Vores panel snakker om at gennemleve en livskrise

Vores panel snakker om at gennemleve en livskrise

Hvordan føles det at være helt nede og ramme bunden og opleve at tabe håret af stress og sorg? Hvordan håndterer man sine børn og at være der som mor, når man selv er ved at falde fra hinanden? Og hvordan samler man sig selv op og starter et nyt kapitel, hvor lyset langsomt kommer tilbage? Det taler vi om i denne panelsnak, hvor tre kvinder fortæller om den livskrise, de alle sammen har været igennem, da de hver især blev skilt. Vores panel består af art director Terese Bille Bonde, mor til Hjørdis-Alba, 10, og Svahle, 5, designer og lærerstuderende Sally Laug, mor til Sonja, 8, og Robert, 5, og digital kreatør Camilla Valther Gade, mor til Hollie, 5, og Havana, 2.

Jaksot(768)

DECEMBERHIT🌲: Vores panel snakker om nytårsaften

DECEMBERHIT🌲: Vores panel snakker om nytårsaften

Den ene er vild med nytårsaften, den anden er er ikke specielt begejstret for den, og den tredje fejrer den altid iført nattøj. Vi har en festlig venindegruppe i studiet, som har fulgt hinanden i tykt og tyndt hele livet. Lad dig underholde når de deler ud festanekdoter og taler om hvordan de hver især reflekterer og gør status nytårsaften. Panelet består af PR-manager Stephanie Laraignou Blom, art director Charlotte Jagd Engberg og seniorforsker Cathrine Møller.  Episoden blev bragt først gang i december 2021

31 Joulu 47min

DECEMBERHIT 🌲: Julesamtale med præst Kathrine Lilleør

DECEMBERHIT 🌲: Julesamtale med præst Kathrine Lilleør

Mens du måske har travlt med at nå det sidste, inden julefreden kan sænke sig, kan du med fordel lytte med, når præst Kathrine Lilleør taler om, hvordan vi kan bruge julen som en kærkommen lejlighed til at reflektere og mærke efter. Vi taler om at være åben og nysgerrig over for begivenhedernes gang – frem for at have forudbestemte forventninger – og om at tage ansvar for sin egen glæde. Det er en meningsfuld samtale om at leve med sine fejltrin og om, hvad det betyder at sætte kærligheden fri. Episoden blev bragt første gang i december 2021.

23 Joulu 31min

DECEMBERHIT 🌲: Efterfødselssamtale med Emilie Melgaard Jacobsen

DECEMBERHIT 🌲: Efterfødselssamtale med Emilie Melgaard Jacobsen

Da børnebogsforfatter Emilie Melgaard Jacobsen bliver gravid med sit 3. barn, har hun to meget forskellige fødsler at se tilbage på, den ene var traumatiserende, mens den anden fødsel filmes og vises på DR. Her tredje gang glæder hun sig til at føde hjemme i familiens hus. Men da hun juleaften begynder at bløde, bliver hun overført i ambulance til hospitalet, hvor hun på sansestuen skaber en fantastisk fødsel og selv tager imod Bertha, der som et andet lille Jesusbarn kommer til verden den 25. december.    Episoden blev bragt første gang i december 2021   Få 15% med koden tothemoon15 hos Konfektfabrikken.dk

22 Joulu 47min

DECEMBERHIT🌲: Vores panel snakker om jul

DECEMBERHIT🌲: Vores panel snakker om jul

Julemåneden er i gang. Vi taler om at fejre jul med vennerne i stedet for familien, om gaveregler og ambitioner, og om de mange følelser, der ligger i vores traditioner, så det derfor føles forkert, når tingene ikke er, som de plejer. Panelet består af præst og skuespiller Helene Reingaard Neumann, guldsmed Jo Riis-Hansen og skolelærer Karoline Svarre.     Episoden blev bragt første gang i december 2020.     Få 15% med koden tothemoon15 hos Konfektfabrikken.dk

15 Joulu 51min

Vores panel snakker om vendepunkter og livsstilsændringer

Vores panel snakker om vendepunkter og livsstilsændringer

Det kræver både vilje, overskud og konkrete handlinger at skabe forandringer i sit eget liv – særligt midt i moderskabet, hvor andres behov hurtigt kan blive overskyggende. I denne panelsnak deler tre kvinder det der blev deres vendepunkt for at prioritere deres sundhed og mentale velvære. Vi skal høre om hvilke justeringer de har indført, hvad det betyder for deres velbefindende og om hvordan de arbejder med nye vaner. Vi taler også om, hvad det giver dem, når det lykkes, om at sænke barren og om at huske at se på sig selv med selvkærlighed. Vores panel består af kreativ konsulent Emilie Lilja mor til Lucca på 1 år, client partner Birgitte Vedel Lenz mor til Patricia på 10, Erica på 6 og Michael på 6 måneder, medstifter af To The Moon, Honey Liv Winther mor til Liam på 17 og Eddie på 8.

10 Joulu 57min

Emilie Jonesen om at få en 3’er efter en fødsel med skulderdystoci

Emilie Jonesen om at få en 3’er efter en fødsel med skulderdystoci

Pædagog og doula Emilie Jonesen bliver mor for første gang som 25-årig. Sønnen Villy kommer til verden derhjemme, og da lillesøster Norma skal fødes, er det også ved en hjemmefødsel. Men denne gang tager fødslen en dramatisk drejning i pressefasen, hvor der opstår skulderdystoci, fordi Norma sidder fast med sine skuldre. Oplevelsen sætter sig i Emilie som en frygt for, at scenariet skal gentage sig, og derfor er det ikke en nem beslutning, da Emilie bliver gravid igen. Sammen med sin mand Tim beslutter hun sig for at beholde barnet og gennemgå endnu en fødsel, som denne gang skal foregå på hospitalet. Vi skal høre om episoden med skulderdystoci, om at komme sig fysisk og mentalt bagefter, og selvfølgelig også om fødslen af familiens yngste medlem, lillebror Palle, der viser sig at være stjernekigger.

8 Joulu 54min

Gertrud Højlund om at se moderskabet gennem positive briller

Gertrud Højlund om at se moderskabet gennem positive briller

Det har ikke altid været givet at journalist Gertrud Højlund skulle have børn og sammen med sin kæreste gennem flere år lever hun et dejligt liv med masser af frihed og muligheder. Men da parret er på den anden side af 40 opstarter de fertilitetsbehandling, og de går ind i processen med et realistisk mindset og uden for store forventninger. I denne efterfødselssamtale fortæller Gertrud om hendes tilgang til forløbet, om vendepunktet, hvor testen viser positiv, og om en graviditet, der forløber ukompliceret lige indtil uge 39, hvor Gertrud får en diskusprolaps.  Vi skal selvfølgelig også høre om den 22 timer lange fødsel, om minutterne hvor lille Holger kommer til verden, og om moderskabet - og hvorfor Gertrud mener at vi bør se på den generelle fortælling om at livet med børn er utroligt hårdt - og i stedet fremhæve alt det vidunderlige, der følger med.

1 Joulu 56min

Vores panel snakker om når dem man elsker lever med en kronisk sygdom

Vores panel snakker om når dem man elsker lever med en kronisk sygdom

I denne panelsnak taler vi med tre pårørende om bekymringer, ansvar og alt det usynlige, der påvirker dem, som står tættest når ens børn eller partner har type 1-diabetes. Vi skal høre om, hvordan man som partner eller forælder finder balancen mellem omsorg, anerkendelse og overbeskyttelse og samtidig giver panelet et værdifuldt indblik i hvordan det påvirker livet og hverdagen når type 1-diabetes bliver en livslang følgesvend - ikke kun for den der har sygdommen, men for hele familien.  Panelet består af udviklingskonsulent Maja Raaschou Kristensen, hvis to ud af tre børn har type 1-diabetes, head of operations Oscar Jantzen, hvis hustru fik diagnosen som voksen, og smykkedesigner Marie Louise Jonesen, hvis mand har levet med sygdommen siden sin barndom.

26 Marras 50min

Suosittua kategoriassa Nuorille kuuntelijoille

lasten-sadut
rss-hei-baby
satuillaan-yhteisia-satuhetkia-koko-perheelle
rss-satupalvelu-satuja-lapsille
satuhetki
kauneimmat-lastensadut
iltasatu-lapselle
saran-kaverikirja
docemilia
rss-lastenohjelma-taikalipas
rss-stylecast
rss-palaudu-synnytyksesta-podcast
aitispodi
odotushuone
rss-tuttifrutti-podcast
rss-naapurissa
perusasento
kaksplus
rss-hippo-satuja-lapsille
rss-nam-nuoret-aikuiset-miehet