
En meget mærkelig regering: Version 3.0
I går blev der så sat navne på en håndfuld nye ministre i en større rokade med flere overraskelser. Og med den opspænder Mette Frederiksen også sit usædvanlige regeringsprojekt med de gamle modstandere i Venstre og Moderaterne, fortæller Politikens politiske analytiker Elisabeth Svane, som er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken'. Fordi fra nu af gælder det på den ene side om at få gennemført, hvad regeringen egentlig blev dannet til - at enes hen over midten - og på den anden side om at give de tre partier plads til hver især at markere sig mere frit frem mod næste valg.See omnystudio.com/listener for privacy information.
30 Elo 202429min

Nu går hele landsbyer op i flammer i Europa
Måske har du også tænkt, at sommeren 2024 var et velkomment pusterum fra de hedebølger, der har ramt os i de senere år med tropenætter, visne græsplæner og vandingsforbud. Men vi skal kun lige rundt om hjørnet for at se, hvordan de voldsomme følger af den globale opvarmning år for år sniger sig ind på os. Den største temperaturstigning er faktisk sket i Europa, og i Grækenland, Bulgarien og andre steder i det sydlige Europa er titusindvis af mennesker i sommer blevet ramt af voldsomme naturbrande. Dagens i gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens nye europæiske klimakorrespondent Lea Wind-Friis, der tog til Bulgarien for at møde nogen af dem, som den globale opvarmning er blevet et alvorligt og meget lokalt problem for.See omnystudio.com/listener for privacy information.
29 Elo 202417min

Glemt dansk kommunist satte spor overalt
Arbejdsløshed, armod og en lurende verdenskrig prægede 1930’ernes København. Men rundt i gaderne gik en stor mand, som ville forandre tingenes tilstand. Hans navn var Richard Jensen. Han var fyrbøder. Kommunist. Fagforeningsmand. Og måske også spion. De færreste har nok hørt om ham i dag, men dengang dukkede han op igen og igen, hver gang der skete noget historisk. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Lars Halskov om et anderledes menneske i en anden tid. Han har skrevet bogen ’Manden med de mange ansigter’, der udlægger historien om Richard Jensen – og hvordan han var med til at forme den verden, vi kender i dag. See omnystudio.com/listener for privacy information.
28 Elo 202427min

Det her kommer til at afgøre den amerikanske valgkamp
På mindre end to måneder har et forudsigeligt præsidentvalg i USA udviklet sig til en nervepirrende gyser. Efter Joe Biden faldt igennem i tv-debatten med Donald Trump, var der nærmest ingen spænding om, hvem der ville vinde valget den 5. november. Det er der nu. Kamala Harris ridder på en bølge, men i virkeligheden har hun foreløbigt kun indhentet Donald Trumps forspring i meningsmålingerne. Det er først nu, valgkampen for alvor går i gang. Men hvad skal Kamala Harris gøre, hvis hun også skal vinde anden halvleg? Det fortæller Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.
27 Elo 202425min

Caféer, tøj, mad og tv-serier ligner hinanden. Og det er algoritmernes skyld
Aldrig før i menneskets historie har det været så let at finde præcis den musik, de rejser, restauranter og andre oplevelser, som falder i ens smag. Fordi algoritmer på Instagram og Tik Tok foreslår os noget, der ligner det, vi før har kunnet lide. Det gør selvfølgelig livet lettere og mere behageligt, men det gør også at sangene bliver kortere og lyder mere ens, og alt fra caféer over tøj og til mad, film og tv-serier ligner hinanden mere og mere. Dagens gæst i 'Du lytter til Politken' er Politikens Emilie Mørk, som blev overrasket over, hvor meget algoritmerne får os til at efterligne hinanden og gentage os selv, da hun læste bogen Filterworld, om hvordan algoritmerne filtrerer verden for os.See omnystudio.com/listener for privacy information.
26 Elo 202427min

WEEKEND. Kritikere kalder fænomen barnligt og seksualiserende, men ...
Fra Pokémon til Hello Kitty – den japanske kawaii-kultur har for længst spredt sig til Vesten, hvor japanske bøger, tegnefilm, spil og tøj er populært blandt unge. Japanernes dyrkelse af det puttenuttede og det barlige har min Politikens Asienkorrepsondent Sebastian Kjeldtoft sat fokus på i en artikelserie. Og i dagens udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre ham læse en af Kawaii-artiklerne. -------- De andre artikler i serien kan du høre i Politikens podcast-app. Her kan du finde alle vores oplæste artikler, så snart de udkommer. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop See omnystudio.com/listener for privacy information.
24 Elo 202417min

Er algoritmerne ved at give os alle det samme ansigt?
For mange er Instagram det vigtigste sted at se godt ud. Og det har skabt et helt særligt ansigt med helt bestemte træk, som mange mennesker nu prøver at få. Men det kræver både injektioner og operationer. Over de næste to afsnit af ’Du lytter til Politiken’ går journalist Emilie Maarbjerg Mørk på opdagelse i den nye virkelighed, algoritmerne har formet. En af dem, hvis ansigt har undergået kirurgiske indgreb, er influencer Sarah Tiedt. Hun lod sig rive med af algoritmen, indtil hun ikke længere kunne kende sig selv.See omnystudio.com/listener for privacy information.
23 Elo 202421min

SAS-hotellet: Grimt, sexet design-orgie – og nu fredet
Der har altid været storm omkring SAS-hotellet fra 1960, der er tegnet af mesterarkitekten Arne Jacobsen. Flere syntes dengang, at højhuset med det grønne glas var rædsomt, og da man lavede en konkurrence om Københavns grimmeste hus, løb SAS-hotellet med førstepræmien. Men i sidste uge lagde nogle af vindene sig. For det ikoniske hotel er netop blevet fredet. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller kulturjournalist Emil Bergløv om historien bag hotellet, der blev bygget til den nye jettidsalder. Han inviterer dig indenfor på hotellets værelser, som de stod, da Arne Jacobsens ultimative arkitektur og møbelkunst var klar til at byde den ny tids rejsende velkommen i 1960’ernes København.See omnystudio.com/listener for privacy information.
22 Elo 202424min





















