WEEKEND. Vennemusik. Litterær rap. Spermtsunami

WEEKEND. Vennemusik. Litterær rap. Spermtsunami

Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken:

  • Først læser musikredaktør Thomas Michelsen en artikel fra hans klassiske musikskole-serie. 'Disse 33 sekunder rummer alt det, vi frygter lige nu' lyder overskriften.
  • Dernæst læser kulturjournalist Birgitte Kjær artiklen 'Fredag aften får rappere munden på gled og dykker ned i Hamsun og Hemingway' op.
  • Endelig kan du kunstanmelder Mathias Kryger læse anmeldelsen 'Væltet omkuld af en sperm-tsunami i Nordsjælland' op.

------------

Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jaksot(1990)

30. august: Derfor fik danske klimaforskere hele verdens opmærksomhed

30. august: Derfor fik danske klimaforskere hele verdens opmærksomhed

Mellem temperaturrekorder og skovbrande beskrev medier i sommer pludselig en konsekvens af klimaforandringerne, vi sjældent hører om. Mens graderne stiger globalt, vil vi i Danmark få det markant koldere. Og det kommer til at gå stærkt. Sådan lød konklusionen i ny dansk forskning udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications. Og hvordan hænger en varmere klode lige sammen med et koldere Danmark? Det fortæller Politikens Mette Guldagger om i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’. Hun har nemlig talt med det søskendepar, der står bag den nye forskning, der varsler vejr herhjemme som i Canada og Alaska.See omnystudio.com/listener for privacy information.

30 Elo 202328min

29. august: Prigosjin blev henrettet - nu slås Putin mod sine egne

29. august: Prigosjin blev henrettet - nu slås Putin mod sine egne

I sidste uge styrtede et russisk privatfly pludselig mod jorden mellem Moskva og Sankt Petersborg. Alle 10 personer ombord omkom, heriblandt Jevgenij Prigosjin. Manden, der startede som Putins allierede, men som endte med at vende sig mod den russiske præsident. Flere mistænker derfor Putin for at stå bag flyulykken. At det skulle være hans brutale magtdemonstration som straf for Wagner-gruppens oprør, da Prigosjin i juni lod sine soldater rykke frem mod Moskva. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om udviklingen i Rusland, og hvordan den kan ses som et svaghedstegn fra Putin. See omnystudio.com/listener for privacy information.

29 Elo 202323min

28. august: Seriemorderen på fødeafdelingen

28. august: Seriemorderen på fødeafdelingen

Forleden blev den 33-årige britiske sygeplejerske Lucy Letby kendt skyldig i at have dræbt syv spædbørn – og forsøgt at dræbe andre seks. Og så stod vi der pludselig igen. Måbende, forfærdede men også – må nogle af os nok indrømme – opslugte. For hvad er det, der foregår, når et menneske, som arbejder med at passe på sårbare - børn eller gamle – i stedet giver sig til systematisk at skade dem eller ligefrem tage livet af dem? I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Kristian Corfixen både om sagen fra England og om de andre tilfælde, den minder om - og hvorfor der ofte går så lang tid, før gerningspersonerne bliver standset. See omnystudio.com/listener for privacy information.

28 Elo 202328min

WEEKEND. Noget har forandret sig i sommer, ikke sandt?

WEEKEND. Noget har forandret sig i sommer, ikke sandt?

Appelsinstore hagl. 45 grader i skyggen. Foruroligende mængder regn og voldsom blæst. Vejret og klimaforandringerne har været sommeren 2023’s store samtaleemne. Og er det ikke lidt som om, at selv om vi har haft kendskab til alvoren i mange år, så siger vi i år til hinanden, at NU har noget forandret sig? At NU er alvoren gået op for os alle sammen? Eller de fleste af os i hvert fald? Men hvornår gik alvoren egentlig op for dig? Og hvorfor har vi alligevel ikke rigtig lyst til at høre om det? Det taler vi i med en række kulturpersoner om i en artikelserie. Og i dagens podcast kan du høre to af interviewene. Og så får du også lige en anmeldelse til hele 6 hjerter at starte på. Dagens program er med andre ord: Først en koncertanmeldelse til hele seks hjerter fra Tivolis Koncertsal skrevet og læst af Thomas Michelsen (01:13)Dernæst et interview med klimaantropologen Cecilie Rubow, der næsten ikke kan vente på, at klimaet bliver værre! Det er skrevet og læst af Mads Justesen (08:44)Til sidst er det et interview med meme-mageren og satirikeren Sebastian Lynggaard for hvem klima nu også er blevet et stofområde. Det er skrevet og læst op af Lars Eriksen (16:37)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de to artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

26 Elo 202326min

25. august: Trump: Elefanten, der ikke er i rummet

25. august: Trump: Elefanten, der ikke er i rummet

Der er de regler, alle andre må spille efter. Og så er der de regler, Donald Trump følger. Nemlig sine egne. Han er så overlegen i kapløbet om at blive det republikanske partis næste præsidentkandidat, at han ligefrem udeblev fra den første debat med de otte andre kandidater og alligevel blev kåret som debattens hovedperson. Men nu begynder to retssager mod ham. Og med alvorlige anklager om blandt andet forsøg på valgsvindel kan hans førerposition blive udfordret. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang om det helt særlige spil, Donald Trump spiller. Og om det kan høre ham hele vejen tilbage til Det Hvide Hus. See omnystudio.com/listener for privacy information.

25 Elo 202323min

24. august: Rumrejsen: Andreas og de sære ritualer

24. august: Rumrejsen: Andreas og de sære ritualer

Fredag i denne uge skriver Andreas Mogensen historie, når han som den første ikke-amerikaner står i spidsen for en amerikansk rummission. For at turen fra Florida til Den Internationale Rumstation kan lykkes, kræver det et utal af lavpraktiske rutiner og højteknologiske tricks. Og så kræver den faktisk også en række sære ritualer, der umiddelbart ikke har meget med raketvidenskab at gøre. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard om missionen, og hvordan man egentlig lander på en rumstation, der farer rundt om Jorden med 28.000 kilometer i timen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

24 Elo 202332min

23. august: Samsam mod spionverdenen

23. august: Samsam mod spionverdenen

I morgen sker det. Den terrordømte dansker Ahmed Samsam trækker Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste i Østre Landsret. Samsam vil tvinge efterretningstjenesterne til åbent at indrømme, at han har arbejdet for dem som hemmelig agent. Og at de dermed lod ham i stikken ved at fortie forbindelsen, hvilket kostede ham en dom på 8 års fængsel som terrorist i Spanien.Der er to gæster i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’. Den ene er Politikens Hans Davidsen-Nielsen, der i mange år har beskæftiget sig indgående med efterretningstjenesterne. Han fortæller om, hvor meget der rent faktisk er på spil for FE og PET – og måske også for nogen i samfundets absolutte top.Den anden gæst er DR’s retsanalytiker Louise Dalsgaard, der i årevis har fulgt Ahmed Samsam tæt, og hun sad med til retsmøderne, da Samsam sad tiltalt i Spanien. Hun fortæller, hvorfor historien om Ahmed Samsam er ekstraordinær. See omnystudio.com/listener for privacy information.

23 Elo 202327min

22. august: Kys mig langsomt: Historien bag 'Balladen om kolonihaven'

22. august: Kys mig langsomt: Historien bag 'Balladen om kolonihaven'

En million seere har foreløbigt fulgt hvert af de første afsnit i TV 2-serien ‘Balladen om kolonihaven’. Dokumentarserien foregår i kolonihaveforeningen Jørgen Berthelsens Minde uden for Aalborg, hvor det ene frontale sammenstød efter det andet udspiller sig mellem unge og gamle og deres indimellem vidt forskellige oplevelser af fællesskabet. Men hvad er det egentlig, der bliver afsløret, når unge og gamle – klimatosser fra byen og ølglad arbejderklasse – taler forbi hinanden?Gitte Sønderby er hovedtilrettelægger på serien. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ giver hun sit bud på, hvad diskussioner om højden på hække og skænderier om mælkebøtter i græsplæner siger om tiden og om os, der lever i den.See omnystudio.com/listener for privacy information.

22 Elo 202331min

Suosittua kategoriassa Politiikka ja uutiset

tervo-halme
aikalisa
rss-ootsa-kuullut-tasta
ootsa-kuullut-tasta-2
politiikan-puskaradio
viisupodi
rss-vaalirankkurit-podcast
rss-podme-livebox
rss-kuka-mina-olen
otetaan-yhdet
rikosmyytit
et-sa-noin-voi-sanoo-esittaa
rss-kaikki-uusiksi
rss-hyvaa-huomenta-bryssel
rss-tasta-on-kyse-ivan-puopolo-verkkouutiset
radio-antro
rss-poliittinen-talous
rss-merja-mahkan-rahat
rss-asiastudio
suomenkielisia-podcasteja