
Ego: Om at passe på sig selv undervejs i en fertilitetsbehandling
At være ufrivilligt barnløs og gennemgå fertilitetsbehandling kan for mange være en udfordrende emotionel rutsjebanetur præget af håb, frygt og usikkerhed. For når graviditeten udebliver, kan det udløse sorg og en eksistentiel livskrise, der påvirker ens identitet og livsplan. I denne episode udforsker vi de psykiske aspekter af fertilitetsbehandling og ufrivillig barnløshed sammen med psykoterapeut og fertilitetsrådgiver Mille Duzenius, der har specialiseret sig i at guide kvinder og deres eventuelle partnere gennem fertilitetsprocessen. Mille deler de psykologiske mekanismer, der ofte overrasker kvinder i behandling, og deler konkrete strategier til at bevare ens mentale sundhed undervejs i behandlingen: Fra effektive selvomsorgsrutiner til værktøjer, der hjælper dig med at håndtere stress og usikkerhed – alt sammen så du kan navigere gennem fertilitetsbehandlingen med større indre ro og styrke.
10 Jun 34min

Efterfødselssamtale med Anne-Mette Hansen om at opleve navlesnorsfremfald da fostervandet går
Efter en lynhurtig hjemmefødsel af Anne-Mettes første barn Frej, er hun klar på at skulle føde hjemme igen. Men næste graviditet går desværre ikke som planlagt og bliver afbrudt i 16. uge. I denne efterfødselssamtale taler vi med Anne-Mette om at forsøge at være i sorgen efter senaborten, om at blive gravid igen, og om at være målrettet på at glæde sig til at møde det nye lille liv, der vokser i maven. Men da fostervandet går, tager den nøje planlagte hjemmefødsel hurtigt en uventet og dramatisk drejning. Kort tid efter de første veer mærker Anne-Mette nemlig navlesnoren mellem sine ben. Hun bliver hastet afsted mod hospitalet i en ambulance direkte ind til akut kejsersnit. Det er en efterfødselssamtale om en sjælden og alvorlig situation, som Anne-Mette tager os igennem minut for minut. Vi skal selvfølgelig også høre om Anne-Mettes første møde med sin datter og om det følelsesmæssige reparationsarbejde, der følger.
9 Jun 56min

Efterfødselssamtale med Julie Thalund om en kontrastfuld efterfødselstid som solomor til to
Skuespiller og retoriker Julie Thalund har altid gerne ville være mor, og da hun er i starten af 30'erne, tager hun sit livs beslutning om at blive solomor. Men rejsen er ikke nem for Julie, som møder et offentligt sundhedsvæsen, der ikke vil hjælpe hende, før hun har tabt sig og fået et lavere BMI. Julie finder en vej i det private og bliver gravid med sin datter Betty, som kommer til verden efter en hurtig, vild og ukompliceret fødsel. Julie og Betty har en flyvende start, hvor Julie føler, at hun er faldet på plads i verden og gennemstrømmes af eufori og lykke. Det er en efterfødselssamtale om solo-forældreskabet på godt og ondt, og ikke mindst om graviditeten og fødslen af familiens nyeste medlem, lillebror Jørgen Bosse - og om den første tid som mor til to.
2 Jun 51min

Ego: Lev i flow med din cyklus
Halvdelen af jordens befolkning oplever det månedligt, uundgåeligt, naturligt. Og gennem de seneste år er emnet blevet udbredt i både den offentlige, politiske og popkulturelle debat - nemlig menstruation. I anledning af World Menstrual Health Day den 28. maj taler vi i denne episode med cyklusformidler og forfatter Ayoe Westh om, hvorfor menstruation pludselig er blevet et varmt emne, og hvordan vi kan bruge vores cykliske rytme positivt i vores hverdag. For hvad sker der egentlig i kroppen før, under og efter menstruation? Hvordan påvirker det vores energi, humør og præstationsevne? Og hvorfor er denne viden vigtig for alle uanset køn?
26 Mai 34min

Efterfødselssamtale med Yasmin Kazemi om at give plads til hinanden i forholdet og glæde sig til at føde
Yasmin Kazemi er studerende og privat børnepasser, da hun under corona-pandemien møder kok og restauratør Bo Bech. Forholdet udvikler sig hurtigt, og da Yasmin beslutter sig for at sænke paraderne, giver hun sit ja til kærligheden og til rejsen mod at blive forældre. I denne samtale fortæller Yasmin om et roligt og håbefuldt fertilitetsforløb og om glæden ved at skulle føde. Vi hører også om overgangen fra fødselsrus og oxytocin efter en fantastisk fødsel til virkeligheden med en andengradsbristning og de fysiske efterdønninger, der følger. Samtalen kredser om det at give sig hen og om troen på, at vi nogle gange må sænke farten, hvis begge parter i et forældreskab skal kunne følges ad.
19 Mai 45min

LIVE PODCAST om mors søvn
I sidste uge inviterede vi 30 af jer To The Moon Honey-lyttere til live podcast og morgenmad på café Sonny. Her talte vi om, hvordan søvnmangel og natlige opvågninger påvirker både vores krop og sind, og om hvordan vi får mest muligt ud af den søvn, vi får. Vi kommer også omkring kvinders søvn generelt, og hvorfor den er så vigtig at prioritere. Hvor mange timers søvn har vi egentlig brug for? Og er der forskel på vores søvnbehov, afhængig af hvor vi er i vores cyklus? Alt det taler vi med søvnolog Karen Kildahl om i denne live podcast. Hvis du vil med næste gang, vi holder event, skal du tilmelde dig vores nyhedsbrev på tothemoonhoney.com/nyhedsbrev.
13 Mai 42min

Efterfødselssamtale med Ida Kilias om at stole på sin krop og vælge en frifødsel derhjemme
Selvom doula og yogainstruktør Ida Kilias har et stort kendskab til fødsler og gravide kvinder, ligger det ikke i kortene, at hun selv skal være mor. En dag mærker Ida alligevel en indre biologisk længsel, der bliver starten på hendes egen rejse ind i moderskabet. I denne efterfødselssamtale fortæller Ida om at følge sin egen intuition og vælge det offentlige sundhedssystem fra i en graviditet uden skanninger, jordemoderkonsultationer og hospitalsbesøg. Vi skal også høre om fødslen af lille Ejner, der skal foregå derhjemme kun med Idas kæreste og en nære veninde ved hendes side. Det er både en usædvanlig og stærk fortælling om at stole 100 procent på sin krop og have fuld tillid til dét, der skal til at ske.
12 Mai 1h

Efterfødselssamtale med Emilie Lilja om at møde sit livs kærlighed og bytte bylivet ud med babyboble
I mange år lever DJ, influencer og kreativ konsulent Emilie Lilja et farverigt liv fyldt med rejser, byture og en pakket arbejdskalender. Og på trods af et stort ønske om at blive mor allerede i hendes 20’ere skal hun igennem en større personlig transformation, før hun møder manden i sit liv og overgiver sig til en ny form for kærlighed. Lilja fortæller om en kontrastfuld graviditet, om at finde sig til rette i en feminin energi og om at navigere i følelsen af at blive puttet i en uvant kasse. Vi skal selvfølgelig også høre om fødslen af lille Lucca, der ligger med numsen nedad, og som kommer til verden ved et planlagt kejsersnit på en septemberdag.
5 Mai 56min