WEEKEND. Vennemusik. Litterær rap. Spermtsunami

WEEKEND. Vennemusik. Litterær rap. Spermtsunami

Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken:

  • Først læser musikredaktør Thomas Michelsen en artikel fra hans klassiske musikskole-serie. 'Disse 33 sekunder rummer alt det, vi frygter lige nu' lyder overskriften.
  • Dernæst læser kulturjournalist Birgitte Kjær artiklen 'Fredag aften får rappere munden på gled og dykker ned i Hamsun og Hemingway' op.
  • Endelig kan du kunstanmelder Mathias Kryger læse anmeldelsen 'Væltet omkuld af en sperm-tsunami i Nordsjælland' op.

------------

Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jaksot(1985)

Skal samerne ofres for at redde klimaet?

Skal samerne ofres for at redde klimaet?

I det allernordligste Skandinavien bor urfolket samerne. I generationer har de med årstidernes skiften ført deres rensdyr frem og tilbage mellem højlandet og kysten. Nu viser det sig, at der inde i et bjerg på en af de centrale ruter ligger enorme mængder af kobber. Og netop kobber skal vi bruge meget mere af i den grønne omstilling. Men hvad er vigtigst? Forsøget på at redde klimaet eller beskyttelse af samernes urgamle livsform? Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen. Han har besøgt en samisk rensdyrhyrde 600 kilometer nord for polarcirklen for bedre at forstå det svære dilemma.See omnystudio.com/listener for privacy information.

24 Kesä 202419min

Fik du hørt: Hvor skal The Minds of 99 hen? Politikens anmelder ved det ikke, hun vil bare gerne med

Fik du hørt: Hvor skal The Minds of 99 hen? Politikens anmelder ved det ikke, hun vil bare gerne med

Et sted på Frederiksberg skete der engang noget helt særligt. En håndfuld drenge fandt sammen og spillede højt og hurtigt. Pludselig havde de fundet en ledig position i toppen af dansk musik, hvor man får seks hjerter i en anmeldelse og samtidig får 52.000 til at synge med på sine sange. Og hvor forsangeren ligner en ypperstepræst med en uomgængelig sandhed til menigheden, når han synger, at ’Alle skuffer over tid’. Og får det til at lyde som en hel generations stemme på en fremtid, hvor det trods alt nok skal gå. Det er den plads, The Minds of 99 sætter af fra, når de i denne uge begynder en Danmarksturne, der kan slå alle rekorder. Hvordan voksede de op og blev – ikke bare et stabilt Store Vega-band - men et orkester, der kan få hele familier til at synge i kor, og begejstre anmeldere som Pernille Jensen? Det forklarer hun i dagens afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.

23 Kesä 202436min

WEEKEND. Hun begyndte først at hele, da larverne kom ind i hendes liv

WEEKEND. Hun begyndte først at hele, da larverne kom ind i hendes liv

I denne udgave af Politikens weekendpodcast kan du komme med på jagt efter sommerfuglelarver sammen med Zenia Johnsen. Kulturjournalist Lea Wind-Friis har besøgt forfatteren i Fredericia, hvor de har været ude på voldene.  For det er her, Zenia Johnsen finder larverne. For at redde dem – præcis som hovedpersonen i hendes seneste bog.  ----------------- Og husk: Artiklen er bare en af mange, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

22 Kesä 202419min

Hvad kan Putin og Kim Jong-un finde på sammen?

Hvad kan Putin og Kim Jong-un finde på sammen?

Ruslands præsident Putin er åbenbart ude og lede efter nye venner, og for første gang i 24 år har han været på besøg i Nordkorea. Her blev han modtaget i hovedstaden Pyongyang med stor militærparade, festlig musik, rød løber og syngende børn. Men hvad var det lige, der skete? I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om, hvad Putin og Kim Jong-un kan bruge hinanden til, og hvordan vi andre kan komme til at mærke det.See omnystudio.com/listener for privacy information.

21 Kesä 202422min

Slår Europa migranter ihjel for at bremse indvandring?

Slår Europa migranter ihjel for at bremse indvandring?

En hvid varevogn standser ved kysten på den græske ferieø Lesbos. Maskerede mænd fra den græske kystvagt genner en flok migranter og flygtninge ud – blandt dem en mor med et lille barn i favnen. Og følger dem håndfast ned i en lille, oppustelig redningsflåde uden motor. Og så bliver de ellers sejlet ud på åbent vand og efterladt. Klippet stammer fra en ny dokumentar fra BBC, hvor en række vidner fortæller om, hvor voldsomt den græske kystvagt går til værks for at hindre migranter og flygtninge i at komme ind i landet og videre ind i EU. Det er så den måde, Europa – demokratiets, menneskerettighedernes og humanismens forsvarere – i dag afviser dem, der søger hertil. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens Europakorrespondent Martin Bjørck, som fortæller, hvorfor Danmark også har en del af ansvaret for den græske kystvagts handlinger.See omnystudio.com/listener for privacy information.

20 Kesä 202419min

Det Frankrig du ikke kender: Uden for de store byer hader de eliten

Det Frankrig du ikke kender: Uden for de store byer hader de eliten

Ved valget til europaparlamentet den 9. juni led præsident Emmanuel Macrons parti et gevaldigt nederlag til det radikale højrefløjsparti Marine Le Pens Rassemblement National. Straks efter udskrev præsidenten nyvalg til det franske parlament. Men elsker den mand bare nederlag? Eller satser han nu hele butikken i et udspekuleret forsøg på at spænde ben for Le Pen og hendes venner på den yderste højrefløj? Og hvad er det egentlig, der sker i Frankrig i disse år? Politikens korrespondent i Frankrig Tine Kirkensgaard Hansen har besøgt byen Nevers. For hovedgaden i Nevers er et rigtig godt sted at begynde, hvis man vil forstå, hvordan Frankrig har forandret sig så meget, at selv socialistiske højborge nu stemmer på det yderste højre. Det fortæller hun om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

19 Kesä 202425min

Hvordan bekæmper vi Putin med vanddunke og batterier i kælderen?

Hvordan bekæmper vi Putin med vanddunke og batterier i kælderen?

Forleden meddelte forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at vi ligesom vores naboer i Sverige og Finland nu bliver opfordret til at sørge for at have vand, mad, en gammeldags FM-radio og godt med batterier liggende. For nu skal vi danskere også kunne klare os i nogle døgn, hvis naturen – eller russerne – skulle få strømmen, vandet eller andre af det moderne livs bærende søjler til at bryde sammen. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim, som fortæller hvordan jod-tabletter og dunke med vand kan sikre os i hybridkrigen mod Putins Rusland.See omnystudio.com/listener for privacy information.

18 Kesä 202417min

Særudgave: Er Danmark i EM-problemer nu?

Særudgave: Er Danmark i EM-problemer nu?

Hvad gik galt i EM-kampen mod Slovenien i går? Og hvad er Danmarks chancer nu? Søren Lissner, som følger det danske hold i Tyskland, giver os en lynanalyse.   Vil du have hele 'Lang Historie Kort', kan du høre med i Politikens egen podcast-app fra i eftermiddag klokken 15. See omnystudio.com/listener for privacy information.

17 Kesä 20246min

Suosittua kategoriassa Politiikka ja uutiset

aikalisa
tervo-halme
rss-ootsa-kuullut-tasta
ootsa-kuullut-tasta-2
politiikan-puskaradio
rss-kuka-mina-olen
rss-podme-livebox
et-sa-noin-voi-sanoo-esittaa
otetaan-yhdet
rikosmyytit
rss-vaalirankkurit-podcast
viisupodi
rss-polikulaari-humanisti-vastaa-ja-muut-ts-podcastit
rss-merja-mahkan-rahat
lotta-paakkunainen
rss-aijat-hopottaa-podcast
rss-suoraan-asiaan
rss-se-avun-kysymyspodcast
rss-50100-podcast
rss-raha-talous-ja-politiikka