
'Tæskeholdet' i Vejle: Hvem passer på os, når det er politiet, der slår?
Det kan gå vildt for sig i gaderne, når der festes i nattelivet rundt omkring i Danmark. Det kan også godt blive voldsomt. Men det er alligevel sjældent, at man hører, at det er politiet, der uden synlig grund optrapper situationer og tyer til unødig vold. Men den slags historier er almindeligt kendte i Vejle, hvor en flok civilklædte betjente i politiets specialpatrulje i nogle kredse ligefrem er kendt som ”tæskeholdet”.Politikens Frauke Giebner hørte i sit arbejde med en anden historie igen og igen voldsomme beretninger om Sydvestjyllands politis specialpatrulje, og besluttede sig derfor for at tage tilbage til Vejle for at finde ud af, hvad der foregik. Og det var en del lettere, end hun havde forestillet sig at finde borgere, der har haft ubehagelige oplevelser med de civilklædte betjente.Hvem passer egentlig på os, når det er politiet, vi skal beskyttes imod? Og gør de det godt nok?See omnystudio.com/listener for privacy information.
1 Marras 202326min

De var indfødte amerikanere og fattige. Men så fandt de olie. Og blev verdens rigeste
Martin Scorseses nye film ‘Killers of the Flower Moon’ bygger på den blodige og mærkværdige skæbne, der i begyndelsen af 1920’erne overgik nogle af de oprindelige amerikanere – Osage-folket. Dengang var de for længst fordrevet til et skyggeliv på magre jorde i Oklahoma. Men så en dag fandt de noget, der med ét gjorde dem til det rigeste folk i verden. Og så fik de igen besøg af hvide mænd. Politikens filmredaktør Kristoffer Hegnsvad har interviewet instruktør Martin Scorsese. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller han historien om Osage-folket, og han giver sit bud på, hvad vi skal lære af den 80-årige stjerneinstruktørs film.See omnystudio.com/listener for privacy information.
31 Loka 202322min

Derfor bristede den store drøm om hele folkets skole
Flere og flere elever bliver pillet ud af deres folkeskoleklasse og anbragt i specialskoler. Drømmen om inklusion er bristet.Mere end en fjerdedel af folkeskolens penge går til de blot 6,5 procent af elever, som går på en specialskole eller i en specialklasse på en folkeskole. Pernille Mainz har skrevet om folkeskolen for Politiken i mere end et årti. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller hun om en folkeskole, der er ved at falde fra hinanden. See omnystudio.com/listener for privacy information.
30 Loka 202325min

WEEKEND. Min oldemor er langtfra den eneste kvinde, der har fået lavet en kopi og solgt originalen
’Min oldemor er langtfra den eneste kvinde, der har fået lavet en kopi og solgt originalen’.Sådan lød overskriften på en stor artikel, som Politikens Ida Herskind skrev og læste op tidligere år. Ansporet af en artikelserie om familiehemmeligheder var hun nemlig gået i gang med at afdække en hemmelighed i sin egen familie. En hemmelighed om hendes oldemors dyre ring. Spørgsmålet var om ringens safirer er ægte?Det og meget mere får du svar på i dagens udgave af weekendpodcasten, hvor du kan høre eller genhøre Ida Herskind læse sin artikel op. En artikel, som samtidig med at den er en nærmest true crime-agtig personlig fortælling, også handler om mere generel historisk kvindelist.Og husk: Artiklen er bare en af mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
28 Loka 202322min

Special: En bombe fra Højesteret - hvad sker der nu med Findsen og Hjort?
Hvorfor er Højesterets kendelse om delvist åbne døre i sagerne mod tidligere FE-chef Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen en bombe? Hvorfor vil anklagemyndigheden have lukkede døre? Hvad kan offentligheden nu få at vide? Kan det her ende med, at sagerne bliver opgivet? Journalist Hans Davidsen-Nielsen svarer på de mange spørgsmål om FE-sagen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
27 Loka 20238min

Vi var ikke klar til stormfloden – er vi så klar til den næste?
For en uge siden forberedte Danmark sig på stormfloden, der var på vej mod vores lille land. Pludselig var vandet over det hele. 100-års-hændelsen skete, præcis som eksperter og prognoser havde sagt, den ville.Hvorfor kunne stormfloden så alligevel komme bag på os? Og hvordan bliver vi mere klar næste gang?Det svarer Politikens klimaredaktør Magnus Bredsdorff på i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.
27 Loka 202323min

Derfor elsker svenskerne atomkraft
Sverige har aldrig sluppet atomkraften, og lige nu rækker landet ud efter meget mere af den. Faktisk er vores naboer ved at kaste sig ud i et atom-eventyr, der skal bringe dem ind i en klimavenlig fremtid uden fossile brændstoffer. Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Han er nemlig kørt gennem Sverige for at finde ud af, hvorfor et stort flertal i befolkningen vil have mere atomkraft, og hvorfor deres regering vil give dem det.See omnystudio.com/listener for privacy information.
26 Loka 202325min

Da Sofie fik kræft, tog Lasse et billede af hende. Og et til. Og et til
Det er en af de tanker, som kommer krybende en mørk nat. Og som vi med det samme skubber væk og holder fra livet, indtil den dukker op igen: Hvad nu, hvis jeg bliver syg? Rigtig syg. Hvad nu hvis min kæreste bliver syg, så syg at døden bliver virkelig? I september 2021 skete det for Sofie Kaas og hendes mand Lasse Bak Mejlvang. De fik at vide, at knuden i hendes bryst var kræft. Hun begyndte i kemobehandling, og han begyndte at fotografere hende. Og deres liv i en lille lejlighed fyldt til bristepunktet med to små børn, tvivl, frygt og cancer. For han er fotograf og mærker verden gennem sit kamera. Billederne af små to år med kræft er blevet til en serie, som kan ses i Politiken. Og i dagens afsnit fortæller Lasse om Sofie og kræften, og hvorfor i alverden han fotograferede sin meget syge, trætte kone gennem to år.See omnystudio.com/listener for privacy information.
25 Loka 202325min





















