
5. oktober: Putin kalder til kamp mod de onde woke-kolonialister
Ukraines soldater hejser deres gule og blå flag over byer, som på Putins nytegnede landkort tilhører ham. Russiske soldater er på vild flugt, og militæranalytikere taler om et regulært russisk sammenbrud. Hvad gør Putin nu? Stopper han her og erklærer krigen for nogenlunde vundet? Kaster han hundredtusindvis af nyindkaldte soldater ind i en ny angrebskrig? Bruger han atomvåben? Hvis man skal svare på de spørgsmål og forstå, hvad der sker inde i Putins hoved, skal man se på den tale, han holdt i sidste uge. Hvor han fortalte, hvad han kæmper for – og imod. Politikens internationale kommentator Michael Jarlner har lyttet til ordene fra Moskva.See omnystudio.com/listener for privacy information.
5 Loka 202226min

3. oktober: Partnerdrab: Derfor tæller Line dræbte kvinder og mænd
Partnerdrab fylder mest i statistikkerne, mere end bandeskyderier og opgør blandt kriminelle. Men det kan være svært at se, hvad vi gør for at forhindre de blodige opgør imellem mennesker, der er – eller engang var - kærester, nygifte eller forældre sammen. For syv år siden bad FN medlemslandene samle alle partnerdrab i nationale databaser. For der er et mønster, som viser, hvad der sker, før et drab. Men de danske myndigheder har ikke lavet en database. Derfor har Politikens Line Vaaben og hendes kolleger nu undersøgt de 45 partnerdrab, der er begået siden januar 2017. Hvad kan den viden bruges til?See omnystudio.com/listener for privacy information.
3 Loka 202222min

1. oktober: Journalisten, der blev en del af sagen mod FE-chefen
Hans Davidsen-Nielsen er journalist på Politiken, og de seneste 20 år har han skrevet mange historier om efterretningstjenesterne. Men ingen som FE-skandalen, der nu har rullet gennem medierne de seneste to år. En sag hvor tjenestens chef Lars Findsen og en række topfolk først blev sendt hjem. Og hvor spionchefen så blev anholdt og sigtet for landsforræderi. Lars Findsen har selv fortalt, at det er vigtigt med en vis åbenhed omkring de hemmelige tjenester.Men han havde åbenbart sagt for meget…Og pludselig midt i arbejdet med at dække den historie, fik Hans Davidsen-Nielsen at vide, at han selv var en del af sagen mod FE-chefen. At han var en af de to journalister, som Lars Findsen ifølge tiltalen havde fortalt om nogle af den danske stats mest hemmelige hemmeligheder. I dag fortæller Hans Davidsen-Nielsen, hvordan han endte i den situation. Og hvad han har fundet ud af i sit arbejde med bogen ’Spion blandt venner’, som udkommer i dag.See omnystudio.com/listener for privacy information.
1 Loka 202235min

30. september: Hvorfor er prins Joachim så vred?
Det danske kongehus slår sprækker. Dronning Margrethe er endt i en åben og udtalt konflikt med sin yngste søn. Hun siger, at hun bare ville rydde op i alt for mange prinse- og prinsesse-titler og føre kongefamilien sikkert ind i fremtiden. I stedet bliver hun beskyldt for at udstøde sine børnebørn og ’gøre dem fortræd’. Ikke af sladderblade og anonyme krigere på sociale medier. Men af sin egen søn og hans børns mødre. Peter Thygesen, der er seniorredaktør på Politiken og har fulgt kongefamilien tæt i årtier, har aldrig set noget lignende.See omnystudio.com/listener for privacy information.
30 Syys 202224min

29. september: Har Putin startet en ny form for krig?
»Der er tale om bevidste handlinger. Der er ikke tale om uheld«, sagde statsminister Mette Frederiksen tirsdag. Billederne af en stor plet af hvidt skum på Østersøen er gået kloden rundt, og alle har spurgt, hvad der foregår i havet omkring Danmark? Det, vi ved, er, at gassen strømmer ud af to store rør på bunden af havet ud fra Bornholm. Og at nogen med vilje har sprængt hul i Nordstream 1 og 2. Men hvem? Hvorfor? Og hvad nu? Politikens forsvarsredaktør Jacob Svendsen er i studiet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
29 Syys 202226min

28. september: BUM! NASA jagter dræber-asteroider
Mens de fleste af os sov natten til tirsdag, smadrede et rumskib ind i asteroiden Dimorphos. Og det var langt fra et uheld. Nasa havde brugt flere år og et par milliarder på at forberede angrebet, der nu har gjort Jorden et lidt sikrere sted at bo. Dagens gæst er Politikens videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard, der havde en ret vild morgen, da han vågnede til billederne af pletskuddet på Dimorphos.See omnystudio.com/listener for privacy information.
28 Syys 202227min

27. september: Da Mahsa døde i politiets varetægt, gik Iran amok
For to uger siden blev 22-årige Mahsa Amini stoppet af det iranske moralpoliti. Først lignede det noget, iranerne ser hele tiden. En ung kvinde bliver irettesat og får at vide, at hun ikke ser rigtig ud. Men denne gang skete der noget, som har fået tusindvis af unge iranere til at protestere mod præstestyret. Den unge kvinde døde nemlig i politiets varetægt, og siden har de iranske gader været en slagmark. Kvinder slår håret ud, brænder deres tørklæder og kræver retten til at leve frit. Med på gaden går mændene, og sammen råber de på et nyt Iran. I Danmark sidder Shekufe Heiberg og følger det hele. Hun er født i Iran, men har levet i Danmark siden hendes forældre flygtede, da hun var lille. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller hun om det iranske oprør, og hvordan det adskiller sig fra tidligere protestbevægelser. See omnystudio.com/listener for privacy information.
27 Syys 202225min

26. september: Kan man slå det store skakgeni med snyd og analkugler?
I snart 10 år har norske Magnus Carlsen siddet på tronen som verdens bedste skakspiller. For nyligt tabte han – for første gang længe - til den 19-årige Hans Niemann, og antydede efterfølgende, at Niemann havde snydt. Det satte gang i fantasifulde teorier om alt fra supercomputere til signaler fra vibrerende analkugler. Men kan Hans Niemann have snydt? Eller er Magnus Carlsen bare en dårlig taber? Og kan skak-spillet overleve i en verden, hvor snyd og kunstig intelligens kan slå verdens bedste? Dagens gæst er stormester i skak og skakskribent hos Politiken Sune Berg Hansen. Lyt med.See omnystudio.com/listener for privacy information.
26 Syys 202221min





















