
27. oktober: Tobias Rahim vil både være en stor mand og en følsom mand
Han har tilbragt 42 uger som nummer 1 på den officielle danske hitliste. ’Mucki Bar’, ’STOR MAND’ og ’Når mænd græder’ er bare nogle af de kæmpehits, som er en del af tracklisten på Tobias Rahims nye album, ’Når sjælen kaster op’. Men måske var det netop det, der skete, da Tobias Rahim tidligere i år aflyste en vigtig tv-optræden på grund af angst. Politikens musikredaktør Simon Lund fortæller historien om hitmageren, der hverken er bange for at vise hud eller sårbarhed.See omnystudio.com/listener for privacy information.
27 Loka 202227min

VALGET: Virker Mette F.'s slowmotion-valgkanin?
I 2030 er det Pias tur til at få mere i løn. Måske. For Socialdemokratiet vil gerne give hende og de andre sosu’er mere i løn. Det er ikke enkelt, men løftet kan være nok til at vinde et valg. Og så har vores anmelder det tungt med country-politiske-lejlighedssange. I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard og musikredaktør Simon Lund. Vært er Bo Søndergaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
26 Loka 202217min

26. oktober: Den alvorligste krise i 30 år. Hvor på vejen tabte vi sygeplejerskerne?
Der er én vigtig grund til, at vores sundhedsvæsen befinder sig i en historisk krise: Der mangler sygeplejersker. Mens ventelisterne vokser, søger sygeplejerskerne væk fra de offentlige sygehuse og hen til landets privathospitaler. I det her afsnit fortæller Politikens sundhedsredaktør Lars Igum, hvor på vejen vi – samfundet og politikerne – tabte en af de vigtigste faggrupper i landet. For et par uger siden var han med til et lukket møde i Kirurgisk Forum, hvor han hørte noget af det mest hårrejsende, han har hørt i sine 20 år som sundhedsjournalist.See omnystudio.com/listener for privacy information.
26 Loka 202225min

VALGET: Kan de røde få et flertal – og kan det bruges til noget?
For syv uger gav en måling 90 mandater til blå blok. Nu ligner valget mest klumpspil på midten, men der er ikke langt til et rent rødt flertal. Det skal primært trækkes hjem af to kvinder. Lykkes de, kan det ændre virkeligheden efter valget. Og så har vi opsøgt de sociale mediers mørkeste afkroge og fundet to valgkamp-sange. Derfor kan du her høre den eneste politiske podcast i verden, der spiller både rap og jodlemusikI dag med politisk analytiker Elisabet Svane og musikredaktør Simon Lund. Vært er Bo Søndergaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
25 Loka 202217min

25. oktober: Al magt til Xi: Er han den nye Mao?
Alt er koreograferet, når kommunistpartiet og Kinas magtfulde leder Xi Jinping holder partikongres i Beijing. Men i lørdags blev den minutiøse orden forstyrret af et mystisk optrin, hvor Kinas tidligere præsident Hu Jintao blev trukket ud af salen. I det her afsnit forklarer Politikens Asienkorrespondent, Sebastian Stryhn Kjeldtoft, hvad der kan ligge bag det drama, der er gået verden rundt. Om Xi Jinpings enorme magt, som efter den 20. partikongres er blevet større end nogensinde før. Og hvad den kan komme til at betyde for kineserne, for verden, og for os.See omnystudio.com/listener for privacy information.
25 Loka 202224min

VALGET: Møgsagen trak Pape ned, Vanopslagh surfer oven på den
Liberal Alliances målinger går op og op, selv om deres leder Alex Vanopslagh brød reglerne, da han fik en gratis lejlighed af Folketinget. Hvorfor slår den ikke igennem i målingerne, når Søren Papes personlige problemer trak ham ned? Og så forsøger vi at finde ud af, hvorfor Pernille Vermund har tilbragt en del af sin weekend oven på en gris.I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard og anmelder Felix Thorsen Katzenelson. Vært er Bo Søndergaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
24 Loka 202216min

En vild virus: Jens Lundgren ser tilbage på to år, der lagde verden ned
Da vi i 2020 stod overfor en helt ny sygdom, som ingen kendte noget til, var der meget, politikerne og eksperterne ikke vidste. Men her i landet fandt de hurtigt ud af, hvem de skulle ringe til for at blive klogere. Som helt ung læge var Jens Lundgren blevet kastet ind i kampen imod HIV og AIDS, og han havde derfor erfaring med at håndtere en epidemi. Da corona ramte, gik han fra at være læge og forsker inden for et smalt videnskabeligt felt til at blive rådgiver for Sundhedsstyrelsen, Folketinget og regeringen. Samtidig skulle han som overlæge på Rigshospitalet håndtere den største pandemi siden den spanske syge. Sammen med sundhedsredaktør på Politiken Lars Igum har Jens Lundgren netop udgivet bogen ’Vild virus’. I det her afsnit giver han en tur ind bag kulissen i kampen mod den sygdom, der lagde verden ned.See omnystudio.com/listener for privacy information.
24 Loka 202226min

VALGET: Hvorfor går dansk politik amok, når nogen siger Rwanda?
Valgkampen er fyldt med politikere, der vil samarbejde, lytte og indgå kompromiser. Men når det handler om asyl og Rwanda, er der kun røde linjer, ultimative krav og stejle holdninger. Hvorfor er et asylsamarbejde med Rwanda blevet så vigtigt i dansk politik? Når nu de færreste tror, det bliver til noget? Og så svarer vi på lytternes spørgsmål om politik for unge, spærregrænsen og ideen om at stemme taktisk. I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
21 Loka 202216min





















