
3. marts: Zelenskyj - Ukraines bedste våben
Krigen i Ukraine var kun få timer gammel, da verden havde fået en ny helt: Præsident Volodymyr Zelenskyj. Med en baggrund som skuespiller, komiker og tv-stjerne kunne Zelenskyj ved første øjekast ligne et popfænomen. Men på én uge er Ukraines præsident trådt i karakter som rette mand på rette sted. Når han taler, lytter ikke bare hans eget folk, men hele verden. For i en krig kan talegaver og scenisk nærvær bøje virkeligheden og vende udviklingen. Zelenskyj er historien om et land, der nægter at bøje nakken. Men det er også en historie om ordets magt. See omnystudio.com/listener for privacy information.
3 Maalis 202225min

EKSTRA: Pavlo bor i Ukraine: »Jeg kender ikke navnet på den følelse, jeg har«
Ukrainske Pavlo bor i byen Bila Tserkva omkring 80 kilometer syd for hovedstaden Kyiv. Gennem sit virke i en NGO har han kontakt til unge studerende over hele Ukraine. I det her afsnit fortæller han om sin egen torsdag morgen i sidste uge, hvor han sad med sin te og skulle til møde i hovedstaden, da den første eksplosion ramte hans hjemby. Han fortæller om panikken, der brød ud. Om køerne ved hæveautomaterne. Om de folk, der ville væk. Om et land, der står sammen som aldrig før. Og som tror på, at de vil sejre.Fordi de er nødt til det. Fordi det er den eneste vej til frihed.See omnystudio.com/listener for privacy information.
2 Maalis 202215min

2. marts: De er lige blevet gift. Skal han i krig for Ukraine?
De fleste, der forlader Ukraine lige nu, er i chok. Over det liv, de har forladt. Over bomberne, der sprænger byer og mennesker i stykker. Over de mænd, de har måttet efterlade, så de kan forsvare Ukraine. Ægtemænd. Kærester. Fædre. Sønner. Politikens Martin Bjørck befinder sig i grænselandet, hvor Polen støder op til Ukraine. Her vender ukrainske mænd hjem for at slås for deres land. Mens tusindvis af kvinder på flugt fra krigen krydser grænsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
2 Maalis 202223min

1. marts: Putins inderkreds: Hvem kan stoppe manden med fingeren på knappen?
I en tale søndag gav Ruslands præsident Putin ordre til, at styrker med adgang til atomvåben skulle gøre sig klar til kamp. Putin begrundede sin voldsomme udmelding med vestlige lederes ”aggressive udsagn” om Rusland. Et gammelt monster er dermed vækket til live: Frygten for en atomkrig. Hvor reel er truslen? Og hvem i Rusland ville kunne standse præsidenten, før han trykker på knappen?See omnystudio.com/listener for privacy information.
1 Maalis 202224min

28. februar: Afsnit for Tab: Historien om Pelle
Hvert år dør omkring 2.000 børn i Danmark sent i graviditeten. De fleste steder bliver forældrene indlagt på almindelige fødeafdelinger, hvor kvinden skal føde sit barn side om side med glade, nybagte forældre. Men sådan er det ikke på Aarhus Universitetshospital. Her har et særligt afsnit de seneste ti år taget sig af dem, der mister. Afsnit for tab. Et af de par, der har været indlagt her, er Eva Gram og Simon Arnbjerg. Det her er: Historien om Pelle.See omnystudio.com/listener for privacy information.
28 Helmi 202224min

EKSTRA: Er sanktioner nok, når russiske styrker rykker frem mod Kiev?
Sanktioner.Det er Joe Bidens – og EU’s – foreløbige modtræk mod Putins invasion af Ukraine.I det her afsnit har vi Politikens internationale kommentator Michael Jarlner i studiet.Vi spørger ham: Hvad er målet med sanktionerne?Og er det nok at ramme Rusland på økonomien – når Putins hær står lige udenfor Kiev?See omnystudio.com/listener for privacy information.
25 Helmi 202214min

25. februar: Politiken i Ukraine: »Vi vil finde en plan for natten. Hvor vi ikke får noget i hovedet«
Lyden af et hult drøn. Så en bilalarm. Derefter fotografen, der banker på døren og fortæller, at to bomber er slået ned tæt på hotellet. Sådan begyndte dagen i går for Politikens EU-korrespondent Kjeld Hybel efter en nat, hvor russiske præsident Putin indledte invasionen af Ukraine. Sammen med fotograf Martin Lehmann er Kjeld Hybel udsendt for at dokumentere den kuldslåede virkelighed, Ukraines 41 millioner borgere står midt i. I dette afsnit tager han telefonen, mens han og Martin Lehmann sidder i en bil på vej væk fra Kramatorsk i Donbass-regionen. Hvad er det for et forandret Ukraine, der suser forbi bilens vinduer, mens de søger væk fra Putins angreb?See omnystudio.com/listener for privacy information.
25 Helmi 202218min

EKSTRA: Bomberne falder over Ukraine - hvad nu?
I nat angreb den russiske præsident Putin nabolandet Ukraine. Der er meldinger om eksplosioner og raketangreb i nord, øst og syd-Ukranie. Også hovedstaden Kijev er under angreb. Det, mange har frygtet, er her til morgen en realitet: Der er krig i Europa. Så hvad ønsker Ukraine, at Vesten skal gøre? Hvad truer Putin med? Og hvordan vil Vesten reagere på den russiske invasion? Det besvarer Politikens internationale kommentator, Michael Jarlner, i dette afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.
24 Helmi 202211min





















