Ødelagte vinduer og paratooptimalitet

I dagens afsnit skal vi samle lidt op på en række tænkere og tanker fra det 19. århundrede, som vi ikke har nået at tale om, men som er vigtige. Vi skal tale om Say, hans lov og hans opdagelse af vigtigheden af entreprenørskab. Vi skal tale om Bastiat og hans vigtige advarsel mod politikfejl og særinteresser. Vi skal tale om Parato og udfordringen ved at lave indgreb i samfundet, der ikke skader nogen, og endelig skal vi lige tale lidt mere om Mises, inden vi afslutter med fødslen af virksomhedsøkonomi som en afskilt disciplin fra (politisk) økonomi.

Det skal indskydes, at jeg lidt leder efter et dansk ord for management videnskab i dagens afsnit. Det ord er naturligvis erhvervsøkonomi.

Har du nogensinde tænkt over, hvad økonomi er for en videnskab? Hvordan opstod den, og hvem var dens grundlæggere?

Eller har du interesseret dig for moderne diskussioner om samfundet, herunder ulighed, ressourceforbrug eller konkurrence? Hvis dette er tilfældet, er økonomiens teorihistorie vigtig og nyttig for dig. Den type af diskussioner er nemlig mindst lige så gammel som den økonomiske videnskab selv, og du vil i dens rødder også finde rødderne til de moderne argumenter.

Til dagens afsnit har jeg læst:

Bastiat, F. (1850). What is Seen and What is Not Seen.

Bastiat, F. (1996). Economic Sophisms. Irvington-on-Hudson: Foundation for Economic Education.

Ebeling, R. M. (1. maj 2006). Ludwig von Mises: The Political Economist of Liberty, Part 1. Hentet fra Foundation for Economic Education: https://fee.org/articles/ludwig-von-mises-the-political-economist-of-liberty-part-1/

Ebeling, R. M. (1. juni 2006). Ludwig von Mises: The Political Economist of Liberty, Part II. Hentet fra Foundation for Economic Education: https://fee.org/articles/ludwig-von-mises-the-political-economist-of-liberty-part-ii/

Koolman, G. (1971). Say's Conception of the Role of the Entrepreneur. Economica, s. 269-286.

Mises, L. v. (1999). Human Action. Auburn: Mises Institute.

Mises, L. v. (2003). Epistemological Problems of Economics. Auburn: Ludwig von Mises Institute.

Pareto. (1897). The New Theories of Economics. Journal of Political Economy, s. 485-502: https://www.jstor.org/stable/pdf/23722575.pdf?seq=1

Pareto, V. (1848-1923). The Conscise Encyclopedia of Economics. Carmel: Liberty Fund.

Powell, T. C., Rahman, N., & Starbuck, W. H. (2010). European and North American Origins of Competitive Advantage. Advances in Strategic Management, s. 313.

Roche, C. G. (1971). Frederic Bastiat: A Man Alone. New Rochelle: Arlington House.

Schoorl, E. (2012). Jean-Baptiste Say: Revolutionary, Entrepreneur, Economist. Abingdon: Routledge.

Sowell, T. (1973). Say's Law: An Historical Analysis. Princeton: Princeton University Press.

Thornton, M. (11. april 2011). Why Bastiat Is Still Great. Hentet fra Mises Institute: https://mises.org/library/why-bastiat-still-great

I like to dedicate this season to my teachers Ole Bruus and Bruce Caldwell. All mistakes and mispronunciations are mine alone and no fault of theirs.