Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

I dag har 'Du lytter til Politiken' besøg af vores politiske podcast 'Sådan er politik'.

Italiens ministerpræsident Giorgia Meloni har rødder i nyfascismen, så hvorfor er hun den perfekte partner for Mette Frederiksen i kampen for et mere retfærdigt Europa? Hvorfor glemmer vi hele tiden de radikale, når vi taler om dansk politik, og – spørger en lytter – er det en god ide at folketingspolitikere nu skal tjene mere end en million kroner?

Få svarene i Sådan Er Politik med Elisabet Svane og Noa Redington, som i dag låner kanalen og giver dig ugens seneste nyheder i dansk politik.

Vært: Bo Søndergaard

Producer: Frederik Gabrielsson

Research: Stella Buur Rasmussen

Redaktør: Nina Kragh

Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jaksot(1985)

21. september: Seriously? Hvordan kan Joe Biden være Demokraternes bedste bud?

21. september: Seriously? Hvordan kan Joe Biden være Demokraternes bedste bud?

Han falder på trappen op til Air Force One, og han snubler over ordene til pressekonferencer. Og til november fylder Joe Biden 81 år. Nyere eksempler på alderdomstegn blandt amerikanske politikere har sat debatten i gang om, hvorvidt politikerne skal lade sig pensionere, mens legen er god. Hvordan kan Joe Biden på 80 være det demokratiske partis bedste bud på en præsident? Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Han har set nærmere på, hvorfor demokraterne ikke peger på en ny kandidat til præsidentposten. See omnystudio.com/listener for privacy information.

21 Syys 202324min

20. september: Hvordan endte Adam på maven i håndjern og med peberspray i øjnene, fordi han havde talt i telefon på cyklen?

20. september: Hvordan endte Adam på maven i håndjern og med peberspray i øjnene, fordi han havde talt i telefon på cyklen?

Forleden dukkede der en voldsom video op. Den viser en familiefar på vej til at hente børn i SFO, der bliver pacificeret af fire betjente og sprøjtet i ansigtet med peberspray. Videoen har antændt en diskussion om proportionalitet og politiets magtanvendelse. Politikens retsreporter Frank Hvilsom fortæller i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ om hændelsen og om politiets forvaltning af magt. See omnystudio.com/listener for privacy information.

20 Syys 202324min

19. september: Har Jens ret til at komme på toilettet hver dag?

19. september: Har Jens ret til at komme på toilettet hver dag?

Jens Christiansen lider af sklerose og er lam fra halsen og ned. En dag ville Helsingør Kommune pludselig vide, hvor mange minutter og sekunder det tog at frisere ham, pudse hans næse og give ham et bad. Kommunen ville nemlig finde ud af, om man kunne skære ned på hans pleje. Politikens Line Vaaben er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Hun har talt med Jens og hans kone Charlotte om de to år, hvor Helsingør Kommune gennemgik parrets hverdag minut for minut, sekund for sekund, fordi kommunerne bliver presset til at skære på hjælpen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

19 Syys 202323min

18. september: Tør du købe et brugt hus af den vurderingsstyrelse?

18. september: Tør du købe et brugt hus af den vurderingsstyrelse?

Endelig er de her. De længe ventede ejendomsvurderinger, som flere gange har været udskudt, og som gang på gang har været til stor frustration for skiftende regeringer. Men desværre er de fyldt med fejl. Politikens Hans Drachmann har siden 2013 gravet i skandalerne om ejendomsvurderingerne. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller han om, hvordan ambitionen om en mere retfærdig ejendomsskat er endt som vurderinger, der er »helt på månen«, som skatteminister Jeppe Bruus siger om de grelleste vurderinger. See omnystudio.com/listener for privacy information.

18 Syys 202327min

WEEKEND. Hjerter til en ny bar. Til en musiker, der er gået  solo. Og til Mozart som Netflix

WEEKEND. Hjerter til en ny bar. Til en musiker, der er gået solo. Og til Mozart som Netflix

Til denne udgave af weekendpodcasten har vi igen udvalgt tre af de Politiken-artikler, som vi har læst op i ugens løb. Denne gang tre anmeldelser: Først læser Thomas Michelsen sin anmeldelse af operaen ’Titus’ op (02:09)Så skal vi høre musik af engelske Romy. Det er Kim Skotte, der anmelder (08:28)Og til sidst skal vi på bar på Nørrebro med David Dyrholm (15:07)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

16 Syys 202323min

15. september: Præstestyret i Iran skød hendes øje ud. Nu viser hun det frem som symbol på oprøret

15. september: Præstestyret i Iran skød hendes øje ud. Nu viser hun det frem som symbol på oprøret

Lørdag er det et år siden, at den unge iranske kvinde Mahsa Amini døde efter at have været i det såkaldte moralpolitis varetægt.Det udløste en bølge af demonstrationer, som præstestyret med vold og magt har forsøgt at slå ned på. Blandt andet ved at skyde demonstranter i øjnene.Politikens internationale redaktør Michael Jarlner er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Han har talt med iranerne Mersedeh og Zaniar, der begge har fået skudt øjet ud under demonstrationer. De lever i eksil i Tyskland, hvor de bærer deres ar som symbol på modstand.See omnystudio.com/listener for privacy information.

15 Syys 202324min

14. september: Hvorfor vil Marokko ikke have hjælp til at grave efter sine døde?

14. september: Hvorfor vil Marokko ikke have hjælp til at grave efter sine døde?

I Marokko graver de stadig deres døde ud af ruinerne efter weekendens jordskælv. Mens nationer stod i kø for at tilbyde hjælp, var der kun fire lande, der blev inviteret til at hjælpe med redningsarbejdet i det kriseramte område. Men det har Marokko måske nogle gode grunde til. Dagen gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er Florian Elabdi, journalist og halvt marokkaner. Han fortæller om et Marokko i stærk vækst, med store ambitioner og i fuld gang med at finde sin plads i en ny verdensorden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

14 Syys 202317min

13. september: Politikerne siger undskyld som aldrig før. Men hvad betyder det egentlig?

13. september: Politikerne siger undskyld som aldrig før. Men hvad betyder det egentlig?

Hvad betyder det egentlig, når man siger undskyld for noget? I mandags sagde Bolig-, ældre- og socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil undskyld til de tusinder, som frem til 1980 blev udsat for svigt og overgreb i sær- og åndssvageforsorgen. Men hvorfor er det blevet så populært at sige undskyld? Dagens gæst er redaktionschef på Politikens opinionsredaktion, Lotte Folke Kaarsholm, som har reflekteret over det, vi undskylder, og den måde, vi gør det på. Og så har hun talt med en af dem, der – efter næsten et helt livs ventetid – forleden omsider fik en undskyldning.See omnystudio.com/listener for privacy information.

13 Syys 202329min

Suosittua kategoriassa Politiikka ja uutiset

aikalisa
tervo-halme
rss-ootsa-kuullut-tasta
ootsa-kuullut-tasta-2
politiikan-puskaradio
rss-kuka-mina-olen
rss-podme-livebox
et-sa-noin-voi-sanoo-esittaa
otetaan-yhdet
rikosmyytit
rss-vaalirankkurit-podcast
viisupodi
rss-polikulaari-humanisti-vastaa-ja-muut-ts-podcastit
rss-merja-mahkan-rahat
lotta-paakkunainen
rss-aijat-hopottaa-podcast
rss-suoraan-asiaan
rss-se-avun-kysymyspodcast
rss-50100-podcast
rss-raha-talous-ja-politiikka