
VALGET: Kan de røde få et flertal – og kan det bruges til noget?
For syv uger gav en måling 90 mandater til blå blok. Nu ligner valget mest klumpspil på midten, men der er ikke langt til et rent rødt flertal. Det skal primært trækkes hjem af to kvinder. Lykkes de, kan det ændre virkeligheden efter valget. Og så har vi opsøgt de sociale mediers mørkeste afkroge og fundet to valgkamp-sange. Derfor kan du her høre den eneste politiske podcast i verden, der spiller både rap og jodlemusikI dag med politisk analytiker Elisabet Svane og musikredaktør Simon Lund. Vært er Bo Søndergaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
25 Loka 202217min

25. oktober: Al magt til Xi: Er han den nye Mao?
Alt er koreograferet, når kommunistpartiet og Kinas magtfulde leder Xi Jinping holder partikongres i Beijing. Men i lørdags blev den minutiøse orden forstyrret af et mystisk optrin, hvor Kinas tidligere præsident Hu Jintao blev trukket ud af salen. I det her afsnit forklarer Politikens Asienkorrespondent, Sebastian Stryhn Kjeldtoft, hvad der kan ligge bag det drama, der er gået verden rundt. Om Xi Jinpings enorme magt, som efter den 20. partikongres er blevet større end nogensinde før. Og hvad den kan komme til at betyde for kineserne, for verden, og for os.See omnystudio.com/listener for privacy information.
25 Loka 202224min

VALGET: Møgsagen trak Pape ned, Vanopslagh surfer oven på den
Liberal Alliances målinger går op og op, selv om deres leder Alex Vanopslagh brød reglerne, da han fik en gratis lejlighed af Folketinget. Hvorfor slår den ikke igennem i målingerne, når Søren Papes personlige problemer trak ham ned? Og så forsøger vi at finde ud af, hvorfor Pernille Vermund har tilbragt en del af sin weekend oven på en gris.I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard og anmelder Felix Thorsen Katzenelson. Vært er Bo Søndergaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
24 Loka 202216min

En vild virus: Jens Lundgren ser tilbage på to år, der lagde verden ned
Da vi i 2020 stod overfor en helt ny sygdom, som ingen kendte noget til, var der meget, politikerne og eksperterne ikke vidste. Men her i landet fandt de hurtigt ud af, hvem de skulle ringe til for at blive klogere. Som helt ung læge var Jens Lundgren blevet kastet ind i kampen imod HIV og AIDS, og han havde derfor erfaring med at håndtere en epidemi. Da corona ramte, gik han fra at være læge og forsker inden for et smalt videnskabeligt felt til at blive rådgiver for Sundhedsstyrelsen, Folketinget og regeringen. Samtidig skulle han som overlæge på Rigshospitalet håndtere den største pandemi siden den spanske syge. Sammen med sundhedsredaktør på Politiken Lars Igum har Jens Lundgren netop udgivet bogen ’Vild virus’. I det her afsnit giver han en tur ind bag kulissen i kampen mod den sygdom, der lagde verden ned.See omnystudio.com/listener for privacy information.
24 Loka 202226min

VALGET: Hvorfor går dansk politik amok, når nogen siger Rwanda?
Valgkampen er fyldt med politikere, der vil samarbejde, lytte og indgå kompromiser. Men når det handler om asyl og Rwanda, er der kun røde linjer, ultimative krav og stejle holdninger. Hvorfor er et asylsamarbejde med Rwanda blevet så vigtigt i dansk politik? Når nu de færreste tror, det bliver til noget? Og så svarer vi på lytternes spørgsmål om politik for unge, spærregrænsen og ideen om at stemme taktisk. I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.
21 Loka 202216min

VALGET: Det blå hold har scoret valgkampens største selvmål
De borgerlige partier gik ind i valgkampen med en reel chance for at tage magten. Den drøm er langt væk nu. I en diffus valgkamp med fokus på lederevner er Pape og Ellemann blevet vejet og fundet for lette. Og så køber partierne annoncer på de sociale medier for millioner. Vi taler om hvem, der bruger flest penge, og hvem bruger dem bedst?I dag med politisk redaktør Anders Bæksgaard og anmelder Felix Thorsen Katzenelson.See omnystudio.com/listener for privacy information.
20 Loka 202217min

VALGET: Hvordan får de andre partier gjort store Løkke til Lille Lars igen?
Løkke og Moderaterne stiger og stiger i målingerne. Hvorfor og hvad kan de andre partier gøre ved det? Er det ved at være tid til at gå efter manden?Så taler vi om partierne og deres underlige navne – og spørger hvad det næste nye af slagsen mon skal hedde? (Det sidste emne fører vidt, så udsendelsen er lidt længere, end den plejer at være.)I dag med politisk analytiker Elisabet Svane og satireredaktør Mads Zacho TeglskovSee omnystudio.com/listener for privacy information.
19 Loka 202218min

VALGET: Det er de bange, der afgør valget
To uger før vi skal stemme, er alt åbent, og det er en helt bestemt gruppe vælgere, der kan afgøre valget. De vil have tryghed i en farlig verden, og hvem kan så levere den?Og så taler vi om TikTok, der er en ny jagtmark for politikere, som skal skaffe stemmer. De fleste partiledere er der nu, og det kan godt være akavet på den dårlige måde. I dag med politisk analytiker Elisabet Svane og anmelder Felix Thorsen KatzenelsonSee omnystudio.com/listener for privacy information.
18 Loka 202216min





















