Andelsmafia: Sådan sidder københavnerfamilierne på flæsket

Andelsmafia: Sådan sidder københavnerfamilierne på flæsket

Hvis man åbner døren til en opgang med andelslejligheder i København og går indenfor, vil det ikke være usædvanligt, at der står samme efternavn på flere af dørene.

For mere end hver sjette, der bor i en andel i København eller på Frederiksberg, har nær familie, som bor i samme forening.

Københavnske familier sidder på hovedstadens andelslejligheder.

Vi giver dem simpelthen til hinanden.

Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er redaktør for økonomi og samfund Per Thiemann, der sammen med blandt andre Dorte Lønstrup har kigget et monster i øjnene i form af det københavnske boligmarked.

Og det er ikke ejerlejlighederne, som ellers tit tager overskrifterne. Eller lejeboligerne for den sags skyld.

Det er andelsmarkedet, som voksede kraftigt i midten af 1990’erne – og de attraktive andelslejligheder, man kan være så heldig at få stukket i hånden.

… hvis man altså har forbindelserne og københavnerfamilien i orden.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jaksot(1878)

Danskere bliver snydt på nettet. Vi fandt manden midt i det lyssky netværk

Danskere bliver snydt på nettet. Vi fandt manden midt i det lyssky netværk

Internettet er fantastisk. Med nogle få klik kan du flirte med et menneske på den anden side af jorden. Du kan købe varer, der lander foran din dør dagen efter. Og så kan du blive snydt godt og grundigt af svindlere, der gemmer sig bag snedige selskabskonstruktioner med adresse i tomme kontorer mange tidszoner væk. Måske er du en af dem, der er blevet snydt, måske bliver du det lige nu, og måske finder du først ud af det, næste gang du tjekker dine kontoudtog. Men selv hvis du opdager, at der foregår noget forkert med dine penge, skal du ikke regne med at finde ud af, hvem der står bag. Men i dag får du historien om en dansker midt i et lyssky netværk. En mand, der bor dejligt dyrt i Dubai, ejer en luksusvilla på Ibiza, og kan lide champagne og Maserati-biler. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Jonas Pröschold, der sammen med kolleger fra Politiken og en række andre medier har afsløret et fantastisk indbringende svindelnummer.See omnystudio.com/listener for privacy information.

2 Heinä 26min

Lyt til Politiken hele sommeren

Lyt til Politiken hele sommeren

I denne og de næste fire uger udkommer ’Du lytter til Politiken’ mandag, onsdag og fredag. Og så har vi også en masse anden dejlig lyd til dig hele sommeren. Fra på onsdag kan du tage med til Roskilde Festival, når vi sender reportager om musik, vilde mennesker og kærlighed fra festivalen. Det kan du høre i Poptillæggets kanal. Og fra næste uge har vi en af Danmarks største sportsnavne, cykelrytteren Mads Pedersen, siddende ved mikrofonen i podcasten 'Lang Distance + Politiken', som dækker Tour de France. Ugen efter igen kan du høre podcastserien 'Singlerejsen', der handler om at rejse alene igennem livet. Det hele kan du finde i Politikens podcast-app, eller hvor du ellers lytter til dine podcasts. God fornøjelse!See omnystudio.com/listener for privacy information.

1 Heinä 1min

Han ligner en tør kiks, men kan Ali Khameneis nederlag blive hans redning?

Han ligner en tør kiks, men kan Ali Khameneis nederlag blive hans redning?

Engang var Irans øverste åndelige leder Ali Khamenei en ung rebel, der satte sig op imod undertrykkerne. Nemlig Shahens enevældige – amerikansk støttede – og socialt dybt uretfærdige styre. I dag er han – for os i Vesten – næsten mere et billede end et menneske med sit lange hvide skæg og den høje turban. Arketypen på en iransk ayatollah – selve ansigtet på årtiers indædt og brutal religiøs undertrykkelse. Men der er meget i Iran, vi ikke forstår. Og hvis vi bare ser Khamenei som den sidste kustode i revolutionens vaklende museum, overser vi noget vigtigt. Det mener dagens gæst i 'Du lytter til Politiken’, Shahin Aakjær, der er forfatter, kandidat i Mellemøststudier og halv iraner. Lyt med og bliv klogere på, hvorvidt Israels og USA's angreb kan give Khamenei en ny chance for at vække den gamle fortælling om Vestens forbrydelser imod Iran til live igen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

30 Kesä 29min

WEEKEND.  Hans succes er fuldkommen vild i de her dage

WEEKEND. Hans succes er fuldkommen vild i de her dage

I dag har vi udvalgt en oplæst artikel til dig fra os på Politiken. Nemlig et portrætinterview med Anton Westerlin, som musikredaktør Simon Lund har skrevet og læst op. 'Anton Hvem?' tænker du måske . Simon er dog ret sikker på, at du har hørt hans musik. Lige nu vil alle arbejde nemlig med ham, fra Lamin til Annika. Han har formet lyden af dansk pop i 2020’erne og gjort noget, som ingen har gjort før. Og om lidt spiller han en af de mest hypede koncerter på Roskilde Festival. Hvor kom han fra? Og hvad er det, han gør, som en ny generation af unge spejler sig i? Gennem et halvt år har Simon Lund fulgt hitmageren Anton Westerlin frem mod udgivelsen af hans eget debutalbum. ------------ Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

29 Kesä 30min

Mastodonterne: En teaterdrøm for teenagepiger  – et seksuelt tagselvbord for mændene (2)

Mastodonterne: En teaterdrøm for teenagepiger – et seksuelt tagselvbord for mændene (2)

I 2000’erne var Mastodonterne et af Danmarks mest succesfulde amatørteatre. De solgte 50.000 billetter om året, selveste Sebastian skrev forestillingerne og de opførte dem i Cirkusbygningen og Tivolis Koncertsal.Men udenfor scenen handlede det også om noget helt andet. Miljøet i foreningen var stærkt seksualiseret med jævnlig druk og rituelle strip-lege.Piger helt ned til 15 år oplevede seksuelle tilnærmelser fra langt ældre mænd. Og flere af de ældre medlemmer havde seksuelle relationer til de unge.I dag er pigerne voksne kvinder. Men flere af dem er stadig plaget af det, der skete. Og sidste år besluttede tre af dem sig for at gå til politiet.Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Emilie Maarbjerg Mørk, som i ni måneder sammen med Ida Herskind og Johanne Lehard har fulgt kvinderne, der valgte at gå til politiet.Lyt med på den anden del af to, der handler om, hvad det var for en verden, teenagepigerne trådte ind i, når de begyndte i Mastodonterne.See omnystudio.com/listener for privacy information.

27 Kesä 16min

Mastodonterne: En teaterdrøm for teenagepiger  – et seksuelt tagselvbord for mændene (1)

Mastodonterne: En teaterdrøm for teenagepiger – et seksuelt tagselvbord for mændene (1)

I 2000’erne var Mastodonterne et af Danmarks mest succesfulde amatørteatre. De solgte 50.000 billetter om året, selveste Sebastian skrev forestillingerne og de opførte dem i Cirkusbygningen og Tivolis Koncertsal. Men udenfor scenen handlede det også om noget helt andet. Miljøet i foreningen var stærkt seksualiseret med jævnlig druk og rituelle strip-lege. Piger helt ned til 15 år oplevede seksuelle tilnærmelser fra op til 20 år ældre mænd. Og flere af de ældre medlemmer havde seksuelle relationer til de unge. I dag er pigerne voksne kvinder. Men flere af dem er stadig plaget af det, der skete. Og sidste år besluttede tre af dem sig for at gå til politiet. Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Emilie Maarbjerg Mørk, som i ni måneder sammen med Ida Herskind og Johanne Lehard har fulgt kvinderne, der valgte at gå til politiet. Lyt med på den første del af to, der handler om, hvad det var for en verden, teenagepigerne trådte ind i, når de begyndte i Mastodonterne.See omnystudio.com/listener for privacy information.

26 Kesä 19min

Er de vores nye mirakelkur? Andrew har fået stamceller sprøjtet ind i hjernen.

Er de vores nye mirakelkur? Andrew har fået stamceller sprøjtet ind i hjernen.

Hvad nu, hvis vi kan begynde helt forfra, hver gang noget i vores krop eller hjerne går galt? Simpelthen skrue tiden tilbage til før en sygdom opstår og begynde igen ved at erstatte gamle celler, der har fået en skade, som gør os syge, med nye, unge celler. Hvor mange af de alvorlige sygdomme, vi slås med i dag, vil vi så kunne kurere? Det spørgsmål prøver forskere rundt om i verden for fuld kraft at finde svar på. En af de sygdomme, som er blandt de mest oplagte kandidater, er muligvis Parkinson's – og nogle af de forskere, som er længst fremme i forsøg med at bruge stamceller imod Parkinsons, er danske. Det gør dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ os klogere på, som er Politikens videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.

25 Kesä 24min

Trumps tunge bomber ændrer alting: Her er, hvad der nu kan ske

Trumps tunge bomber ændrer alting: Her er, hvad der nu kan ske

Da Donald Trump snød alle og kastede USA ind i krigen mellem Israel og Iran ved at smide sine tonstunge bomber mod Irans atomanlæg, ændrede krigen sig dramatisk. For præstestyret i Iran, som nu skal finde ud af, hvordan man bedst slår tilbage mod en livsfarlig og meget stærkere fjende. For Donald Trump og USA, som nu pludselig også har noget at tabe. Og for Israel, hvor Benjamin Netanyahu ser ud til at få det, præcis som han gerne vil have det. Men hvad går det nu ud på for krigens tre centrale parter? Og hvordan kommer vi andre til at mærke det? Det gør dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ os klogere på, som er Politikens tidligere korrespondent i Mellemøsten og USA Marcus Rubin.See omnystudio.com/listener for privacy information.

24 Kesä 27min

Suosittua kategoriassa Politiikka ja uutiset

rss-ootsa-kuullut-tasta
ootsa-kuullut-tasta-2
aikalisa
rss-podme-livebox
politiikan-puskaradio
rss-vaalirankkurit-podcast
otetaan-yhdet
et-sa-noin-voi-sanoo-esittaa
the-ulkopolitist
rikosmyytit
rss-hyvaa-huomenta-bryssel
rss-kaikki-uusiksi
linda-maria
rss-pallo-keskelle-2
rss-mina-ukkola
rss-raha-talous-ja-politiikka
rss-tasta-on-kyse-ivan-puopolo-verkkouutiset
rss-aijat-hopottaa-podcast
rss-polikulaari-humanisti-vastaa-ja-muut-ts-podcastit
rss-50100-podcast