Sexchikane - 1.615 kvinder kan ikke tage fejl. Så hvad nu?

Sexchikane - 1.615 kvinder kan ikke tage fejl. Så hvad nu?

Først var det bare en enkelt fortælling. Om dengang tv-værten Sofie Linde for 12 år siden blev udsat for sexchikane. Siden har over 1.600 kvinder skrevet under på, at sexchikane og grænseoverskridende opførsel stadig finder sted på de danske mediearbejdspladser.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Episoder(1997)

18. november: Aras' familie er forsvundet i en skov mellem Hviderusland og Polen

18. november: Aras' familie er forsvundet i en skov mellem Hviderusland og Polen

Kurdiske Aras købte flybilletter fra Irak til Minsk til sin familie, fordi han ville genforenes med dem i Europa. Men nu er de fanget i den mørke og kolde skov mellem Hviderusland og Polen. For som flere tusinde andre flygtninge er de havnet midt i en humanitær katastrofe, som er resultatet af en af EU’s mest betændte politiske konflikter. Aras har derfor selv taget kampen op for at redde dem ud af deres tilfangetagelse i spillet mellem Hvideruslands præsident Lukasjenko og EU.See omnystudio.com/listener for privacy information.

18 Nov 202126min

17. november: Pigekoret: »Et mørkt kapitel i DR’s historie«

17. november: Pigekoret: »Et mørkt kapitel i DR’s historie«

Intime berøringer, ufrivillige, langvarige tungekys, befamlinger og adfærd af endnu grovere karakter. Det er noget af det, som tidligere medlemmer af DR Pigekoret har været udsat for som teenagere igennem årtier, står der i den eksterne advokatundersøgelse, som DR offentliggjorde i onsdags. Lea Wind-Friis, der sammen med kollegaen Camilla Stockmann skrev de første historier om Pigekoret, fortæller om et vendepunkt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

17 Nov 202121min

16. november: COP26: Reddede de kloden, eller blev det blah-blah-blah?

16. november: COP26: Reddede de kloden, eller blev det blah-blah-blah?

Bortset fra en ny værtsby lignede klimatopmødet sig selv. Indtil det ikke gjorde det længere. For der skete faktisk noget nyt i Glasgow. Politikens klimaredaktør, Magnus Bredsdorff, er lige kommet tilbage fra Skotland og giver sit bud på, hvad vi skal mene om COP26.See omnystudio.com/listener for privacy information.

16 Nov 202131min

15. november: Tvind (2) - Imperiet er større end nogensinde før

15. november: Tvind (2) - Imperiet er større end nogensinde før

Mogens Amdi Petersen startede i 1970’erne det, der skulle blive til det verdensomspændende imperium, Tvind. I dag lever Amdi i skjul for Interpol i Mexico, hvor Tvind har bygget et luksusdomicil tegnet af Jan Utzon. I to afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist på Politiken, John Hansen, hvad han og kollegaen Lars Halskov har gravet frem om Tvind – ud af 12 millioner lækkede dokumenter. Amdi er i dag leder af et Tvind, der er større end nogensinde før. Og med en formue af ukendt størrelse. En formue, der bliver administreret efter metoder, man ellers kender fra kriminelle pengevaskere og skattesvindlere. See omnystudio.com/listener for privacy information.

15 Nov 202126min

EKSTRA - Støjberg for Rigsretten: Det forsvundne tv-klip

EKSTRA - Støjberg for Rigsretten: Det forsvundne tv-klip

Hver fredag fortæller vi dig det vigtigste, der er sket i rigsretssagen mod Inger Støjberg. Vi taler med Politikens journalister Hans Davidsen-Nielsen og Carl Emil Arnfred, der er til stede i Rigsretten og skrev de første artikler om Støjberg-sagen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

12 Nov 202113min

12. november: Tvind (1) - Fra fælleseje og islandsk sweater til skattely på Jomfruøerne

12. november: Tvind (1) - Fra fælleseje og islandsk sweater til skattely på Jomfruøerne

Mogens Amdi Petersen startede i 1970’erne det, der skulle blive til det verdensomspændende imperium, Tvind. I dag lever Amdi i Mexico, i skjul for Interpol. Og Tvind bruger de samme metoder som kriminelle pengevaskere og skattesvindlere til at administrere deres formue. Journalist på Politiken John Hansen har fundet Tvinds hemmeligheder i 12 millioner lækkede dokumenter. I to afsnit fortæller han, hvad han har gravet frem – og om hjernen bag det hele.See omnystudio.com/listener for privacy information.

12 Nov 202132min

11. november: Brug-og-smid-ud-tøj: Shein har forført Vestens teenagere

11. november: Brug-og-smid-ud-tøj: Shein har forført Vestens teenagere

Den hemmelighedsfulde kinesiske modegigant Shein er på få år blevet verdens største leverandør af fast fashion. Tøj, der bliver produceret hurtigt, solgt billigt og smidt væk igen. Til en generation, der samtidig er klimabevidste. Hvad sker der?See omnystudio.com/listener for privacy information.

11 Nov 202126min

10. november: Covid-19 er tilbage. Hvad skete der?

10. november: Covid-19 er tilbage. Hvad skete der?

Danmark er blandt de lande, hvor flest er færdigvaccineret. Vi var det første land i verden, hvor covid-19 ikke længere var en samfundskritisk sygdom. Og vi vinkede lykkeligt farvel til restriktionerne. Ingen mundbind, ingen coronapas, flere krammere, flere fester. Alt var tilladt. Men i mandags holdt Mette Frederiksen pressemøde - og nu er covid-19 igen samfundskritisk. Hvad skete der? See omnystudio.com/listener for privacy information.

10 Nov 202123min

Populært innen Politikk og nyheter

giver-og-gjengen-vg
aftenpodden
aftenpodden-usa
forklart
popradet
det-store-bildet
nokon-ma-ga
dine-penger-pengeradet
rss-gukild-johaug
fotballpodden-2
stopp-verden
hanna-de-heldige
aftenbla-bla
bt-dokumentar-2
e24-podden
frokostshowet-pa-p5
lydartikler-fra-aftenposten
rss-dannet-uten-piano
rss-ness
rss-penger-polser-og-politikk