
21. april: I Shanghai er 26 millioner spærret inde
Herhjemme kan corona næsten føles som en ond drøm. Restriktionerne er væk, vi går på arbejde og holder fester. Men på den anden side af kloden, i den kinesiske storby Shanghai, er 26 millioner mennesker spærret inde i deres hjem. Og det har de været i næsten en måned. I dagens afsnit fortæller Politikens Asienkorrespondent, Sebastian Stryhn Kjeldtoft, om, hvordan situationen i Shanghai har gjort mange af byens borgere desperate. De mangler mad og medicin, og de vil ud. Og det har ført til en helt ny situation i Kina, hvor de sociale medier svømmer over med kritik af det kinesiske styre, som ellers er kendt for at slå hårdt ned på sine kritikere.See omnystudio.com/listener for privacy information.
21 Huhti 202225min

20. april: »En eller anden dag slår jeg dig«: Kokkeelever fortæller om den barske virkelighed
De drømmer om at blive en del af den blomstrende danske restaurantscene, udvikle gastronomien og modtage stjerner og roser for deres arbejde. Men for mange unge kokkeelever bliver elevtiden mødet med en barsk virkelighed.De arbejder op mod 60 timer om ugen. De bliver råbt ad. De bliver mobbet og ydmyget, og et klask i røven er noget, de bare må finde sig i. Politikens journalist Line Foldager Villemann, der sammen med sin kollega Anders Gabel-Jørgensen har interviewet 21 kokkeelever, fortæller om de forhold, kokkeleverne har oplevet under deres læretid.See omnystudio.com/listener for privacy information.
20 Huhti 202221min

19. april: De fejlede i alt. Alligevel blev det en af historiens mest berømte opdagelsesrejser
Hvad skaber det, vi kalder en helt? Skal man vinde en krig? Løbe med prinsessen og det halve kongerige? Skal man komme længst? Eller først? For nylig er et gammelt vrag blevet fundet på havets bund. Det lå som et monument over den tid, hvor verden stadig havde hjørner, der kunne opdages. I dagens afsnit fortæller journalist på Politiken Nils Thorsen historien om skibets kaptajn. Den britiske opdagelsesrejsende Ernest Schakleton. En mand, der ikke nåede målet. Men som alligevel vendte hjem som en helt.See omnystudio.com/listener for privacy information.
19 Huhti 202224min

SPECIAL: Før krigen var Kyiv techno, Pride og frihed. Nu kæmper tre kvinder for at få det og deres ungdom tilbage
I 2021 kunne det meste lade sig gøre, når man var ung og befandt sig i den by, de kaldte det nye Berlin: Kyiv.Catarina, Agatha og Anita stod midt i en ungdom fyldt af Pride, ravefester og litteraturfestivaler, da vinteren kom, og russiske tropper begyndte at samle sig ved Ukraines grænse. Og selv om ingen troede, det ville ske, kom krigen til deres land.Det her er historien om et land og en ungdom. Om hvordan krigen ser ud, når den bliver hverdag. TikTok, geopolitik, tv-serier, Stinger-missiler og at grine af fyre, der sender latterlige beskeder. Det her er historien om 'generation uafhængig'. See omnystudio.com/listener for privacy information.
14 Huhti 202243min

Lyt til 'Simons hjerte' i påsken: Afsnit 2: En krop i forfald
Da Politikens musikredaktør Simon Lund bliver hjertesyg og får indopereret en ICD, køber han et kolonihavehus. Et sted, hvor han kan koble af og være sammen med sin kone og tre børn. Et sted, hvor han ikke skal tænke på sin hjertesygdom. For den har lægerne sagt, at de nok skal få styr på. Han er fuld af optimisme, da han første gang finder græsslåmaskinen frem i redskabsskuret. Men i løbet af et år, udvikler sygdommen sig aggressivt og Simon Lunds tilstand forværres drastisk. Og han kommer til at hade det kolonihavehus.Produceret af: Mikkel Rønnau, Anne Pilegaard Petersen og Rune Sparre GeertsenLyddesign: Mikkel RønnauRedaktør: Nina KraghDette er andet afsnit af podcastserien 'Simons hjerte'. De to første afsnit kan høres af alle – men hvis du vil høre alle fire afsnit af serien, så skal du være abonnent på Politiken. Det kan du nemt blive på politiken.dk/shop.See omnystudio.com/listener for privacy information.
12 Huhti 202234min

Lyt til 'Simons hjerte' i påsken: Afsnit 1: Løbeturen
I 2010 er Politikens musikredaktør Simon Lund ude at løbe, da han pludselig bliver dårlig. Han er ung og stærk, har en kone og tre børn. Den yngste er ni måneder. Da han nogle uger senere tager til lægen, fordi han tror, at han har kold lungebetændelse, lytter lægen til hans hjerte. Og sender ham med en ambulance på hospitalet. Hjertet banker al for hurtigt. Og det er unormalt stort i den ene side. Det fører til Simon Lunds første møde med hjertelægerne på Rigshospitalet. Det første af mange møder.Produceret af: Mikkel Rønnau, Anne Pilegaard Petersen og Rune Sparre GeertsenLyddesign: Mikkel RønnauRedaktør: Nina KraghDette er første afsnit af podcastserien ’Simons hjerte’. De to første afsnit kan høres af alle – men hvis du vil høre alle fire afsnit af serien, så skal du være abonnent på Politiken. Det kan du nemt blive på politiken.dk/shop.See omnystudio.com/listener for privacy information.
11 Huhti 202236min

8. april: Putins værste fjende har opklaret mordforsøget på sig selv
I 2020 blev Putins fjende – den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj – forgiftet ved et attentatforsøg. Navalnyj overlevede kun med nød og næppe. Meget har peget på, at Putin stod bag, men attentatforsøget er aldrig blevet opklaret. Det laver den nye dokumentarfilm ’Navalny’ om på. Mens Putin fører krig mod Ukraine, vil filmen sætte et ansigt på russernes modstand mod Putin. Men hvor stor er den modstand egentlig ude i virkeligheden? Det spørgsmål svarer Politikens internationale kommentator Michael Jarlner på i dette afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8 Huhti 202224min

7. april: Orban: Derfor er Ungarn med ham, mens EU er imod ham
»Vi vandt en sejr så stor, at den kan ses fra Månen.… Og i hvert fald fra Bruxelles«. Sådan lød det søndag fra Viktor Orban, da han og hans parti Fidesz genvandt magten i Ungarn. Og Orban vandt ikke bare valget – han vandt stort. Men hvordan har han fået flertallet i Ungarn med sig? Og samtidig det meste af Europa imod sig? Det fortæller Politikens journalist Jesper Thobo-Carlsen i dette afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.
7 Huhti 202221min





















