Vi kan ikke udstå kropsfedt. Forsker gør os klogere på hvorfor

Vi kan ikke udstå kropsfedt. Forsker gør os klogere på hvorfor

Julen er på vej, og dermed nærmer vi os fedtets højtid.

Vi er nogle, der smører fedt på rugbrødsmaden under silden, vi skærer det måske fra på anden eller flæskestegen, og vi forholder os i det hele taget til fedt, hvis vi fejrer julen.

Men … du er også … selv fedt.

For fedt udgør en stor del af vores kroppe.

Og det er en del, vi knytter stærke følelser til.

Følelser som skam. Væmmelse. Afsky.

Politiken Camilla Stockmann var egentlig ude på en helt anden reportage, da hun hørte om en forsker – nemlig videnskabsfilosoffen Helene Scott-Fordsmand fra University College London – som havde observeret, hvordan menneskefedt i dissektionslokaler bliver behandlet anderledes end resten af kroppen.

Som noget, der skæres væk og lægges ned i en gul plastiskspand

Men faktisk kan fedt alt muligt.

Og udfylder vigtige funktioner i kroppen.

Når først man ser det klart.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Episoder(1989)

Harris, Trump og kampen om de meget få vælgere

Harris, Trump og kampen om de meget få vælgere

Den første tv-debat mellem præsidentkandidaterne i den amerikanske valgkamp fandt sted natten til onsdag dansk tid. Kamala Harris og Donald Trump talte til mange millioner amerikanske vælgere og til resten af verden. Men der er især én lille gruppe, de kæmper om. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang om tv-debattens vigtigste emner og om den gruppe af vælgere, der kommer til at afgøre valget.See omnystudio.com/listener for privacy information.

12 Sep 202420min

Ansigtsgenkendelse: Vi har alle noget at skjule

Ansigtsgenkendelse: Vi har alle noget at skjule

Den nye kriminelle virkelighed, hvor helt unge svenskere skyder bandemedlemmer i Danmark, kræver nye våben. Derfor har politiet bedt justitsminister Peter Hummelgaard (A) om lov til at bruge ansigtsgenkendelse i deres arbejde med at bekæmpe bandekonflikten. Nu har politikerne givet dem lov, men beslutningen vækker bekymring hos eksperter i retssikkerhed. Det forklarer journalist Hans Davidsen-Nielsen i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’. For hvis teknologien ikke holdes i kort snor, kan det gå ud over vores alles frihed.See omnystudio.com/listener for privacy information.

11 Sep 202419min

Tun er vendt tilbage til Danmark, og det er fuldstændig gak

Tun er vendt tilbage til Danmark, og det er fuldstændig gak

Engang var Danmark et ægte tun-rige, hvor kæmpestore, skinnende atlantiske tun blev jaget i de prestigefyldte årlige tun-konkurrencer i Øresund. Det kom dog til en ende, da tunen forsvandt fra Danmark efter en årrække med overfiskeri. Men nu, 50 år efter tunens forsvinden, midt i snakken om biodiversitetskrise og iltsvind i de danske fjorde er der sket et mirakel. Tunene er vendt tilbage. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens Anders Legarth Schmidt, som har været ude at sejle med en gruppe forskere, som forsøger at løse mysteriet om den hjemkomne tun.See omnystudio.com/listener for privacy information.

10 Sep 202427min

Arkitekter: Stop alt nybyggeri. Det gamle er altid bedre

Arkitekter: Stop alt nybyggeri. Det gamle er altid bedre

Var det op til arkitekter og eksperter inden for byggeri og bæredygtighed, så skulle alt byggeri i Danmark stoppe øjeblikkeligt. For når vi bygger huse i dag, gør vi det helt forkert på alle måder, mener de. Men dem, der ønsker sig et totalt byggestop, er lige nødt til at tage den med nogle andre. Blandt andet de familier, der ønsker sig et kæmpestort parcelhus og kommunerne, der siger, de har brug for flere boliger. Og så er der også lige spekulanterne, der sådan set kun lader husene tårne sig op i vores byer for at tjene penge. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens Torben Benner, der sammen med journalist Johanne Lerhard henover sommeren har vendt og drejet hver en mursten i moderne dansk byggeri.See omnystudio.com/listener for privacy information.

9 Sep 202421min

Du lytter til USA: Arlington-skandalen, skattefri drikkepenge og optakt til den første tv-duel

Du lytter til USA: Arlington-skandalen, skattefri drikkepenge og optakt til den første tv-duel

Donald Trump har længe prøvet at gøre Kamala Harris ansvarlig for den kaotiske tilbagetrækning fra Afghanistan i august 2021. Undervejs i den kamp har han dog trampet rundt – og politiseret – veterankirkegården i Arlington. Tv-duellerne i kampen om at blive USAs præsident har budt på skelsættende tv-øjeblikke de seneste 50 år. Vi laver et tilbageblik og gætter på, hvor hård stemningen bliver, når Trump og Harris møder hinanden på tirsdag. Sidst taler vi om drikkepenge, som begge præsidentkandidater vil gøre skattefrie - stik imod samtlige økonomers anbefalinger. Drikkepengekulturen er nemlig gået amok i USA, hvor det ikke er ualmindeligt at betale 30 procent. Følg med hver lørdag, hvor vi vender ugen, der er gået, i valgkampen. Ugens panel består af: musikredaktør Simon Lund, udlandsjournalist Jesper Thobo-Carlsen og debatredaktør Kirstine Dons Christensen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

7 Sep 202445min

WEEKEND: »Har du knaldet dig til rollen?«

WEEKEND: »Har du knaldet dig til rollen?«

Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen. Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem.  Først kan du høre Helene Navnes interview med skuespilleren Tammi Øst om en ganske særlig rolle, der har betydet meget for hende. Også selv om hun dengang i 1987 blev spurgt: ’Har du knaldet dig til den?’ Dernæst kan du høre arkitekturredaktør Karsten Ifversens anmeldelse af det spektakulære nye filmtag midt i København. Han er ikke udpræget begejstret Til sidst tager Stella Buur Rasmussen dig med til show med de libanesiske dragqueens Hoedy og Diva.     Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

7 Sep 202426min

Den brasilianske fodboldfabrik: Jagten på den nye Neymar

Den brasilianske fodboldfabrik: Jagten på den nye Neymar

I Brasilien er forskellen på rig og fattig enorm. Og bliver man født fattig, er man næsten med sikkerhed også fattig, når man dør. Men der er to forskellige måder, man kan tage turen hele vejen fra bunden af samfundet og til den absolutte top - som kriminel eller som fodboldspiller. Og den brasilianske drøm har skabt et enormt maskineri med talentspejdere, mellemmænd, agenter og fodboldskoler. Et årelangt udskillelsesløb, som kun ganske få klarer sig igennem. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er journalist Peter Krogh Andersen, som har bevæget sig ind i fodboldens brasilianske drømmefabrik og mødt nogle af de mange forskellige mennesker, der lever, kæmper og drømmer i den.See omnystudio.com/listener for privacy information.

6 Sep 202426min

»Gidsler lider, men de dør ikke«, sagde Netanyahu. Han tog fejl

»Gidsler lider, men de dør ikke«, sagde Netanyahu. Han tog fejl

I weekenden blev seks israelske gidsler fundet skudt og dræbt i en tunnel under byen Rafah i Gaza. Siden da er Israel eksploderet i vrede med store protester og en landsdækkende strejke. Vreden er direkte rettet mod premierminister Netanyahu, og presset på ham har aldrig været større. Folk vil have våbenhvile og have gidslerne hjem. Men hvorfor arbejder Netanyahu ikke hårdere for en våbenhvile? I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Marcus Rubin om situationen i Israel og Gaza, og om hvordan Netanyahu kæmper for sin egen overlevelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

5 Sep 202423min

Populært innen Politikk og nyheter

giver-og-gjengen-vg
aftenpodden
aftenpodden-usa
forklart
popradet
stopp-verden
dine-penger-pengeradet
det-store-bildet
nokon-ma-ga
fotballpodden-2
rss-gukild-johaug
bt-dokumentar-2
hanna-de-heldige
aftenbla-bla
frokostshowet-pa-p5
e24-podden
rss-ness
unitedno
rss-penger-polser-og-politikk
rss-borsmorgen-okonominyhetene