Lang Historie Kort: Tigermyggen er med på ferie, hvorfor mænd råber efter kvinder og en western

Lang Historie Kort: Tigermyggen er med på ferie, hvorfor mænd råber efter kvinder og en western

Vores anden daglige nyhedspodcast Lang Historie Kort er gået på ferie, men hver onsdag indtil 5. august udgiver vi en sommerpakke med tre udvalgte historier fra de seneste måneder.

I denne udgave får du disse tre historier:

Tigermyggen breder sig i Europa og kan give os denguefeber. Lektor Anna-Sofie Stensgaard bliver spurgt, om vi skal være bange?

Kønsforsker Kenneth Reinicke forklarer, hvorfor mænd råber efter og rager på kvinder

Kan man lave en god gammeldags western, der også er nyskabende og lidt politisk. Viggo Mortensen har prøvet, Kim Skotte anmelder.

Normalt er Lang Historie Kort kun for Politikens abonnenter, men hvis du fremover vil lytte med hver dag, så gå ind på politiken.dk/shop og få adgang til masser af levende lyd.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Episoder(1989)

50.000 døde: Jordskælvet i Tyrkiet et år efter

50.000 døde: Jordskælvet i Tyrkiet et år efter

Det er præcis et år siden, Tyrkiet blev ramt af et voldsomt jordskælv. Mere end 50.000 mennesker mistede ifølge de officielle tal livet, og millioner blev hjemløse. Berfin Erdem er for nylig flyttet fra Danmark til Istanbul for at arbejde som journalist, og hun har besøgt nogle af de byer, hvor ødelæggelserne er værst. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller hun om livet efter katastrofen og om tyrkernes syn på præsident Erdogan. For hvis skyld var det, at så mange mennesker døde og millioner af tyrkere blev hjemløse?See omnystudio.com/listener for privacy information.

6 Feb 202424min

Nicklas Bendtner: En fodboldstjerne dør altid to gange

Nicklas Bendtner: En fodboldstjerne dør altid to gange

En gang imellem træder der et menneske ind i spotlyset, som tilsyneladende har det hele. Et kæmpestort talent, som verden møder med kæmpestore forventninger. Sådan var det, da Nicklas Bendtner brød igennem som ung fodboldspiller.Politikens sportsjournalist Jeppe Laursen Brock har interviewet Nicklas Bendtner i anledning af en ny dokumentarserie om hans liv. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ tegner Jeppe et portræt af Bendtner som en fodboldspiller, der fik den skæbne altid at blive set i lyset af det, han ikke blev.See omnystudio.com/listener for privacy information.

5 Feb 202429min

WEEKEND. Han er et af de betydeligste pejlemærker i dansk arkitektur

WEEKEND. Han er et af de betydeligste pejlemærker i dansk arkitektur

I dagens udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre tre eksempler på de mange artikler, som Politikens skribenter selv læser op. I den første artikel handler det om skinnende glasurer og grumme historier, når Lars Hedebo Olsen læser en boganmeldelse op. Derefter læser Dorte Hygum en anmeldelse af en podcast om guruer, der scorer kassen på nettet, op.Og til sidst handler det om en af Danmarks store arkitekter, når du kan du høre Karsten Ifversen læse sin anmeldelse af en ny bog om Kay Fisker op. Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

3 Feb 202427min

En hadefuld mail fra en læser rystede Ikran

En hadefuld mail fra en læser rystede Ikran

Forleden havde Ikran Abdiaziz Mohammed sidste arbejdsdag som journalistpraktikant på Politiken. Som dansker med somalisk baggrund var hun allerede vant til racisme og at få at vide, at hun skulle tage hjem, hvor hun kom fra.Men en dag landede der en mail i hendes indbakke, der rystede hende.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Ikran om det had, hun er blevet mødt med for at forfølge sin journalistdrøm. See omnystudio.com/listener for privacy information.

2 Feb 202431min

Reddit: Plagiatanklager og karma-drama

Reddit: Plagiatanklager og karma-drama

Det var på det sociale medie Reddit, plagiatanklagerne mod Katherine Diez først florerede, da de etablerede medier bragte historien. Onlinemediet har eksisteret siden 2005 og er i dag et uoverskueligt virvar af subreddits – undergrupper – hvor brugerne diskuterer alt, der er tænkeligt muligt.Fra emner som krigen i Ukraine og børneopdragelse til grovkornet sladder om kendte eller spekulationer om gerningspersoner i drabssager.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens digitale direktør og mangeårige Reddit-bruger Troels Behrendt Jørgensen om Reddits lyse og mørke sider.See omnystudio.com/listener for privacy information.

1 Feb 202426min

Sådan nedbryder man Skat og Forsvaret i 10 trin

Sådan nedbryder man Skat og Forsvaret i 10 trin

Er det muligt at lave en drejebog for, hvordan man ødelægger en vigtig myndighed?Det spurgte Politikens Hans Drachmann sig selv om. Med Skat og Forsvaret som case-studier fandt han ud af, at man gennem blot 10 enkle trin kan skyde samfundets fundamentale instanser i sænk. Hans Drachmann deler opskriften i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’. See omnystudio.com/listener for privacy information.

31 Jan 202427min

Kapløb: Danmark skal ud i rummet, før det er for sent

Kapløb: Danmark skal ud i rummet, før det er for sent

Danmark skal være en rummagt. Med danske satellitter over indlandsisen, affyringsramper ud for Esbjergs kyst og en mulig jordstation, der kan suge ting ned fra rummet, placeret på Færøerne. Sådan lyder visionerne, hvis man spørger i Forsvarsakademiet. Aldrig før har rummet været så tilgængeligt, som det er nu. Og det skal Danmark udnytte, ellers vil andre og mere modige lande overhale os. Journalist Sebastian Stryhn Kjeldtoft har undersøgt det nye kapløb om rummet, et kapløb, der er spidset til, siden Elon Musk meldte sig på banen. Men har Danmark nogen som helst chance i rummet? See omnystudio.com/listener for privacy information.

30 Jan 202424min

En kælder fuld af dåsemad i en usikker verden

En kælder fuld af dåsemad i en usikker verden

Nogle er i fuld gang med at forberede sig på, at verden, som vi kender den, kan falde sammen. Man kalder dem preppere. Der er dem, der forventer det værste og kun rigtig stoler på sig selv. Og så er der dem, der oplever verden som stadigt mere usikker og blot vil sørge for, at de kan klare sig i nogle dage, hvis strømmen går eller supermarkedet løber tør for varer.Politikens journalist Michael Olsen har sammen med sin kollega Lars Halskov mødt danske og svenske preppere. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’, fortæller Michael, hvad det er, der foregår hos prepperne. Er de er småtossede, eller er de klogere end os andre?See omnystudio.com/listener for privacy information.

29 Jan 202426min

Populært innen Politikk og nyheter

giver-og-gjengen-vg
aftenpodden
aftenpodden-usa
forklart
popradet
stopp-verden
dine-penger-pengeradet
det-store-bildet
nokon-ma-ga
fotballpodden-2
rss-gukild-johaug
bt-dokumentar-2
hanna-de-heldige
aftenbla-bla
frokostshowet-pa-p5
e24-podden
rss-ness
unitedno
rss-penger-polser-og-politikk
rss-borsmorgen-okonominyhetene