
30. september: Hvorfor er prins Joachim så vred?
Det danske kongehus slår sprækker. Dronning Margrethe er endt i en åben og udtalt konflikt med sin yngste søn. Hun siger, at hun bare ville rydde op i alt for mange prinse- og prinsesse-titler og føre kongefamilien sikkert ind i fremtiden. I stedet bliver hun beskyldt for at udstøde sine børnebørn og ’gøre dem fortræd’. Ikke af sladderblade og anonyme krigere på sociale medier. Men af sin egen søn og hans børns mødre. Peter Thygesen, der er seniorredaktør på Politiken og har fulgt kongefamilien tæt i årtier, har aldrig set noget lignende.See omnystudio.com/listener for privacy information.
30 Syys 202224min

29. september: Har Putin startet en ny form for krig?
»Der er tale om bevidste handlinger. Der er ikke tale om uheld«, sagde statsminister Mette Frederiksen tirsdag. Billederne af en stor plet af hvidt skum på Østersøen er gået kloden rundt, og alle har spurgt, hvad der foregår i havet omkring Danmark? Det, vi ved, er, at gassen strømmer ud af to store rør på bunden af havet ud fra Bornholm. Og at nogen med vilje har sprængt hul i Nordstream 1 og 2. Men hvem? Hvorfor? Og hvad nu? Politikens forsvarsredaktør Jacob Svendsen er i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
29 Syys 202226min

28. september: BUM! NASA jagter dræber-asteroider
Mens de fleste af os sov natten til tirsdag, smadrede et rumskib ind i asteroiden Dimorphos. Og det var langt fra et uheld. Nasa havde brugt flere år og et par milliarder på at forberede angrebet, der nu har gjort Jorden et lidt sikrere sted at bo. Dagens gæst er Politikens videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard, der havde en ret vild morgen, da han vågnede til billederne af pletskuddet på Dimorphos.See omnystudio.com/listener for privacy information.
28 Syys 202227min

27. september: Da Mahsa døde i politiets varetægt, gik Iran amok
For to uger siden blev 22-årige Mahsa Amini stoppet af det iranske moralpoliti. Først lignede det noget, iranerne ser hele tiden. En ung kvinde bliver irettesat og får at vide, at hun ikke ser rigtig ud. Men denne gang skete der noget, som har fået tusindvis af unge iranere til at protestere mod præstestyret. Den unge kvinde døde nemlig i politiets varetægt, og siden har de iranske gader været en slagmark. Kvinder slår håret ud, brænder deres tørklæder og kræver retten til at leve frit. Med på gaden går mændene, og sammen råber de på et nyt Iran. I Danmark sidder Shekufe Heiberg og følger det hele. Hun er født i Iran, men har levet i Danmark siden hendes forældre flygtede, da hun var lille. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller hun om det iranske oprør, og hvordan det adskiller sig fra tidligere protestbevægelser. See omnystudio.com/listener for privacy information.
27 Syys 202225min

26. september: Kan man slå det store skakgeni med snyd og analkugler?
I snart 10 år har norske Magnus Carlsen siddet på tronen som verdens bedste skakspiller. For nyligt tabte han – for første gang længe - til den 19-årige Hans Niemann, og antydede efterfølgende, at Niemann havde snydt. Det satte gang i fantasifulde teorier om alt fra supercomputere til signaler fra vibrerende analkugler. Men kan Hans Niemann have snydt? Eller er Magnus Carlsen bare en dårlig taber? Og kan skak-spillet overleve i en verden, hvor snyd og kunstig intelligens kan slå verdens bedste? Dagens gæst er stormester i skak og skakskribent hos Politiken Sune Berg Hansen. Lyt med.See omnystudio.com/listener for privacy information.
26 Syys 202221min

23. september: Rekordhøje ventetider på psykiatere: Maiken kan ikke få hjælp
I en lejlighed i Aalborg sidder Maiken Theil. Hun lider af panikangst og depression og har siden januar ventet på at få den rigtige hjælp. Maiken er en af dem, den nuværende regering ønskede at hjælpe, da de under valgkampen i 2019 lovede en stor tiårsplan for psykiatrien. Men hun venter stadig. Politikens journalist Karoline Ulvig har besøgt Maiken og fortæller i dagens afsnit om den dag, der ændrede den unge kvindes verden på et øjeblik. Lyt med.See omnystudio.com/listener for privacy information.
23 Syys 202226min

22. september: Sagen mod Adnan Syed faldt sammen for åben mikrofon. Nu er han fri
Podcasten 'Serial' tryllebandt millioner af lyttere over hele verden, da den udkom i 2014. Det var en fortælling om den unge mand Adnan Syed fra Baltimore, der blev sendt i fængsel for at have myrdet sin ekskæreste. En sag der faldt fra hinanden, da en journalist begyndte at gå den efter i sømmene. For var den dengang 17-årige dreng i virkeligheden uskyldig? Sagen kulminerede i denne uge med, at Adnan Syed blev løsladt efter 23 års fængsling. Politikens podcastanmelder Simon Lund har været med hele vejen og fortæller i dette afsnit af 'Du lytter til Politiken', hvordan 'Serial' ændrede medieverdenen, og hvad den har gjort med alle os, der lyttede med.See omnystudio.com/listener for privacy information.
22 Syys 202230min

21. september: Er atomkraft i virkeligheden en genial løsning på alting?
For få årtier siden gik tusindvis af danskere på gaden for at demonstrere mod atomkraft. De blev hørt, og Folketinget besluttede, at Danmark skulle satse på andre energikilder end kernekraften. Men nu har både klima- og forsyningskrisen rykket ved den ellers så stabile modstand mod atomkraft. For i august viste en meningsmåling, at et lille flertal af danskerne ville sige ja til at bygge atomkraftværker i Danmark. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ forklarer journalist Nils Thorsen, hvorfor vores holdning til den omstridte energikilde har ændret sig. See omnystudio.com/listener for privacy information.
21 Syys 202227min





















