11. april: Manden, der gør det beskidte arbejde for Trump

11. april: Manden, der gør det beskidte arbejde for Trump

I årtier var Roger Stone en af Trumps nærmeste rådgivere. Han er en af de mørke fyrster under amerikansk politik – en indflydelsesrig lobbyist og kampagnemager, som siden 1970’erne har hjulpet republikanske politikere som Nixon, Reagan, og George W. Bush til magten. I den nye dokumentarfilm ’A Storm Foretold’ er danske Christoffer Guldbrandsen kommet helt tæt på Stone. Han følger ham op til præsidentvalget i 2020. Han følger ham, mens Stone genopliver sin gamle kampagne ’Stop the Steal’, og mens han opildner til de protester, der fører til stormen på den amerikanske kongres 6. januar 2021. Så hvor stort et ansvar bærer Roger Stone for stormen på Kongressen? Og er han i virkeligheden Trumps beskidte håndlanger? Dokumentarfilmsinstruktør Christoffer er Guldbrandsen er dagens gæst i studiet.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jaksot(1988)

Hun blev skudt og dræbt af Trumps ICE-styrker. Nu er der åben krig mellem regeringen og demokratiske byer

Hun blev skudt og dræbt af Trumps ICE-styrker. Nu er der åben krig mellem regeringen og demokratiske byer

Renee Good. Det er navnet på den 37-årige amerikanske kvinde, der i sidste uge blev dræbt af en agent fra den amerikanske immigrationsmyndighed ICE. Skudt i hovedet ved højlys dag, mens hun sad i sin bil. Renee Good havde deltaget i folkelige protester mod ICE-agenternes jagt på immigranter i byen. »Vi havde fløjter, de havde pistoler«, som hendes kone efterfølgende har udtrykt det. Kort efter drabet blev Renee Good, der var ustraffet og mor til tre, udråbt til at være terrorist af Trumps folk. ICE-agenten gjorde det rigtige, sagde Trump-regeringen. Drabet var selvforsvar. Men den udlægning er mange amerikanere rasende over. De har demonstreret over hele USA. De kan ikke kende deres land. For på videoer fra skuddrabet ligner drabet ikke selvforsvar. Og Renee Good ligner ikke en terrorist, men en kvinde, der forsøger at komme væk fra ICE-agenterne. Anders Tornsø dækker USA for Politiken. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller han om et liv, der sluttede med tre skud på gaden i Minneapolis. Det er en sag, der rummer store principielle spørgsmål. Om politisering af de offentlige myndigheder. Om kampen om virkeligheden. Og om Trump, der nu ligger i åben krig med de store byer, han burde være præsident for.See omnystudio.com/listener for privacy information.

16 Tammi 27min

Hvor står vi efter Grønlands-gyseren i Washington?

Hvor står vi efter Grønlands-gyseren i Washington?

Det meste af Kongeriget holdt vejret, da to mennesker i pænt tøj kom ud fra et møde i Washington onsdag eftermiddag og... begyndte at ryge cigaretter. De lignede nogen, der havde vundet, eller i hvert fald spillet uafgjort på en svær udebane. Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Grønlands minister for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt havde diskuteret Grønland med USA’s vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio. Og da kongerigets forhandlere senere holdt pressemøde, stod det klart, at det var lykkedes dem at sende krisen i udvalg. Hvilket i hvert fald i de første timer blev tolket som en grønlandsk-dansk sejr. Men så åbnede USAs præsident Trump igen munden. I det her afsnit taler vi med Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om mødet i Washington, og det næste som kommer.See omnystudio.com/listener for privacy information.

14 Tammi 15min

Engang troede vi, at vi ikke skulle tale om selvmord. Forskning viser en anden vej

Engang troede vi, at vi ikke skulle tale om selvmord. Forskning viser en anden vej

Hver tredje dansker på 18 år har på et tidspunkt gået med selvmordstanker – og hver femte af os er pårørende til en, som har forsøgt selvmord. De seneste 20 år har antallet af selvmord i Danmark ligget på det samme niveau på lige under 600 om året – så noget skal vi gøre. Vi har længe vidst, at offentlig omtale af selvmord kan få antallet af selvmordsforsøg til at stige. Lige siden Goethes roman ’Den unge Werthers lidelser’ i 1774 udløste en bølge af selvmord. Derfor har medierne prøvet at begrænse omtalen. Men nu viser forskning, at der er måder at tale om selvmord på, som kan have den stik modsatte effekt og ligefrem få antallet af selvmordsforsøg til at falde. Og det er ikke kun medierne, der kan hjælpe med til, at flere søger og får hjælp i stedet for at tage deres eget liv – det fortæller Politikens Emilie Stein om i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.

14 Tammi 24min

Protester breder sig i Iran. Demonstranter ønsker død over ayatollahen

Protester breder sig i Iran. Demonstranter ønsker død over ayatollahen

I de seneste uger har protester spredt sig over hele Iran, og landet står midt i sin alvorligste krise i mange år. Demonstranter ønsker død over Irans religiøse leder Khamenei og hans styre. Men det er svært at vide præcist, hvad der foregår i landet. For Khamenei har slukket for internettet og gjort landet tavst. Shahin Aakjær er dansk Iran-ekspert med iransk baggrund. Han har boet i landet, taler sproget, er kandidat i mellemøststudier og holder foredrag om sin opvækst og Irans moderne historie og litteratur. I dagens afsnit fortæller han, hvordan det er at følge nyhederne uden at vide noget – imens han håber på, at den voksende splittelse i den iranske befolkning ikke udvikler sig til borgerkrig. Også Politikens seniorkorrespondent Anders Jerichow tegner et billede af krisen, og han forklarer, hvorfor Trump truer med at gribe ind militært i konflikten mellem ayatollahen og den voksende iranske protestbevægelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

13 Tammi 30min

Har du nogle gange brug for at trække dig? Så er du nok ikke så underlig, som du selv frygter

Har du nogle gange brug for at trække dig? Så er du nok ikke så underlig, som du selv frygter

Når klokken slår 11:30 på Silkeborg Højskole vrimler de unge ned i spisesalen for at tage plads ved langbordene og nyde fællesskabet over en skål bygotto. Men for nogle højskoleelever er salen et vanskeligt sted at være. For det er ikke altid let at være en del af det store fællesskab, selv om man får at vide, at man skal prioritere det. Forfatter og højskolelærer Christian Hjortkjær har i mange år dykket ned i den mistrivsel, mange unge oplever. Og i dette afsnit er Politikens Gudrun Marie Schmidt taget til højskolen for at interviewe ham om hans nye bog ‘Jeg er sådan en, der har brug for at trække mig’ - og om, at han måske har fundet noget, der kan forklare mistrivslen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

12 Tammi 26min

Pissegod opdragelse: Sådan gør topdirektør Hermann Haraldsson

Pissegod opdragelse: Sådan gør topdirektør Hermann Haraldsson

Det skabte noget debat, da Mattias Tesfaye i august fortalte Danmark om en ny diagnose i skolen: PDO. På Politiken fik det os til at tænke over: Hvad er egentlig pissegod opdragelse? Det er der en del meninger om. På tværs af generationer. Mellem by og land, mænd og kvinder, og nabo til nabo. Er det hårdt? Er det blødt? Er det med forventninger, hård hånd, kram, pisk eller gulerod? For at finde ud af det er Politikens journalister taget ud i landet for at tale med forskellige mennesker om, hvordan de opdrager deres børn. Det er blevet til serien 'Pissegod opdragelse'. Journalist Kirsten Nilsson banker på hos den dansk-islandske erhvervsmand og direktør for Boozt.com, Hermann Haraldsson. Han har haft en opvækst med noget frihed og en del disciplin. I dag giver han opdragelsen hele æren for sin succes.See omnystudio.com/listener for privacy information.

11 Tammi 16min

Pissegod opdragelse: Sådan gør mom-fluencer Christina Sander

Pissegod opdragelse: Sådan gør mom-fluencer Christina Sander

Det skabte noget debat, da Mattias Tesfaye i august fortalte Danmark om en ny diagnose i skolen: PDO. På Politiken fik det os til at tænke over: Hvad er egentlig pissegod opdragelse? Det er der en del meninger om. På tværs af generationer. Mellem by og land, mænd og kvinder, og nabo til nabo. Er det hårdt? Er det blødt? Er det med forventninger, hård hånd, kram, pisk eller gulerod? For at finde ud af det er Politikens journalister taget ud i landet for at tale med forskellige mennesker om, hvordan de opdrager deres børn. Det er blevet til serien 'Pissegod opdragelse'.Journalist Elisabeth Astrup er taget hjem til den danske mom-fluencer Christina Sander. Hendes familie består af fem, som alle har masser af energi. Derfor kan det være svært at skabe ro. Så hvad gør Christina Sander? Og hvad tager hun med fra sin egen barndom i børneopdragelsen?Alt det kan du blive meget klogere på i dette afsnit. See omnystudio.com/listener for privacy information.

10 Tammi 19min

Pissegod opdragelse: Sådan gør Anders Lund Madsen

Pissegod opdragelse: Sådan gør Anders Lund Madsen

Det skabte noget debat, da Mattias Tesfaye i august fortalte Danmark om en ny diagnose i skolen: PDO. På Politiken fik det os til at tænke over: Hvad er egentlig pissegod opdragelse? Det er der en del meninger om. På tværs af generationer. Mellem by og land, mænd og kvinder, og nabo til nabo. Er det hårdt? Er det blødt? Er det med forventninger, hård hånd, kram, pisk eller gulerod? For at finde ud af det er Politikens journalister taget ud i landet for at tale med forskellige mennesker om, hvordan de opdrager deres børn. Det er blevet til serien 'Pissegod opdragelse'.Politikens Line Vaaben tager ud til journalist Anders Lund Madsen, der har otte børn. Otte børn, som han har fået igennem de sidste fem årtier. Derfor har det været år med forskellige modebølger indenfor børneopdragelse. Men hvad har han taget med sig fra de forskellige tilgange til opdragelse, og hvad har han lagt fra sig igen?See omnystudio.com/listener for privacy information.

10 Tammi 18min

Suosittua kategoriassa Politiikka ja uutiset

tervo-halme
aikalisa
rss-ootsa-kuullut-tasta
ootsa-kuullut-tasta-2
politiikan-puskaradio
rss-kuka-mina-olen
rss-podme-livebox
rss-vaalirankkurit-podcast
otetaan-yhdet
viisupodi
et-sa-noin-voi-sanoo-esittaa
rikosmyytit
rss-hyvaa-huomenta-bryssel
rss-asiastudio
radio-antro
rss-kiina-ilmiot
rss-poliittinen-talous
rss-polikulaari-humanisti-vastaa-ja-muut-ts-podcastit
rss-kaikki-uusiksi
rss-tasta-on-kyse-ivan-puopolo-verkkouutiset