Livslang kærlighed: Når den, vi elsker, dør fra os

Livslang kærlighed: Når den, vi elsker, dør fra os

En dag for fire år siden sluttede 41 års samliv for Ove Lund Sørensen, da hans mand Bent døde, 91 år gammel. Samme år døde Lis, 84 år gammel, og efterlod efter 61 år sin mand René Odgaard i samme situation.

Men hvem er man, når den, man har levet tæt sammen med, elsket og formet sig efter i et helt liv, pludselig ikke længere er i verden? Det spørgsmål gik journalist Elisabeth Astrup med, da hun mødte Ove og René fra Zara Zernys dokumentarfilmen ’Ekko af ’Kærlighed’.

Elisabeth Astrup vil det næste års tid gå på opdagelse i det, vi kalder kærlighed, og det fortæller hun om i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’. For hvad er kærlighed egentlig for en størrelse? Hvad er ens, og hvad er forskelligt i de mange måder, vi elsker på? Og er der noget, vi kan lære af hinanden?

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jaksot(1874)

Epstein og Trump: Historien om to gode venner og en fødselsdagshilsen

Epstein og Trump: Historien om to gode venner og en fødselsdagshilsen

Engang var Jeffrey Epstein og Donald Trump gode venner. Men hvor tætte var de egentlig, og hvor meget har Trump kendt til Epsteins systematiske overgreb mod mindreårige piger og unge kvinder Og kan Trump selv have deltaget i forbrydelserne? Det er spørgsmål, mange stiller sig. Imens Trump gør det, han har stor erfaring med: Benægt, benægt, benægt. Politikens Anders Tornsø Jørgensen er dykket ned i historien om venskabet, Trump ikke vil stå ved, for at lede efter svarene. Senest er et kryptisk fødselsdagskort dukket frem fra gemmerne – og det belaster Trump, som i forvejen med Epstein-sagen står midt i sin hidtil mest alvorlige krise over for vælgerbasen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

11 Syys 24min

Terrorbilligelse: Sådan kom en mor til to i politikernes søgelys

Terrorbilligelse: Sådan kom en mor til to i politikernes søgelys

Det er på alle måder en usædvanlig sag, siger Politikens Hans Drachmann. Han dækker sagen, hvor fynske Nadine skriver en kommentar på Facebook og mister sit danske statsborgerskab. Og da det sker, er det ikke nok for Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Han mener, at hun også skal sendes ud af landet. Og hendes børn med. Senest er Højesteret også begyndt at røre på sig i historien om den nu statsløse fynbo – og det kan betyde helt nye spilleregler for Nadines sag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

10 Syys 33min

Undskyldning på vej: De var helt ned til 13 år – og fik spiral uden samtykke

Undskyldning på vej: De var helt ned til 13 år – og fik spiral uden samtykke

Denne podcast blev udgivet første gang 9. oktober 2023. Afsløringen af den danske stats spiralkampagne har skabt chok, sorg og vrede i Grønland og i Danmark. Og 24. september skal statsminister Mette Frederiksen (S) til Nuuk for at give en officiel undskyldning. Det var i podcasten ’Spiralkampagnen’ af Celine Klint og Anne Pilegaard Petersen, at det kom frem, hvordan den danske stat havde orkestreret, at op mod halvdelen af alle piger og kvinder i den fødedygtige alder i Grønland fik sat en spiral op. Ofte foregik indgrebet uden samtykke. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er journalist Celine Klint i studiet. Hun fortæller om, hvordan historien blev til, og hvilke reaktioner, podcastens afsløringer har affødt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

9 Syys 24min

Katrine fik en DNA-test i 30-års fødselsdagsgave – og fik sig et kæmpe chok

Katrine fik en DNA-test i 30-års fødselsdagsgave – og fik sig et kæmpe chok

Da Katrine er otte år gammel, finder hun ud af, at manden hun kalder far, ikke er hendes biologiske far: hun er donorbarn. På en måde er det forbundet med skam – og derfor taler hun ikke om det. Hun gemmer det væk. Indtil hendes gode barndomsveninde Iben forærer hende en DNA-test i fødselsdagsgave. Iben er nemlig også donorbarn og har selv taget en test. I første omgang har Katrine ikke lyst, men til sidst kan hun ikke lade være. Og svaret kommer som et chok for Katrine. Det får hende til at tænke over alt det, hun ikke ved om sit biologiske ophav. Hvad nu hvis hun blev tiltrukket af en, hun er i familie med? Hvad nu hvis hun aldrig får at vide, at hun lider af en arvelig sygdom? De tanker er Katrine ikke alene med. De seneste år er diskussionen om anonyme sæddonorer vokset herhjemme. Og det har fået hende til at skrive et debatindlæg i Politiken om den tavshed og mangel på debat, der er om donorbørns rettigheder herhjemme. Hør Katrine Goli Jensen fortælle sin historie i dagens 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

8 Syys 23min

WEEKEND. Konspirationsteorier.  Opsang fra Tessa. Designhåb

WEEKEND. Konspirationsteorier. Opsang fra Tessa. Designhåb

Vi har udvalgt tre oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre Marie Maschoreck læse sin artikel om konspirationsteorier op. To medieforskere mener nemlig, at mediernes dækning af den slags teorier utilsigtet kan bidrage til deres udbredelse og legitimering. Artiklen bar overskriften 'Macrons stab måtte skrive usædvanligt opslag efter foto af hvid serviet på et bord. Nu kommer forskere med advarsel' Derefter kan du høre Anders Godthjælp Nielsens klumme om årets Tønder Festival og om den opsang, som rapperen Tessa gav festivalen. Til sidst kan du høre om Lars Hedebo Olsen mener, at trods tilbagegang er grund til at være bare lidt optimistisk på vegne af dansk design? ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

7 Syys 22min

NEWSCUM vs. TINY HANDS: Har demokraterne knækket koden til Trump?

NEWSCUM vs. TINY HANDS: Har demokraterne knækket koden til Trump?

Med sit karakteristiske tilbagestrøgne grå hår, hvide tænder og solbrune hud, står Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, og holder tale for sine tilhører. Newsom har taget handskerne af, droppet den kultiverede tone og kastet sig direkte ind i en benhård kamp med USAs præsident Donald Trump. En kamp han kæmper til valgmøder og ikke mindst på sociale medier. Den handler om at bruge Trumps egne metoder til at bekrige Trump – og samtidig udstille og gøre grin med præsidenten. På den måde er Newsom i gang med at indtage rollen, som den, der kan udfordre Trump og republikanerne ved et kommende præsidentvalg. Men hvad er hans politik? Og hvad med resten af det demokratiske parti – er de enige i Newsoms nye linje? Det fortæller Politikens USA-journalist Jesper Thobo-Carlsen, som har fulgt Newsoms vilde udvikling og er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

5 Syys 26min

Samsam-sagen er afgjort. Men et spørgsmål står tilbage

Samsam-sagen er afgjort. Men et spørgsmål står tilbage

Tirsdag beordrede landets højesteret – helt undtagelsesvis – vores to efterretningstjenester til offentligt at gå ud og indrømme, at Ahmed Samsam har arbejdet for dem som agent. Den højeste retsinstans har dermed tvunget efterretningstjenesterne til at gøre noget, som de normalt aldrig gør. Hvis den indrømmelse var faldet for nogle år siden, da Ahmed Samsam tryglede og bad efterretningstjenesterne om hjælp, var han sikkert sluppet for flere års fængsel. Så hvordan endte vi her? Det forklarer Hans Davidsen-Nielsen, som i mange år har beskæftiget sig indgående med efterretningstjenesterne og er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken'. See omnystudio.com/listener for privacy information.

4 Syys 26min

To spædbørn i sprit: Skal vi fjerne de døde kroppe fra museerne?

To spædbørn i sprit: Skal vi fjerne de døde kroppe fra museerne?

Tager du ind på Glyptoteket, kan du se på mumier i kælderen. På Nationalmuseet ligger der moselig bag glas. Og på Medicinsk Museion opbevarer de misdannede spædbørn og fostre bevaret i sprit. Alt sammen til gavn for de danske museumsgæster, som kan lære om fortiden gennem menneskerne, som kom før os. Men nu har en diskussion sat ild i den internationale museumsverden. Er det etisk forsvarligt at udstille hoveder, tænder, hud, hår, knogler fra døde menneske? Og hvad er forskellen på egyptiske mumier og ligene på landets kirkegårde? Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken', kulturjournalist Camilla Stockmann, har fulgt debatten om de døde mennesker i museernes montrer og blev svimmel i mødet med de etiske dilemmaer – foran to spædbørn i sprit.See omnystudio.com/listener for privacy information.

3 Syys 24min

Suosittua kategoriassa Politiikka ja uutiset

rss-ootsa-kuullut-tasta
ootsa-kuullut-tasta-2
aikalisa
rss-podme-livebox
politiikan-puskaradio
rss-vaalirankkurit-podcast
et-sa-noin-voi-sanoo-esittaa
otetaan-yhdet
linda-maria
rikosmyytit
the-ulkopolitist
rss-hyvaa-huomenta-bryssel
rss-sinivalkoinen-islam
rss-kaikki-uusiksi
rss-pallo-keskelle-2
rss-mina-ukkola
rss-raha-talous-ja-politiikka
rss-merja-mahkan-rahat
rss-terveisia-seelannista
rss-tasta-on-kyse-ivan-puopolo-verkkouutiset