Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

I dag har 'Du lytter til Politiken' besøg af vores politiske podcast 'Sådan er politik'.

Italiens ministerpræsident Giorgia Meloni har rødder i nyfascismen, så hvorfor er hun den perfekte partner for Mette Frederiksen i kampen for et mere retfærdigt Europa? Hvorfor glemmer vi hele tiden de radikale, når vi taler om dansk politik, og – spørger en lytter – er det en god ide at folketingspolitikere nu skal tjene mere end en million kroner?

Få svarene i Sådan Er Politik med Elisabet Svane og Noa Redington, som i dag låner kanalen og giver dig ugens seneste nyheder i dansk politik.

Vært: Bo Søndergaard

Producer: Frederik Gabrielsson

Research: Stella Buur Rasmussen

Redaktør: Nina Kragh

Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jaksot(1971)

Tre årtier i front: Hvorfor gik vi egentlig i krig? Og var det prisen værd?

Tre årtier i front: Hvorfor gik vi egentlig i krig? Og var det prisen værd?

Siden den jugoslaviske borgerkrig i 1990’erne har Danmark kastet soldater og materiel ind i krige langt fra vores egne grænser. Jugoslavien, Afghanistan, Irak og Libyen. Det har kostet os milliarder af kroner, dusinvis af danske soldaters liv og utallige ar på sjæl og krop. Så hvad gjorde vi det for? Og hvad har vi fået ud af det? Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens Jacob Svendsen, som i mange år dækkede forsvaret og - sammen med vores kollega Lars Halskov - har skrevet bogen ’Et land i krig’, som har dannet grundlag for DRs nye dokumentarserie ’Velkommen til frontlinjen’. Vi spørger ham, om hvorvidt krigene har haft usete gevinster, og hvorfor vi aldrig, har gjort regnskabet op med os selv før.See omnystudio.com/listener for privacy information.

27 Syys 202434min

Er Kinas fremtid som økonomisk supermagt lige blevet aflyst?

Er Kinas fremtid som økonomisk supermagt lige blevet aflyst?

Ved første øjekast ligner det bare en supermoderne storby. Med den ene betongrå kasse efter den anden, der rejser sig mod himlen i lange, lige rækker. Man kan se legepladser og parker. Gadelygter opstillet langs de brede gader. Stoplys og fodgængerfelter. Alt sammen er rammerne om en million menneskers liv.  Men der er noget galt. Der er ingen børn på legepladserne, ingen biler i gaderne. Og de mørke vinduer i husene i byen Ordos i det nordlige Kina glor bare tomt tilbage på en. Byen er ikke forladt. Folk er bare aldrig flyttet ind. Og sådan står der rundt om i Kina 65 millioner boliger tomme. Det er ruiner af en drøm. Den kinesiske drøm. Og de mange spøgelsesbyer er blot et af flere tegn på, at den kinesiske økonomi, som vi troede ville blive ved med at brage af sted, nu næsten ikke flytter sig ud af stedet.  Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Asien-korrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft, der fortæller, hvad der er i vente for Kina – og hvad det kan komme til at betyde for os.See omnystudio.com/listener for privacy information.

26 Syys 202421min

Dansk AI-professor: Kunstig intelligens kan redde verden. Men også gøre livet fladt

Dansk AI-professor: Kunstig intelligens kan redde verden. Men også gøre livet fladt

Hvor er vi egentlig på vej hen, når vi lader kunstig intelligens skrive vores tekster, lave vores kunst og gætte vores inderste ønsker? Er vi simpelt hen ved at afskaffe os selv? Og risikerer vi at ende som passive instrumenter, de intelligente algoritmer kan spille på, fordi de ved præcis, hvilke knapper, der tilfredsstiller vores nedarvede instinkter og luller os i søvn? Eller er kunstig intelligens en chance for endelig at gøre verden mere lige. Fordi den deler ud af en rigdom, vi ofte overser. Nemlig adgangen til viden – og muligheden for selv at komme til orde. Nogle siger det ene. Andre det andet. Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ siger på en måde begge dele. Anders Søgaard er – blandt meget andet – professor i kunstig intelligens og forfatter til en ny bog med titlen ’Maskinerne kommer indefra’. Og hvad kunstig intelligens ender med at blive, bestemmer vi faktisk selv, siger han.See omnystudio.com/listener for privacy information.

25 Syys 202427min

Hvem lavede de eksplosive personsøgere? Følg sporet rundt på kloden gennem mystiske personer og adresser

Hvem lavede de eksplosive personsøgere? Følg sporet rundt på kloden gennem mystiske personer og adresser

Den ser ikke ud af meget. Gold Apollos personsøger model AP924. Men i sidste uge blev den forvandlet til et angrebsvåben i moderne krigsførelse. Mindst 20 blev dræbt og 3000 såret, da personsøgere eksploderede i hænderne og lommerne på medlemmer af Hizbollah-militsen i Libanon. Dagen efter var det walkie talkies, der gik af. Hvem der stod bag, mener mange at vide. Men hvor er beviserne? Og hvordan kunne det egentlig lade sig gøre? I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft om jagten på den lille personsøger, der starter i Taiwan, hvor han bor, men fortsætter ud i verden og vidt omkring.See omnystudio.com/listener for privacy information.

24 Syys 202427min

Nord Stream: Sådan blev en lille dansk ø blev fanget i et vildt stykke verdenshistorie

Nord Stream: Sådan blev en lille dansk ø blev fanget i et vildt stykke verdenshistorie

På torsdag er det præcis to år siden, at store dele af verden rettede blikket mod nogle mærkelige pletter på havet øst for Bornholm. De to russiske gasledninger – Nord Stream 1 og 2 – blev ramt af i alt fire eksplosioner på havbunden 80 meter nede, og i flere dage strømmede gassen op af havoverfladen. Det store spørgsmål var, hvem der stod bag sabotagen. Mange i vesten var klar til at pege fingre af Putins Rusland, men i dag peger efterforskningen i en helt anden retning - nemlig mod Ukraine. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens Hans Davidsen, som har fulgt forsøgene på at finde ud af, hvad det egentlig var, der skete. Og så har han besøgt dem, der befandt sig allertættest på dramaet: beboerne på Christiansø, som ufrivilligt kan have spillet en lille rolle i det store drama.See omnystudio.com/listener for privacy information.

23 Syys 202431min

WEEKEND. Hård kritik af populært DR-program. Hvad skete der?

WEEKEND. Hård kritik af populært DR-program. Hvad skete der?

Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem tidligere. I dag handler alle artiklerne om DR-programmet 'Danmarks næste tøjdesigner'.   Først kan du høre den anmeldelse, Politikens designanmelder Lars Hedebo Olsen skrev af programmet, da sæsonen var nogle få afsnit gammel Dernæst kan du høre en nyhedsartikel læst op af kulturjournalist Ida Herskind. For Hedebo var langt fra den eneste, der var kritisk overfor programmets valg af modeller. Også de medvirkende selv undrede sig. Og dem har hun talt med Til sidst i podcasten kan du, nu hvor vi nærmer os sæsonafslutningen, høre Lars Hedebo Olsen dugfriske kommentar om denne sæson af 'Danmarks næste tøjdesigner' som sådan   Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

22 Syys 202417min

Du lytter til USA: Om migranter og kæledyr, Trumps forhold til hip hop og centralbanken

Du lytter til USA: Om migranter og kæledyr, Trumps forhold til hip hop og centralbanken

Det er kun en uge siden, Donald Trump blev udsat for endnu et attentatforsøg, og det er som om, vi alle sammen allerede er videre. Hvad siger det om USA lige nu?  I denne uges udgave af 'Du lytter til USA' taler vi først og fremmest om, hvordan immigrationspolitikken fylder i valgkampen. Flygtningepresset på USA optager amerikanerne, som har det svært med det kaos, der er ved USAs sydlige grænse. Men at Donald Trump ligefrem er villig til at lyve for at bringe immigration på dagsordenen, viste sig helt konkret, da han hævdede, at migranter i byen Springfield spiser indbyggernes kæledyr. Historien var ikke rigtig, men hvorfor fik den alligevel betydning, og hvorfor var Springfield ikke et tilfældigt valgt sted?  Vi snakker også om Donald Trumps årtier lange relation til hip hop. Før han blev præsidentkandidat i 2015, var Trump en fast figur i rappernes tekster. Nu er kærligheden ikke helt så stor, men hvad er det for en vælgergruppe, Trump får adgang til med sine hip hop-forbindelser?  Fra rapmusik og bling-bling tager vi en tur omkring den amerikanske centralbanks rentenedsættelse. Og taler om, hvorfor Trump - måske - ønsker, at præsidenten i fremtiden har kontrol med centralbanken.See omnystudio.com/listener for privacy information.

21 Syys 202440min

Først ville hun bare dø. Nu er hun ikon og vidner i Frankrigs største voldtægtssag

Først ville hun bare dø. Nu er hun ikon og vidner i Frankrigs største voldtægtssag

I en retssal i Sydfrankrig kan man i de her dage opleve et helt usædvanligt skue. På anklagebænken sidder nemlig ikke bare en mand ved navn Dominique Pélicot, som er tiltalt for i næsten 10 år systematisk at have bedøvet sin kone og udsat hende for voldtægt, uden at hun opdagede noget. Der sidder også 50 andre mænd, som er tiltalt for at have deltaget i voldtægterne. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er journalist Tine Kirkensgaard, som selv har oplevet dramaet i retssalen, der fortæller hvordan de årelange overgreb overhovedet kunne finde sted, hvordan mændene forsvarer sig, og hvorfor offeret– Giséle Pélicot – selv har insisteret på, at dørene blev åbnet for offentligheden og medierne.See omnystudio.com/listener for privacy information.

20 Syys 202420min

Suosittua kategoriassa Politiikka ja uutiset

rss-ootsa-kuullut-tasta
aikalisa
tervo-halme
ootsa-kuullut-tasta-2
politiikan-puskaradio
otetaan-yhdet
rss-vaalirankkurit-podcast
et-sa-noin-voi-sanoo-esittaa
aihe
radio-antro
rss-kuka-mina-olen
rss-podme-livebox
rikosmyytit
the-ulkopolitist
eevan-politiikkapodi-totuuksia-suomesta
rss-raha-talous-ja-politiikka
rss-tasta-on-kyse-ivan-puopolo-verkkouutiset
linda-maria
rss-pykalien-takaa