Dansk netværk leverer våbenudstyr og danskere til krigen i Ukraine

Dansk netværk leverer våbenudstyr og danskere til krigen i Ukraine

Siden Rusland invaderede Ukraine, har Danmark støttet ukrainerne. Vi har givet Zelenskyj dødbringende våben, militært udstyr og træning. Men danske soldater kæmper ikke på slagmarken. For hvis vi sender danske soldater til Ukraine, er vi i direkte krig med Rusland.

Men under den officielle linje er billedet mere broget. For uden for offentlighedens søgelys orkestrerer danske frivillige en koordineret indsats, som hjælper Ukraine i kampen mod russerne. De frivillige producerer våbenudstyr. De sender danskere i krig og de sender danskere i døden.

I det her afsnit er Politiken journalisterne Bjørn Van Overeem og Hans Davidsen i studiet for at fortælle om de danske frivilliges krig mod Rusland.

Bjørn og Hans har mødt nogle af lederne af indsatsen – mennesker, som tit har en militær baggrund og selv har været i krig – på en villavej i Rødovre.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Episoder(1994)

Da Ebbe tog Marianns liv

Da Ebbe tog Marianns liv

I oktober sad 81-årige Ebbe Preisler i Politikens studie og sagde, at han gerne ville slå sin kone Mariann og sig selv ihjel. Hun var blevet uhelbredeligt syg, og han havde passet hende, og nu ville de ikke mere.2. juledag gav Ebbe sin kone Mariann en overdosis medicin og tog selv det samme. Hun døde, han overlevede. Nu sidder Ebbe Preisler i Vestre Fængsel, sigtet for at have dræbt sin kone gennem 55 år.Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er Line Vaaben, som var i retten, da Ebbe Preisler blev fængslet. Hun har talt med hans familie om det, der skete i tiden op til jul og den beslutning, han til sidst tog.See omnystudio.com/listener for privacy information.

4 Jan 202429min

Hvad fik egentlig dronning Margrethe til at abdicere?

Hvad fik egentlig dronning Margrethe til at abdicere?

Den sidste aften i år 2023 skrev sig ind i historiebøgerne, da dronning Margrethe i sin nytårstale meddelte, at tiden var inde til at overdrage ansvaret til næste generation. 14. januar 2024 træder dronning Margrethe således tilbage som statsoverhoved og giver stafetten videre til kronprins Frederik.Men hvad ligger bag den chokerende beslutning?I mere end tre årtier har Politikens Peter Thygesen fulgt kongehuset, og ved flere lejligheder har han mødt og interviewet dronningen. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ svarer han på, hvad han mener, der har vejet tungest i dronningens overvejelser omkring afkaldet på tronen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

3 Jan 202433min

Fik du hørt: »Jeg er ligeglad med Gaza. Jeg vil bare gerne have, at min familie overlever«

Fik du hørt: »Jeg er ligeglad med Gaza. Jeg vil bare gerne have, at min familie overlever«

To millioner mennesker stuvet sammen på et af klodens tættest befolkede steder bliver i disse dage flyttet rundt fra sektor til sektor, mens den israelske hær i jagten på Hamas nærmest fører krig mellem benene på dem.En af dem er Aziz El-Kahlout, som allerede en gang er flygtet fra det nordlige Gaza med sin familie. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Aziz, hvordan familiens dage går, nu hvor de gemmer sig i syd, mens kampene raser uden for i gaderne. Og Politikens tidligere mellemøstkorrespondent Marcus Rubin, taler om, hvad Aziz og de andre to millioner i Gaza egentlig har at håbe på.See omnystudio.com/listener for privacy information.

2 Jan 202425min

Lyden af dronningen: »Jeg hader selvfølgeligheder«

Lyden af dronningen: »Jeg hader selvfølgeligheder«

Denne podcast blev første gang udgivet 14. januar 2022 - i anledning af dronningens regentjubilæum. Nu genudgiver vi den i anledning af, at dronning Margrethe har valgt at abdicere.I dag har dronning Margrethe regentjubilæum, hun fejrer sine 50 år på tronen.Producer på ’Du lytter til Politiken’, Kathrine Eggert Wadsholt, har været i arkiverne og har fundet de ord, der har ledsaget et langt liv som regent.Det er lyden af en ung kvinde, der vokser ind i rollen som monark.Stemmens sprækker. Varsomhed og vaklen, der langsomt fortrænges af erfaringens sikkerhed.Det er lyden af et halvt århundrede.Lyden af dronningen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

1 Jan 202425min

WEEKEND. Set udefra gik alting godt. Men indeni var Søren Huss knækket. Nu er der igen sket noget, der ændrer hans liv

WEEKEND. Set udefra gik alting godt. Men indeni var Søren Huss knækket. Nu er der igen sket noget, der ændrer hans liv

2024 bliver et nyt år for os alle. Også for sangeren Søren Huss, som efter nogle hårde år med depression, i 2024 både udkommer med ny musik og har en stor nyhed på vej på privatfonten. Hvad det sidste er, kan du høre i det interview, som Politikens Dorte Hygum tidligere i år lavede med ham, og som vi genudsender i denne udgave af Politikens weekendpodcast.Link: I podcasten teaser vi også for den meget personlige feature, som Gudrun Marie Schmidt tidligere i år lavede om den mystiske bevægelse Black Elephant. Hvis du vil høre hele den artikel, kan du finde den på www.politiken.dk/9564667/Og husk: Dorte Hygums artikel er en af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

30 Des 202343min

Fik du hørt: Hvordan har Taylor gjort verden til Swifties?

Fik du hørt: Hvordan har Taylor gjort verden til Swifties?

Taylor Swift er historien om en ung countrysanger, der tog sin guitar og geniale sangskrivning på nakken og krydsede genregrænsen. Hun lagde Nashville bag sig og erobrede hele verden.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er Politikens musikredaktør Simon Lund i studiet. Han fortæller om verdens største popstjerne, der ved hjælp af strategisk tænkning og kontrol med sit brand har opbygget en gigantisk fanbase og et decideret popimperium.See omnystudio.com/listener for privacy information.

29 Des 202332min

Ebbe Preisler: »Jeg vil bare gerne have lov til at dø«

Ebbe Preisler: »Jeg vil bare gerne have lov til at dø«

Ebbe og Mariann Preisler har haft et dejligt liv sammen. Nu er hun blevet syg og kan ikke så meget mere. Så han tager sig af hende, og de kommer gennem dagene. Men de ville hellere herfra. Spise en pille og dø. Sammen.Men i Danmark må en læge ikke hjælpe dem med at dø. Nu har flere politikere med statsministeren i spidsen meldt ud, at de går ind for at ændre loven. Og på onsdag kommer Det Etiske Råd med sine anbefalinger. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Ebbe Preisler om livet – og om døden. See omnystudio.com/listener for privacy information.

28 Des 202331min

Fik du hørt: Teddy ville dø den dag, og det skulle han nok selv bestemme

Fik du hørt: Teddy ville dø den dag, og det skulle han nok selv bestemme

Teddy Lauridsen bestemte selv, hvornår han skulle dø. Han puttede en masse medicin i en flaske med saftevand og drak det. Hvor han fik medicinen, og hvem der hjalp ham de sidste timer, får du ikke at vide. For i Danmark er det ulovligt at hjælpe mennesker med at tage deres eget liv. Indtil videre. Regeringen har nemlig nedsat et udvalg, der skal komme med et bud på »en dansk model for en mere værdig død«. Men Teddy Lauridsen kunne ikke vente så længe. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Line Vaaben om de sidste måneder, dage og timer af Teddy Lauridsens liv.Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan Livslinien kontaktes på telefon 70 201 201 eller via livslinien.dk. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.See omnystudio.com/listener for privacy information.

28 Des 202327min

Populært innen Politikk og nyheter

giver-og-gjengen-vg
aftenpodden
aftenpodden-usa
forklart
popradet
stopp-verden
dine-penger-pengeradet
det-store-bildet
nokon-ma-ga
fotballpodden-2
rss-gukild-johaug
aftenbla-bla
hanna-de-heldige
e24-podden
rss-ness
frokostshowet-pa-p5
bt-dokumentar-2
rss-penger-polser-og-politikk
unitedno
rss-borsmorgen-okonominyhetene