
8. juni: Er Boris Johnson færdig i britisk politik?
Mandag blev en højdramatisk dag i britisk politik, da de konservative medlemmer af Underhuset deltog i en mistillidsafstemning. Medlemmerne skulle melde ud, om de fortsat har tillid til deres egen politiske leder – premierminister Boris Johnson – eller om de mener, han skal gå af. Hvorfor er Boris Johnson havnet i den her suppedas? Og er Boris Johnson færdig i britisk politik? De spørgsmål svarer Politikens Storbritannienkorrespondent Nilas Heinskou på i det her afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8 Jun 202223min

7. juni: 80'erne kan ikke længere redde Netflix
Kate Bush’s sang, ’Running up That Hill’, er udgivet I 1985. Men den topper hitlisterne nu. Det gør den, fordi den er med i den aktuelle, fjerde sæson af Netflix-serien ’Stranger Things’, som er streamingtjenestens mest sete serie nogensinde. I ’Stranger Things’ er firsernostalgi og firseræstetik en grundpille i fortællingen. For nostalgi har længe været et af streamingtjenesternes og filmindustriens mest effektive våben i kampen om at tiltrække seere og abonnenter. Men metoden er tilsyneladende ikke helt nok længere. Det siger filmkritiker på Politiken, Joakim Grundahl, i det her afsnit. For Netflix er i krise.See omnystudio.com/listener for privacy information.
7 Jun 202224min

3. juni: Afsløret: De sidder i Kinas hemmelige fangelejre
En anonym hacker bryder ind i computersystemerne hos sikkerhedsmyndighederne i den kinesiske provins Xinjiang og deler tusindvis af hemmelige dokumenter med udvalgte medier verden over, herunder Politiken. På den måde har Politikens Asien-korrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft for første gang set håndfaste beviser på noget, eksperter, journalister og menneskerettighedsorganisationer længe har frygtet: At Kina har smidt tusindvis af muslimer i fangelejre i Xinjiang-provinsen. I dagens afsnit fortæller Sebastian Stryhn Kjeldtoft, hvad vi nu ved. Hvilke rystende informationer indeholder fangelisterne og politimanualerne? Og hvad har de i Kommunistpartiet sagt til hinanden om fangelejrene – mens de til resten af verden har kaldt dem for frivillige sprog- og kulturskoler?See omnystudio.com/listener for privacy information.
3 Jun 202224min

2. juni: Hey, dit ansigt medvirker i en pornofilm
Hvordan ville du have det, hvis du faldt over en pornofilm, hvor det – tilsyneladende – var dig, der spillede med? I hvert fald dit ansigt. Det scenarie er muligt – og kun få klik væk – i det hjørne af den digitale verden, der bliver kaldt for Deep fake. For nylig faldt der dom i en sag herhjemme, hvor en ung mand blev dømt for at have produceret falske nøgenbilleder. Men perspektiverne i teknologien er større, fortæller Politikens journalist Alexander Sjöberg i dette afsnit. Hvad sker der, hvis Deep fake bliver brugt til spredning af fake news?See omnystudio.com/listener for privacy information.
2 Jun 202222min

1. juni: Philip ville ikke dække flere skoleskyderier. Men så blev 19 børn dræbt
Vreden, sorgen og frustrationen var enorm i USA, efter 19 børn og to voksne i sidste uge blev skudt og dræbt i endnu et gruopvækkende skoleskyderi. Amerikanerne er enige om en ting: Skoleskyderierne skal stoppe. Men de er dybt uenige om hvordan. Demokraterne mener, at det skal være sværere at købe skydevåben i USA, hvor der i dag er flere skydevåben end borgere. Republikanerne mener, at den eneste måde at stoppe bevæbnede, onde gerningsmænd er med flere våben. I dagens afsnit fortæller Politikens USA-korrespondent Philip Flores om, hvordan han hver dag sender sine tre sønner i skole i USA. På skoler, der afholder øvelser, så børnene ved, hvad de skal gøre, hvis skuddene lyder. See omnystudio.com/listener for privacy information.
1 Jun 202227min

31. maj: Ikke et ord om EU
Onsdag skal danskerne beslutte sig for, om Danmark – for første gang – skal blive en del af EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Eller om vi fortsat skal stå udenfor samarbejdet. Som vi har gjort de seneste 30 år. Men en stor del af vælgerne er stadig i tvivl. For det kræver en dyb interesse for EU at lure, hvilken forskel et ja og et nej vil gøre for Danmark. Og den interesse har danskerne ikke umiddelbart. Selvom de er blevet mere EU-positive. Så hvilke argumenter bruger politikerne for at overbevise dem om et ja eller et nej? Og er tvivlerne så mange, at de kan komme til at afgøre valget? Det forklarer politisk reporter Johan Blem Larsen i dagens afsnit af Du lytter til Politiken. See omnystudio.com/listener for privacy information.
31 Mai 202222min

30. maj: 17-årige Emil startede med alkohol. Hurtigt blev det til benzo'er og oxy'er
Det ligner ikke noget, der er farligt. En pille fra en æske magen til dem, der står på de fleste badeværelser. Og når man har taget den, får man det bedre, eller ligefrem sjovere. Sådan er det begyndt for mange af de unge, der er dukket op på landets skadestuer og misbrugscentre det seneste stykke tid. Det er unge helt ned til 13-14 års alderen, der har taget en overdosis, eller er blevet afhængige af benzodiazepiner og morfinlignende stoffer. Politikens journalist Signe Thomsen har mødt Emil, der fik væltet sit liv af de nye stoffer, der går fra hånd til hånd i Danmark lige nu.Emil er ikke kildens rigtige navn, da han ønsker at være anonym. Politiken kender hans identitet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
30 Mai 202228min

27. maj: Top Gun 2: 80'erne er tilbage, og det går flyvende
’Top Gun’ var 80’erne på steroider. Lange, dvælende billeder af smukke, solbrune mænd, der boltrede sig som kåde hundehvalpe. Når de ikke betvang store farlige maskiner og strøede om sig med oneliners og hvide tandpastasmil. Musikvideo møder Cola-reklame, møder Tom Cruise, før han blev underlig. Det var en film, der blev set af de fleste, og som er et monument over en tid. Men så skulle vi jo alle sammen videre, og derfor blev der aldrig lavet en ’Top Gun 2’. Før nu. Så hvordan opdaterer man ’Top Gun’ og actionhelten Tom Cruise, der bliver 60 år til sommer? Og hvordan får man en god film ud af det? Det svarer Politikens filmredaktør Kristoffer Hegnsvad på. Lige nu befinder han sig på filmfestivalen i Cannes. See omnystudio.com/listener for privacy information.
27 Mai 202229min





















