
Uro om aftale: Skal Danmark åbne døren for Trumps soldater?
Nu var vi lige blevet enige med amerikanerne om et nyt forsvarssamarbejde, der så rigtig fornuftigt ud. For dengang i 2023 virkede det kun som en god idé, at lade vores nærmeste allierede passe ekstra godt på os. Men så kom Trump. Og det har ændret verden, som vi kendte den. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller politisk reporter Kristian Corfixen om den historiske aftale, der giver USA lov til at sætte soldater og militært udstyr på dansk jord, og som fredag skal førstebehandles i Folketinget. Men selv om verden - og ikke mindst vores relation til USA - er forandret, ser aftalen stadig ud, som da Lars Løkke Rasmussen og Antony Blinken indgik den for halvandet år siden. Derfor spørger mange nu sig selv: Bør vi tillade amerikanske soldater herhjemme i en tid med Trump? See omnystudio.com/listener for privacy information.
11 Huhti 24min

Trumps kovending: Et blodigt aktiemarked og et spil 4D skak
Det har været en blodig uge for aktiemarkedet. Ikke kun herhjemme, men i hele verden. Markedet har taget én vej, og det er nedad. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er økonomiredaktør Per Thiemann, som i flere dage har fulgt med i, hvordan hele verdensøkonomien er kommet i akut krise. Han har prøvet at forstå, hvorfor Trump har gjort det dyrere for amerikanerne at købe varer fra udlandet. Per Thiemann kommer med to analyser: En, hvor han går med Trump og trækker de mulige fordele for amerikanernes økonomi frem i lyset. Og en, hvor han går imod Trump og kaster et kritisk blik på præsidentens toldkrig mod verdenshandlen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
10 Huhti 34min

Sådan kommer drenge til at hade kvinder, når de er alene på deres værelse
For nylig lavede tre forskere et eksperiment. De rensede ti mobiltelefoner for alt indhold. Oprettede profiler, hvor det så ud, som om telefonerne tilhørte drenge og unge mænd. Og så blev de ti falske profiler sendt ud på nettet. Forskerne ville se, hvad det er for noget indhold, unge mænd får præsenteret af algoritmen – den usynlige digitale hånd, der er drevet af ukendte ordrer, og som leder os allesammen hen i forskellige hjørner af internettet. Maja Brandt Andreasen, som er forsker i køn ved universitetet i Stavanger, er gæst i dagens udsendelse. Hendes forskning får ekstra stor opmærksomhed i disse uger. For den populære tv-serie ’Adolescence’ sætter fokus på det kvindefjendske indhold, drenge og unge mænd møder, når de er på nettet – og mange, der har set serien, spørger sig selv, om det også er sådan i virkeligheden.See omnystudio.com/listener for privacy information.
9 Huhti 30min

De fulgte en drøm i skoven, fik skattegæld for millioner og efterlod 158 tønder lort
Gæsterne stod i kø. Alle lyttede til parret bag. De drømte højt om bæredygtighed, ansvarlighed og permakultur – alle tidens populære pejlemærker. I dag står Stedsans tilbage som en økonomisk ruin og stifterparret er tilsyneladende på skatteflugt. Imens 158 tønder med lort står efterladt midt i naturen. Politikens Jonas Pröschold har undersøgt det nu forladte naturhotel Stedsans in the Woods. I det her afsnit fortæller han om en drøm, der tog form, imens dansk og international presse så på. See omnystudio.com/listener for privacy information.
8 Huhti 30min

Kan tre måneders sund livsstil kurere halvsløj sædkvalitet?
Vi ved godt, at der kan være mindst to grunde til, at man ikke får de børn, man ønsker sig. Den ene har at gøre med kvinden. Og den anden med manden, hvis han har dårlig sædkvalitet. Men nu viser det sig, at der også er en anden grund til, at sædceller kan have svært ved at befrugte et æg. Og det problem kan vi måske gøre noget ved. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard om, hvordan vores livsstil har mere at sige end tidligere antaget. Og så kan du møde Søren Nielsen, der selv har kastet sig over de nye råd – med vilde resultater til følge.See omnystudio.com/listener for privacy information.
7 Huhti 19min

Aktiemarkedet bløder, og økonomer river sig i håret. Så hvorfor insisterer Donald Trump på sine toldsatser?
Det var værre end skrækscenariet, da Donald Trump onsdag igangsatte en global handelskrig. På USA's ’Liberation Day’ annoncerede han nemlig toldsatser mod samtlige lande i verden – nogle slap med 10 procent, mens andre, heriblandt EU, rammes af markant højere toldafgifter. Selv siger han, at tolden vil bidrage til at genskabe USA’s »golden age« og gøre op med landes årelange »uretfærdige behandling« af USA. Men beslutningen har sendt aktiemarkedet i rødt og fået økonomer verden over til at hive sig i håret. For ifølge dem kommer vi alle til at lide under den nye økonomiske krig – også amerikanerne selv. Så hvad er grunden til, at Donald Trump selv insisterer på, at toldsatserne er den rigtige vej? I dette afsnit af ’Du lytter til USA’ tager Jesper Thobo-Carlsen og Michael Jarlner dig med helt ind i hovedet på Trump og prøver at forstå, hvorfor han trods al kritikken fastholder, at told er det bedste middel til at gøre USA’s økonomi »great again«.See omnystudio.com/listener for privacy information.
5 Huhti 28min

WEEKEND. Godt tv. Fed podcast. Funky fest
Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre musikredaktør Thomas Michelsen læse en anmeldelse af en aktuel tv-serie, der samtidig er en anbefaling, op. Derefter læser kulturskribent Felix Thorsen Katzenelson en podcast-anbefaling op. Overskriften på anmeldelsen er: 'Hvad sker der, når man lytter, virkelig lytter, til de gamle mænd?' Til sidst kan du høre en artikel, hvor 24-årige Else Skipper blandt andet siger følgende: »Jeg gad ikke pigeborde og snakkefester i rygeren«. Nu står hun bag et populært festkoncept i København. Hør hvad det går ud på, når Ibyen-journalist Rosa Marie Bjerre læser sit interview højt. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
5 Huhti 21min

25 år med Putin: Sådan er han i gang med at skabe en generation af glødende nationalister
En mager, midaldrende lærer står lænet op ad katederet i en russisk skoleklasse iført sort jakkesæt og slips. Han løfter blikket og ser ud over klassen. Og så kommer det: »Det er så afgørende, at vi udrydder andre holdninger, så der ikke opstår politisk splittelse i vores land«, siger han. Det er en scene i dokumentarfilmen ”Mr. Nobody Against Putin”. Og det, læreren læser op af, er åbenbart pensum i hele landet. Kameraet vender sig mod eleverne, der sidder 12-13 år gamle, blanke i blikkene og lytter. Og man kan ikke lade være med at tænke: Hvad foregår der inde i deres hoveder? Er de enige? Er de ligeglade? Eller lyder det her lige så vildt i deres ører som i vores? Så fortsætter læreren: »Hvis du bor i vores land og ikke elsker det, så er du en parasit… Rejs«. I 25 år har Putin stået i spidsen for de rustne rester af det gamle Sovjetimperium. Og nu har han blikket stift retten mod fremtiden og den drøm, han i virkeligheden har haft lige siden murens fald, siger Politikens internationale kommentator Michael Jarlner, som er gæst i dagens ’Du lytter til Politiken’. Så nu er det slut med at købe russerne til apati. I stedet er Putin i gang med at skabe en ny generation af kampklare patrioter, der ligesom ham vil gøre Rusland stort igen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
4 Huhti 32min





















