Hvordan danske ”R” tog i krig i Ukraine for at få fred i sindet

Hvordan danske ”R” tog i krig i Ukraine for at få fred i sindet

Hvad pokker får en dansk mand – med et liv, der på flere måder kan ligne de liv, mange af os andre lever – til en dag at forlade det hele, tage til fronten i Ukraine og sætte livet på spil? Spørger man den mand på 38 år, som vi her nøjes med at kalde ’R’, får man et overraskende svar.

”R” har været udsendt til Afghanistan, og da han vendte hjem, var hans verden delt i to. Indeni var han i konstant alarmberedskab. På udkig efter vejsidebomber. Og på vagt overfor pludselige angreb. Mens verden udenfor ham åndede en nærmest søvndyssende fred. Efter flere forgæves forsøg på at finde fred indeni, tænkte han, at der måske var en anden måde at skabe balance mellem indeni og udenfor på. Nemlig ved igen at gå i krig.

Og hvordan det går, fortæller han Politikens Bjørn van Overeem, som er dagens gæst i 'Du lytter til Politiken'.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jaksot(1971)

Intet sted står fronterne mellem naturfolk og friluftsmennesker så skarpt som her

Intet sted står fronterne mellem naturfolk og friluftsmennesker så skarpt som her

Mange af os tænker nok, at vi er ude i naturen, så snart vi kan se vand og noget, der vokser. Men ved du egentlig, hvordan rigtig vild, dansk natur ser ud? Nu er det politisk besluttet, at vi skal have i hvert fald noget vild natur i Danmark. Men er danskerne egentlig parate til det? Et sted langs Gudenåen ligger den kunstigt anlagte Tange sø som en prop, der forhindrer vild natur og stor artsrigdom. Problemet er bare, at folk har vænnet sig til glæderne ved at kunne svømme, sejle og fiske i søen. Så nu vil de ikke af med den. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff om slaget om Tange sø, hvor kampen mellem fritids-natur og vild natur står mere klart end noget andet sted. See omnystudio.com/listener for privacy information.

3 Helmi 25min

WEEKEND. Fake Musk? Læseglæde? Og hvad så, Benjamin Hav?

WEEKEND. Fake Musk? Læseglæde? Og hvad så, Benjamin Hav?

Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem tidligere: Først læser kulturjournalist Emilie Mørk sin artikel om det grønlandske valg og risikoen for desinformation op. Det handler blandt andet om en barsk besked Elon Musk pludselig skrev til en grønlandsk toppolitiker. Eller gjorde han? Dernæst er det en artikel fra vores serie om læsehad læst op af kulturjournalist Birgitte Kjær. Den handler om 11-årige Aliayah, som faktisk elsker at læse. Måske kan hendes positive erfaringer komme andre til gode? Til sidst kan du høre, hvor mange hjerter og hvorfor musikanmelder Pernille Jensen tildeler rapperen Benjamin Havs nye album. Hun læser nemlig sin anmeldelse op. ----------------- Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

2 Helmi 25min

Trumps anden uge: Nedlukning af alt, der lugter af woke og Europa i gruppeterapi

Trumps anden uge: Nedlukning af alt, der lugter af woke og Europa i gruppeterapi

Efter en første uge, der fremstod nærmest strømlinet, kom Donald Trump i denne uge i problemer. Uden rigtigt at spørge nogen sendte præsidenten en besked til hele den offentlige administration i USA om, at alle projekter, som det hvide hus betragter som woke og altså har at gøre med inklusion og ligestilling af mindretal indenfor køn, etnicitet og seksualitet, skal lukkes ned, mens de ansatte, som arbejder med dem, skal vippes ud. Nogenlunde samtidig tog Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, rundt på en power-charmetur i Europa for at få opbakning til lille Danmarks noget ulige kamp mod det mægtige USA om Grønland. Vært: Nils Thorsen Gæster: Karin Axelsson og Jesper Thobo-Carlsen Produceret af Adam Rugh Høy HansenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

1 Helmi 39min

DeepSeek: Overhalede Kina lige USA i kapløbet om kunstig intelligens?

DeepSeek: Overhalede Kina lige USA i kapløbet om kunstig intelligens?

Har Kina lige overhalet USA i kapløbet om kunstig intelligens? Og dermed sikret sig et forspring i udviklingen af det, eksperter siger bliver helt afgørende for fremtidens forskning, teknologi og velstand? Det spørger 'Du lytter til Politiken' i dag Politikens korrespondent i Taiwan Sebastian Stryhn Kjeldtoft om. Han har nemlig selv leget med den nye kunstige intelligens DeepSeek, der har fået amerikanske teknologi-aktier til at styrtdykke dramatisk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

31 Tammi 25min

Sådan faldt Danmark i en dyb, arktisk søvn, indtil Donald Trump vækkede os

Sådan faldt Danmark i en dyb, arktisk søvn, indtil Donald Trump vækkede os

Lige pludselig taler vi alle om, at arktis er og har været vigtigt. At der skal vi for alvor til at være til stede, så vi kan afvise russerne og kineserne, hvis de stikker snuderne for langt frem. Nogle få uger efter, at Donald Trump gav sig til at tale om at overtage Grønland, er der nærmest ingen grænser for, hvor mange milliarder, vi er parate til at hale op af lommerne for selv at lukke hullet i plankeværket deroppe. I dag spørger 'Du lytter til Politiken' Politikens forsvarsredaktør Jacob Hvide Beim, hvad lille Danmark egentlig kan gøre for at sikre verdens største ø, og hvorfor amerikanerne ikke bare klarer det selv.See omnystudio.com/listener for privacy information.

30 Tammi 24min

Din hjerne skrumper, og du bliver mindre empatisk, når du ikke læser

Din hjerne skrumper, og du bliver mindre empatisk, når du ikke læser

Måske kender du det godt. Du vil egentlig gerne læse en roman. Træde ind i en fremmed, fantastisk verden og forsvinde i den. Tage på opdagelsesrejse, ud i verden og ind i de andre. Den opdagelsesrejse begynder godt nok i super-slowmotion. Men så glider dit blik skråt ned over siden. Og nu læser du ikke længere for at komme ind i historien, men for at finde ud af, om du overhovedet gider at prøve. Engang ville du måske have læst videre, men der er sket noget med din hjerne. Og med milliarder af andre hjerner. Dagens gæster i 'Du lytter til Politiken' er Birgitte Kjær og Søren Korsholm, som har undersøgt, hvordan nye måder at læse på er i fuld gang med at ændre os og vores verden, og om hvad vi kan gøre ved det.See omnystudio.com/listener for privacy information.

29 Tammi 22min

Vi troede, de ville redde demokratiet. Nu er vi bange for tech-milliardærerne

Vi troede, de ville redde demokratiet. Nu er vi bange for tech-milliardærerne

Billedet af tech-milliardærerne, der står på række til Donald Trumps indsættelse, kom for mange som et chock. Facebooks Mark Zuckerberg, Amazons Jeff Bezos, Googles Sundar Pichai og Elon Musk fra X. Det er dem, der styrer, hvordan milliarder af mennesker taler sammen, og her står de og ser ud som om, de falder på knæ for Trump. De første sociale medier blev fejret som det sande demokratis fødsel. Nu kunne alle komme frit til orde. Senere lærte vi, at sociale medier tjener bedst ved at gøre os afhængige og fremme ekstreme ytringer. Så hvad er det, der er sket? I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Politikens Jakob Sorgenfri Kjær om, hvad billedet fra Donald Trumps indsættelse fortæller, om de sociale medier nu ligefrem er en trussel imod demokratiet, og om hvad vi kan gøre ved det.See omnystudio.com/listener for privacy information.

28 Tammi 26min

DNA slår til igen: Nu er de på sporet af selveste Jack the Ripper

DNA slår til igen: Nu er de på sporet af selveste Jack the Ripper

Jack the Ripper kaldte man den morder, som fra februar til november 1888 dræbte og lemlæstede mindst fem kvinder i det fattige Whitechapel-kvarter. Og den dag i dag er det en mordgåde, der fascinerer. Mange har ligefrem gjort det til en livsopgave at finde ud af, hvem Jack The Ripper var. Og nu har én af dem muligvis fundet morderens DNA. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er journalist, krimiforfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien Lone Theils, som fortæller hvorfor efterkommere - både til den mistænkte og til hans ofre - nu vil have rettens ord for, at den legendariske morder er blevet fundet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

27 Tammi 32min

Suosittua kategoriassa Politiikka ja uutiset

rss-ootsa-kuullut-tasta
aikalisa
tervo-halme
ootsa-kuullut-tasta-2
politiikan-puskaradio
otetaan-yhdet
rss-vaalirankkurit-podcast
et-sa-noin-voi-sanoo-esittaa
aihe
radio-antro
rss-kuka-mina-olen
rss-podme-livebox
rikosmyytit
the-ulkopolitist
eevan-politiikkapodi-totuuksia-suomesta
rss-raha-talous-ja-politiikka
rss-tasta-on-kyse-ivan-puopolo-verkkouutiset
linda-maria
rss-pykalien-takaa