
Slår Europa migranter ihjel for at bremse indvandring?
En hvid varevogn standser ved kysten på den græske ferieø Lesbos. Maskerede mænd fra den græske kystvagt genner en flok migranter og flygtninge ud – blandt dem en mor med et lille barn i favnen. Og følger dem håndfast ned i en lille, oppustelig redningsflåde uden motor. Og så bliver de ellers sejlet ud på åbent vand og efterladt. Klippet stammer fra en ny dokumentar fra BBC, hvor en række vidner fortæller om, hvor voldsomt den græske kystvagt går til værks for at hindre migranter og flygtninge i at komme ind i landet og videre ind i EU. Det er så den måde, Europa – demokratiets, menneskerettighedernes og humanismens forsvarere – i dag afviser dem, der søger hertil. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens Europakorrespondent Martin Bjørck, som fortæller, hvorfor Danmark også har en del af ansvaret for den græske kystvagts handlinger.See omnystudio.com/listener for privacy information.
20 Jun 202419min

Det Frankrig du ikke kender: Uden for de store byer hader de eliten
Ved valget til europaparlamentet den 9. juni led præsident Emmanuel Macrons parti et gevaldigt nederlag til det radikale højrefløjsparti Marine Le Pens Rassemblement National. Straks efter udskrev præsidenten nyvalg til det franske parlament. Men elsker den mand bare nederlag? Eller satser han nu hele butikken i et udspekuleret forsøg på at spænde ben for Le Pen og hendes venner på den yderste højrefløj? Og hvad er det egentlig, der sker i Frankrig i disse år? Politikens korrespondent i Frankrig Tine Kirkensgaard Hansen har besøgt byen Nevers. For hovedgaden i Nevers er et rigtig godt sted at begynde, hvis man vil forstå, hvordan Frankrig har forandret sig så meget, at selv socialistiske højborge nu stemmer på det yderste højre. Det fortæller hun om i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken'.See omnystudio.com/listener for privacy information.
19 Jun 202425min

Hvordan bekæmper vi Putin med vanddunke og batterier i kælderen?
Forleden meddelte forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at vi ligesom vores naboer i Sverige og Finland nu bliver opfordret til at sørge for at have vand, mad, en gammeldags FM-radio og godt med batterier liggende. For nu skal vi danskere også kunne klare os i nogle døgn, hvis naturen – eller russerne – skulle få strømmen, vandet eller andre af det moderne livs bærende søjler til at bryde sammen. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er Politikens forsvarsredaktør Jakob Hvide Beim, som fortæller hvordan jod-tabletter og dunke med vand kan sikre os i hybridkrigen mod Putins Rusland.See omnystudio.com/listener for privacy information.
18 Jun 202417min

Særudgave: Er Danmark i EM-problemer nu?
Hvad gik galt i EM-kampen mod Slovenien i går? Og hvad er Danmarks chancer nu? Søren Lissner, som følger det danske hold i Tyskland, giver os en lynanalyse. Vil du have hele 'Lang Historie Kort', kan du høre med i Politikens egen podcast-app fra i eftermiddag klokken 15. See omnystudio.com/listener for privacy information.
17 Jun 20246min

Kvinder får snart værnepligt: 24-årige Sarah har meldt sig frivilligt
Hele tre gange har Sarah Enemark Ottsen forgæves forsøgt at tage hul på livet som værnepligtig. Derfor er hun mere end almindeligt nervøs, da hun endelig skal give sig i kast med skyttegrave, skarpe skud og skideballer på kasernen i Vordingborg. Journalist Jakob Hvide Beim har sammen med fotograf Frederik Bruun Kynde fulgt Sarah gennem hendes tid som rekrut. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Jakob om den verden, som flere unge som hende kommer til at opleve fremover. For fra 2027 gælder værnepligten også for kvinder som Sarah.See omnystudio.com/listener for privacy information.
17 Jun 202428min

Tre år er længe siden: Hvad skete der med landsholdet?
Det var sommer. Juni måned. 2021. Det var Danmarks åbningskamp ved EM. Det var den kamp, hvor Christian Eriksen fik hjertestop, overlevede, og hvor alt, hvad der skete under den slutrunde, bragte det danske fodboldlandshold tættere på folket. Spillerne blev til mennesker, til mænd med følelser, og de turde godt bruge dem. Det gjaldt også landstræner Kasper Hjulmand. For deres åbenhed fik landsholdet folkets kærlighed. Og så spillede de også godt.Men tre år er længe siden. I dag har stemningen omkring landsholdet ændret sig. Nu er fodboldfolket splittet. Landsholdet får ikke kun kærlighed. Det bliver også latterliggjort og hatet på sociale medier. See omnystudio.com/listener for privacy information.
14 Jun 202430min

Hvis du ringer Amira Smajics fortid op, hamrer de røret på
Erhvervsjuristen Amira Smajic er blevet en af de mest omtalte personer i landet, efter hun medvirkede i TV2-dokumentarserien ’Den sorte svane’. En serie, hvor hun – ifølge TV2’s fortælling – går undercover i de kriminelle kredse, hun tidligere har været en del af, for at stille sig til rådighed som lokkedue. Dokumentarserien har for rullende kamera afsløret økonomisk kriminalitet i den danske underverden og den danske oververden. Politianmeldelser, fyringer, undersøgelser og højspændt debat følger i seriens kølvand. Selv statsministeren har takket holdet bag. Men hvem er lokkeduen – som undervejs i serien skifter fra at være medspiller til at blive modspiller? Og hvad driver hende? Det står ikke klart, når man har set ’Den sorte svane’ til ende. Derfor forsøger dagens gæst i 'Du lytter til Politiken', Frauke Giebner, at ringe lokkeduens fortid op og finde ud af, hvem hun ellers har forsøgt at svindle.See omnystudio.com/listener for privacy information.
13 Jun 202434min

SF's vilde tur fra skrot til slot
Ved valget til Europaparlamentet i søndags blev SF Danmarks største parti og partiets spidskandidat, 26-årige Kira Marie Peter-Hansen var den, der fik flest personlige stemmer. Men hvordan er det lykkedes Pia Olsen Dyhr at hive et parti op, som for 10 år siden lå nærmest livløst tilbage, efter Dong-salget rev partiet itu, og de måtte forlade regeringssamarbejdet med S og R? I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' er Politikens politiske analytiker Elisabet Svane i studiet for at forklare SF’s valgsejr, som samtidig er Socialdemokratiets nederlag og Pia Olsen Dyhrs triumf.See omnystudio.com/listener for privacy information.
12 Jun 202425min





















