22. februar: Hun har skrevet om kvindedrab i 8 år: Skal vi være bange?

22. februar: Hun har skrevet om kvindedrab i 8 år: Skal vi være bange?

De knuger nøglebundtet i hånden, når de går hjem om aftenen og sender sms’er, så andre hele tiden ved, hvor de er. Siden drabet på en ung kvinde i Aalborg har mange kvinder fortalt om den frygt, de lever med. Frygten for voldtægt og for at blive slået ihjel. I dagens afsnit er journalist på Politiken Line Vaaben gæst. For knap ti år siden besluttede hun sig for, at hun ville skrive om drab på kvinder. Men hun ville flytte historierne væk fra de hurtige nyheder og væk fra chok-effekten. I stedet ville hun ind bagved drabene for at forstå, hvem det er, der dræber, og hvem, der bliver dræbt. Og hvorfor.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Episoder(1998)

Hvad kan Putin og Kim Jong-un finde på sammen?

Hvad kan Putin og Kim Jong-un finde på sammen?

Ruslands præsident Putin er åbenbart ude og lede efter nye venner, og for første gang i 24 år har han været på besøg i Nordkorea. Her blev han modtaget i hovedstaden Pyongyang med stor militærparade, festlig musik, rød løber og syngende børn. Men hvad var det lige, der skete? I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om, hvad Putin og Kim Jong-un kan bruge hinanden til, og hvordan vi andre kan komme til at mærke det.See omnystudio.com/listener for privacy information.

21 Jun 202422min

Slår Europa migranter ihjel for at bremse indvandring?

Slår Europa migranter ihjel for at bremse indvandring?

En hvid varevogn standser ved kysten på den græske ferieø Lesbos. Maskerede mænd fra den græske kystvagt genner en flok migranter og flygtninge ud – blandt dem en mor med et lille barn i favnen. Og følger dem håndfast ned i en lille, oppustelig redningsflåde uden motor. Og så bliver de ellers sejlet ud på åbent vand og efterladt. Klippet stammer fra en ny dokumentar fra BBC, hvor en række vidner fortæller om, hvor voldsomt den græske kystvagt går til værks for at hindre migranter og flygtninge i at komme ind i landet og videre ind i EU. Det er så den måde, Europa – demokratiets, menneskerettighedernes og humanismens forsvarere – i dag afviser dem, der søger hertil. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens Europakorrespondent Martin Bjørck, som fortæller, hvorfor Danmark også har en del af ansvaret for den græske kystvagts handlinger.See omnystudio.com/listener for privacy information.

20 Jun 202419min

Det Frankrig du ikke kender: Uden for de store byer hader de eliten

Det Frankrig du ikke kender: Uden for de store byer hader de eliten

Ved valget til europaparlamentet den 9. juni led præsident Emmanuel Macrons parti et gevaldigt nederlag til det radikale højrefløjsparti Marine Le Pens Rassemblement National. Straks efter udskrev præsidenten nyvalg til det franske parlament. Men elsker den mand bare nederlag? Eller satser han nu hele butikken i et udspekuleret forsøg på at spænde ben for Le Pen og hendes venner på den yderste højrefløj? Og hvad er det egentlig, der sker i Frankrig i disse år? Politikens korrespondent i Frankrig Tine Kirkensgaard Hansen har besøgt byen Nevers. For hovedgaden i Nevers er et rigtig godt sted at begynde, hvis man vil forstå, hvordan Frankrig har forandret sig så meget, at selv socialistiske højborge nu stemmer på det yderste højre. Det fortæller hun om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.

19 Jun 202425min

Hvordan bekæmper vi Putin med vanddunke og batterier i kælderen?

Hvordan bekæmper vi Putin med vanddunke og batterier i kælderen?

Forleden meddelte forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at vi ligesom vores naboer i Sverige og Finland nu bliver opfordret til at sørge for at have vand, mad, en gammeldags FM-radio og godt med batterier liggende. For nu skal vi danskere også kunne klare os i nogle døgn, hvis naturen – eller russerne – skulle få strømmen, vandet eller andre af det moderne livs bærende søjler til at bryde sammen. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim, som fortæller hvordan jod-tabletter og dunke med vand kan sikre os i hybridkrigen mod Putins Rusland.See omnystudio.com/listener for privacy information.

18 Jun 202417min

Særudgave: Er Danmark i EM-problemer nu?

Særudgave: Er Danmark i EM-problemer nu?

Hvad gik galt i EM-kampen mod Slovenien i går? Og hvad er Danmarks chancer nu? Søren Lissner, som følger det danske hold i Tyskland, giver os en lynanalyse.   Vil du have hele 'Lang Historie Kort', kan du høre med i Politikens egen podcast-app fra i eftermiddag klokken 15. See omnystudio.com/listener for privacy information.

17 Jun 20246min

Kvinder får snart værnepligt: 24-årige Sarah har meldt sig frivilligt

Kvinder får snart værnepligt: 24-årige Sarah har meldt sig frivilligt

Hele tre gange har Sarah Enemark Ottsen forgæves forsøgt at tage hul på livet som værnepligtig. Derfor er hun mere end almindeligt nervøs, da hun endelig skal give sig i kast med skyttegrave, skarpe skud og skideballer på kasernen i Vordingborg. Journalist Jakob Hvide Beim har sammen med fotograf Frederik Bruun Kynde fulgt Sarah gennem hendes tid som rekrut. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Jakob om den verden, som flere unge som hende kommer til at opleve fremover. For fra 2027 gælder værnepligten også for kvinder som Sarah.See omnystudio.com/listener for privacy information.

17 Jun 202428min

Tre år er længe siden: Hvad skete der med landsholdet?

Tre år er længe siden: Hvad skete der med landsholdet?

Det var sommer. Juni måned. 2021. Det var Danmarks åbningskamp ved EM. Det var den kamp, hvor Christian Eriksen fik hjertestop, overlevede, og hvor alt, hvad der skete under den slutrunde, bragte det danske fodboldlandshold tættere på folket. Spillerne blev til mennesker, til mænd med følelser, og de turde godt bruge dem. Det gjaldt også landstræner Kasper Hjulmand. For deres åbenhed fik landsholdet folkets kærlighed. Og så spillede de også godt.Men tre år er længe siden. I dag har stemningen omkring landsholdet ændret sig. Nu er fodboldfolket splittet. Landsholdet får ikke kun kærlighed. Det bliver også latterliggjort og hatet på sociale medier. See omnystudio.com/listener for privacy information.

14 Jun 202430min

Hvis du ringer Amira Smajics fortid op, hamrer de røret på

Hvis du ringer Amira Smajics fortid op, hamrer de røret på

Erhvervsjuristen Amira Smajic er blevet en af de mest omtalte personer i landet, efter hun medvirkede i TV2-dokumentarserien ’Den sorte svane’. En serie, hvor hun – ifølge TV2’s fortælling – går undercover i de kriminelle kredse, hun tidligere har været en del af, for at stille sig til rådighed som lokkedue. Dokumentarserien har for rullende kamera afsløret økonomisk kriminalitet i den danske underverden og den danske oververden. Politianmeldelser, fyringer, undersøgelser og højspændt debat følger i seriens kølvand. Selv statsministeren har takket holdet bag. Men hvem er lokkeduen – som undervejs i serien skifter fra at være medspiller til at blive modspiller? Og hvad driver hende? Det står ikke klart, når man har set ’Den sorte svane’ til ende. Derfor forsøger dagens gæst i 'Du lytter til Politiken', Frauke Giebner, at ringe lokkeduens fortid op og finde ud af, hvem hun ellers har forsøgt at svindle.See omnystudio.com/listener for privacy information.

13 Jun 202434min

Populært innen Politikk og nyheter

giver-og-gjengen-vg
aftenpodden
aftenpodden-usa
forklart
popradet
stopp-verden
det-store-bildet
dine-penger-pengeradet
nokon-ma-ga
rss-gukild-johaug
bt-dokumentar-2
hanna-de-heldige
aftenbla-bla
fotballpodden-2
lydartikler-fra-aftenposten
e24-podden
frokostshowet-pa-p5
rss-dannet-uten-piano
rss-ness
rss-borsmorgen-okonominyhetene