder har han mødt og interviewet dronningen. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ svarer han på, hvad han mener, der har vejet tungest i dronningens overvejelser omkring afkaldet på tronen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jaksot(1995)

Det Hvide Hus som pengemaskine: Så dyrt tager Donald Trump sig betalt

Det Hvide Hus som pengemaskine: Så dyrt tager Donald Trump sig betalt

Hvis man har penge, kan man købe sig til magt. Det ved alle. Men én ting, Donald Trump i det seneste år i verdens mest magtfulde embede har demonstreret, er, at det regnestykke også gælder den anden vej. At hvis man har magt, kan man veksle den til næsten ubegribeligt store formuer ved at sælge vennetjenester, indgå studehandler og anlægge retssager. Sådan har Donald Trump skovlet penge – rigtig mange penge – ned i sine egne og sin families lommer. Men hvordan har han haft held til det? Hvorfor har politi og domstole ikke for længst standset ham? Og er jobbet som amerikansk præsident nu for altid forvandlet til en slags globalt tagselvbord? Det spørger vi i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ Politikens Jesper Thobo-Carlsen om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

23 Tammi 29min

'Sådan Er Politik': Er kampen om Grønland slut? Slog vi Trump?

'Sådan Er Politik': Er kampen om Grønland slut? Slog vi Trump?

Danmark og Grønland er vågnet op til en ny virkelighed, hvor mange måneders trusler om, at USA vil tage Grønland på den ene eller anden måde, pludselig er afløst af diplomatiske vendinger om rammeaftaler og fælles forståelse. Der er ingen amerikanske soldater på vej til Nuuk og ingen straftold til Danmark og vores nærmeste venner. Tror vi nok. Hvad skete der i Davos, og hvor står vi nu? Få svarene i vores podcast ’Sådan Er Politik’ med Elisabet Svane og Noa Redington Vært: Bo Søndergaard Producer: Jonas Schrøder-Andreasen Research: Inge Høeg Redaktør: Nina Kragh Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

22 Tammi 31min

Jan Erik fra Nuuk er klar med geværet, hvis amerikanerne kommer

Jan Erik fra Nuuk er klar med geværet, hvis amerikanerne kommer

Normalt er der mest bare stille i Nuuk – men det sidste år har været anderledes. Nu er der medier på alle hjørner, demonstrationer i gaderne og militærfly i luften over Grønland. Så hvordan er det at være grønlænder lige nu? Det har Politikens Kirsten Nilsson forsøgt at finde ud af, som er i Nuuk lige nu og gæst i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

22 Tammi 21min

Han slog sin mor ihjel, blev sat fri og kastede så en to-årig i døden. Hvordan kunne det ske?

Han slog sin mor ihjel, blev sat fri og kastede så en to-årig i døden. Hvordan kunne det ske?

Det var en af de nyhedshistorier, man ikke havde lyst til at læse. Og som man ikke kunne glemme igen, når man alligevel havde gjort det. Kort før jul kastede en 32-årig mand en lille dreng ud fra syvende sal i højhus uden for København. Det to-årige barn døde, og i dagene efter stod det klart, at det var det andet liv, manden havde taget. For 10 år efter slog han nemlig sin mor ihjel. Dengang blev han anbragt på en lukket psykiatrisk afdeling, men i 2024 blev han lukket ud. Drabet på den lille dreng rejste derfor mange spørgsmål, ikke mindst hvorfor manden var på fri fod? Det spørger jeg Anders Legarth Schmidt om, som er gæst i dagen afsnit af 'Du lytter til Politiken'. Han har skrevet om psykiatrien i en årrække og fortæller om de svære valg, vi træffer, når vi behandler psykisk syge mennesker, der begår alvorlig kriminalitet. Og hvad man kunne gøre for at forhindre tragedier som den før jul.See omnystudio.com/listener for privacy information.

21 Tammi 27min

Tør Europa slås med Trump – og kan vi?

Tør Europa slås med Trump – og kan vi?

Det føltes virkeligt godt i sidste uge. Efter lille Grønland og næsten lige så lille Danmark havde følt sig alene i kampen mod kæmpestore USA, skete der noget. De pæne ord fra vores europæiske allierede blev til mere end det – pludselig gik der soldater fra vores nabolande rundt i Grønland som uniformerede symboler på deres støtte til Kongeriget. Men så hev Donald Trump toldhammeren frem og truede de lande, der havde sendt tropper mod nord. Nu er den amerikanske tågesnak om Grønland blevet til en iskold handelskrig, og Europa skal finde sit svar. Vil de andre lande blive ved vores side, når det kan koste dem dyrt? Det taler vi med Politikens Europa-korrespondent i Bruxelles, Karin Axelsson, i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' om.See omnystudio.com/listener for privacy information.

20 Tammi 29min

Sådan blev Johanne forelsket i en lampe

Sådan blev Johanne forelsket i en lampe

I Johanne Lerhards vindueskarm står der en lampe, som ligner en langstilket champignon med lakeret hat. En såkaldt Flowerpot VP9. For Johanne og en masse andre er det ikke nogen tilfældig lampe. Deres hjerner har indstillet sig på, at det er lige netop den, de bare må eje. Men hvorfor har den lille, trådløse bordlampe fået Johanne og mange andre til brændende at ønske sig sådan en? Udover at være en basic bitch, ja, det kalder hun sig selv, er Johanne Lerhard 28 år og arbejder på Politikens kulturredaktion. I dagens afsnit fortæller hun, hvad der sker i vores hjerner, når vi gentagne gange bliver udsat for reklamer gennem influencere.See omnystudio.com/listener for privacy information.

19 Tammi 26min

WEEKEND. Det er en kæmpepræstation, Trine Dyrholm!

WEEKEND. Det er en kæmpepræstation, Trine Dyrholm!

I denne uge har vi udvalgt tre oplæste artikler til dig fra os på Politiken: Først kan du høre Kim Skotte en klumme i serien Natursporet op. Det handler om vores forhold til dyr. Og ikke mindst de dyr, der ligger i køledisken i supermarkedet. Dernæst læser Anders Tornsø Jørgensen en artikel om Trumps første år i Det Hvide Hus op. For i den forholdsvis korte tid har den amerikanske præsident formået ændre præsidentboligens arkitektur ret så kraftigt. Til sidst kan du høre en anmeldelse af en ny dansk film med David Dencik og Trine Dyrholm i hovedrollerne. Politikens anmelder Joakim Grundahl har været i biografen og se et anderledes skilsmissedrama. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

18 Tammi 24min

Hun blev skudt og dræbt af Trumps ICE-styrker. Nu er der åben krig mellem regeringen og demokratiske byer

Hun blev skudt og dræbt af Trumps ICE-styrker. Nu er der åben krig mellem regeringen og demokratiske byer

Renee Good. Det er navnet på den 37-årige amerikanske kvinde, der i sidste uge blev dræbt af en agent fra den amerikanske immigrationsmyndighed ICE. Skudt i hovedet ved højlys dag, mens hun sad i sin bil. Renee Good havde deltaget i folkelige protester mod ICE-agenternes jagt på immigranter i byen. »Vi havde fløjter, de havde pistoler«, som hendes kone efterfølgende har udtrykt det. Kort efter drabet blev Renee Good, der var ustraffet og mor til tre, udråbt til at være terrorist af Trumps folk. ICE-agenten gjorde det rigtige, sagde Trump-regeringen. Drabet var selvforsvar. Men den udlægning er mange amerikanere rasende over. De har demonstreret over hele USA. De kan ikke kende deres land. For på videoer fra skuddrabet ligner drabet ikke selvforsvar. Og Renee Good ligner ikke en terrorist, men en kvinde, der forsøger at komme væk fra ICE-agenterne. Anders Tornsø dækker USA for Politiken. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om et liv, der sluttede med tre skud på gaden i Minneapolis. Det er en sag, der rummer store principielle spørgsmål. Om politisering af de offentlige myndigheder. Om kampen om virkeligheden. Og om Trump, der nu ligger i åben krig med de store byer, han burde være præsident for.See omnystudio.com/listener for privacy information.

16 Tammi 27min

Suosittua kategoriassa Politiikka ja uutiset

tervo-halme
aikalisa
rss-ootsa-kuullut-tasta
ootsa-kuullut-tasta-2
politiikan-puskaradio
otetaan-yhdet
et-sa-noin-voi-sanoo-esittaa
rss-asiastudio
rikosmyytit
viisupodi
io-techin-tekniikkapodcast
rss-podme-livebox
the-ulkopolitist
rss-vaalirankkurit-podcast
rss-raha-talous-ja-politiikka
rss-tasta-on-kyse-ivan-puopolo-verkkouutiset
rss-tekkipodi
radio-antro
rss-kuka-mina-olen
rss-merja-mahkan-rahat