Savner du en positiv klimahistorie? Så kig på elbilerne

Savner du en positiv klimahistorie? Så kig på elbilerne

Medier og journalister har en tendens til altid at ville fortælle om det, der ikke går så godt. Særligt når det handler om klimaet, er det sjældent, at historierne bringer positivt nyt med sig. Men nu er der for en gangs skyld et lyspunkt. Det kører nemlig for elbilerne i Danmark. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Lars Dahlager om, hvordan danskerne har taget det grønne køretøj til sig - og at vi faktisk ser ud til at komme i mål med ambitionerne på området.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Episoder(1974)

Trumps kovending: Et blodigt aktiemarked og et spil 4D skak

Trumps kovending: Et blodigt aktiemarked og et spil 4D skak

Det har været en blodig uge for aktiemarkedet. Ikke kun herhjemme, men i hele verden. Markedet har taget én vej, og det er nedad. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er økonomiredaktør Per Thiemann, som i flere dage har fulgt med i, hvordan hele verdensøkonomien er kommet i akut krise. Han har prøvet at forstå, hvorfor Trump har gjort det dyrere for amerikanerne at købe varer fra udlandet. Per Thiemann kommer med to analyser: En, hvor han går med Trump og trækker de mulige fordele for amerikanernes økonomi frem i lyset. Og en, hvor han går imod Trump og kaster et kritisk blik på præsidentens toldkrig mod verdenshandlen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

10 Apr 202534min

Sådan kommer drenge til at hade kvinder, når de er alene på deres værelse

Sådan kommer drenge til at hade kvinder, når de er alene på deres værelse

For nylig lavede tre forskere et eksperiment. De rensede ti mobiltelefoner for alt indhold. Oprettede profiler, hvor det så ud, som om telefonerne tilhørte drenge og unge mænd. Og så blev de ti falske profiler sendt ud på nettet. Forskerne ville se, hvad det er for noget indhold, unge mænd får præsenteret af algoritmen – den usynlige digitale hånd, der er drevet af ukendte ordrer, og som leder os allesammen hen i forskellige hjørner af internettet. Maja Brandt Andreasen, som er forsker i køn ved universitetet i Stavanger, er gæst i dagens udsendelse. Hendes forskning får ekstra stor opmærksomhed i disse uger. For den populære tv-serie ’Adolescence’ sætter fokus på det kvindefjendske indhold, drenge og unge mænd møder, når de er på nettet – og mange, der har set serien, spørger sig selv, om det også er sådan i virkeligheden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

9 Apr 202530min

De fulgte en drøm i skoven, fik skattegæld for millioner og efterlod 158 tønder lort

De fulgte en drøm i skoven, fik skattegæld for millioner og efterlod 158 tønder lort

Gæsterne stod i kø. Alle lyttede til parret bag. De drømte højt om bæredygtighed, ansvarlighed og permakultur – alle tidens populære pejlemærker. I dag står Stedsans tilbage som en økonomisk ruin og stifterparret er tilsyneladende på skatteflugt. Imens 158 tønder med lort står efterladt midt i naturen. Politikens Jonas Pröschold har undersøgt det nu forladte naturhotel Stedsans in the Woods. I det her afsnit fortæller han om en drøm, der tog form, imens dansk og international presse så på. See omnystudio.com/listener for privacy information.

8 Apr 202530min

Kan tre måneders sund livsstil kurere halvsløj sædkvalitet?

Kan tre måneders sund livsstil kurere halvsløj sædkvalitet?

Vi ved godt, at der kan være mindst to grunde til, at man ikke får de børn, man ønsker sig. Den ene har at gøre med kvinden. Og den anden med manden, hvis han har dårlig sædkvalitet. Men nu viser det sig, at der også er en anden grund til, at sædceller kan have svært ved at befrugte et æg. Og det problem kan vi måske gøre noget ved. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard om, hvordan vores livsstil har mere at sige end tidligere antaget. Og så kan du møde Søren Nielsen, der selv har kastet sig over de nye råd – med vilde resultater til følge.See omnystudio.com/listener for privacy information.

7 Apr 202519min

Aktiemarkedet bløder, og økonomer river sig i håret. Så hvorfor insisterer Donald Trump på sine toldsatser?

Aktiemarkedet bløder, og økonomer river sig i håret. Så hvorfor insisterer Donald Trump på sine toldsatser?

Det var værre end skrækscenariet, da Donald Trump onsdag igangsatte en global handelskrig. På USA's ’Liberation Day’ annoncerede han nemlig toldsatser mod samtlige lande i verden – nogle slap med 10 procent, mens andre, heriblandt EU, rammes af markant højere toldafgifter. Selv siger han, at tolden vil bidrage til at genskabe USA’s »golden age« og gøre op med landes årelange »uretfærdige behandling« af USA. Men beslutningen har sendt aktiemarkedet i rødt og fået økonomer verden over til at hive sig i håret. For ifølge dem kommer vi alle til at lide under den nye økonomiske krig – også amerikanerne selv. Så hvad er grunden til, at Donald Trump selv insisterer på, at toldsatserne er den rigtige vej? I dette afsnit af ’Du lytter til USA’ tager Jesper Thobo-Carlsen og Michael Jarlner dig med helt ind i hovedet på Trump og prøver at forstå, hvorfor han trods al kritikken fastholder, at told er det bedste middel til at gøre USA’s økonomi »great again«.See omnystudio.com/listener for privacy information.

5 Apr 202528min

WEEKEND. Godt tv. Fed podcast. Funky fest

WEEKEND. Godt tv. Fed podcast. Funky fest

Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre musikredaktør Thomas Michelsen læse en anmeldelse af en aktuel tv-serie, der samtidig er en anbefaling, op. Derefter læser kulturskribent Felix Thorsen Katzenelson en podcast-anbefaling op. Overskriften på anmeldelsen er: 'Hvad sker der, når man lytter, virkelig lytter, til de gamle mænd?' Til sidst kan du høre en artikel, hvor 24-årige Else Skipper blandt andet siger følgende: »Jeg gad ikke pigeborde og snakkefester i rygeren«. Nu står hun bag et populært festkoncept i København. Hør hvad det går ud på, når Ibyen-journalist Rosa Marie Bjerre læser sit interview højt. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

5 Apr 202521min

25 år med Putin: Sådan er han i gang med at skabe en generation af glødende nationalister

25 år med Putin: Sådan er han i gang med at skabe en generation af glødende nationalister

En mager, midaldrende lærer står lænet op ad katederet i en russisk skoleklasse iført sort jakkesæt og slips. Han løfter blikket og ser ud over klassen. Og så kommer det: »Det er så afgørende, at vi udrydder andre holdninger, så der ikke opstår politisk splittelse i vores land«, siger han. Det er en scene i dokumentarfilmen ”Mr. Nobody Against Putin”. Og det, læreren læser op af, er åbenbart pensum i hele landet. Kameraet vender sig mod eleverne, der sidder 12-13 år gamle, blanke i blikkene og lytter. Og man kan ikke lade være med at tænke: Hvad foregår der inde i deres hoveder? Er de enige? Er de ligeglade? Eller lyder det her lige så vildt i deres ører som i vores? Så fortsætter læreren: »Hvis du bor i vores land og ikke elsker det, så er du en parasit… Rejs«. I 25 år har Putin stået i spidsen for de rustne rester af det gamle Sovjetimperium. Og nu har han blikket stift retten mod fremtiden og den drøm, han i virkeligheden har haft lige siden murens fald, siger Politikens internationale kommentator Michael Jarlner, som er gæst i dagens ’Du lytter til Politiken’. Så nu er det slut med at købe russerne til apati. I stedet er Putin i gang med at skabe en ny generation af kampklare patrioter, der ligesom ham vil gøre Rusland stort igen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

4 Apr 202532min

Puff bars: De ser uskyldige ud og frister skolebørn. Men i nogle er der Fentanyl

Puff bars: De ser uskyldige ud og frister skolebørn. Men i nogle er der Fentanyl

Det dufter af vandmelon og smager af slik. Det har navne som cola ice, summerdream og strawberry-lime. Det er lige noget for børn. Og så alligevel overhovedet ikke. For de er smækfyldt med nikotin. Spørgsmålet er, om vi i årevis har sovet i timen, når vi har sagt til hinanden, at nu gælder det bare om at sørge for, at færre børn og unge begynder at ryge, imens flere og flere helt ned til 4. klasse er blevet afhængige af at dampe på de såkaldte puff bars? Så er der i hvert fald en rigtig god grund til at vågne nu. For én ting er, at helt unge bliver slaver af nikotindamp. Flere steder i landet er sælgere af de små, farverige cylindre nu begyndt at spæde nikotinen op med syntetisk hash og med livsfarlige stoffer som Fentanyl og Ketamin. Da Politikens Anders Brøndsholm undersøgte misbruget af alvorlige stoffer som Fentanyl og Ketamin, hørte han rygter om, at den slags nu også havde fundet vej til puff bars. Det er nu på dramatisk vis blevet tydeligt for enhver.See omnystudio.com/listener for privacy information.

3 Apr 202525min

Populært innen Politikk og nyheter

giver-og-gjengen-vg
stopp-verden
aftenpodden
popradet
lydartikler-fra-aftenposten
forklart
bt-dokumentar-2
aftenpodden-usa
dine-penger-pengeradet
nokon-ma-ga
det-store-bildet
aftenbla-bla
rss-gukild-johaug
hanna-de-heldige
fotballpodden-2
rss-penger-polser-og-politikk
rss-ness
e24-podden
unitedno
oppdatert