
Hør podcast: Sygeplejersken (2) - den sidste nattevagt
I denne uge har Netflix premiere på serien 'Sygeplejersken'. Serien er bygget på den bog, som Politiken-journalist Kristian Corfixen skrev om de mystiske dødsfald på Nykøbing Falster Sygehus.Han dækkede retssagen mod sygeplejersken Christina Aistrup Hansen, der skulle passe patienterne, men i virkeligheden prøvede at tage livet af dem. I landsretten blev hun idømt 12 års fængsel for fire drabsforsøg på patienter. Dette er det andet af to afsnit, som vi udgav, da bogen kom i 2019. Her kan du høre Kristian Corfixen fortæller om sagen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
28 Apr 202331min

28. april: Har politiet fanget en serieforbryder?
På et pressemøde onsdag blev det, som mange har spurgt sig selv om, bekræftet. Den 32-årige mand, der for to uger siden blev sigtet for at have bortført en 13-årig pige på Vestsjælland, er nu også sigtet for drabet på Emilie Meng i 2016. Dermed kan en drabssag, der har martret familie, venner og politifolk, muligvis blive opklaret. Og politiet kan have fanget en serieforbryder. For den 32-årige er nemlig også sigtet for at have angrebet og forsøgt at voldtage en efterskoleelev ved Sorø i november sidste år. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Frank Hvilsom, hvordan det var at være til stede ved politiets pressemøde, og hvad der kom frem.See omnystudio.com/listener for privacy information.
28 Apr 202325min

27. april: Hvordan blev energimarkedet Det Vilde Vesten?
Vi har vænnet os til at lade opvaskemaskinen køre om natten og taget tykke trøjer på for at kunne holde varmen inden døre. Men mens vi andre frygtede for den næste elregning, var der nogle, som tjente mange penge på energikrisen. Måske endda for mange penge. De seneste uger har vi nemlig hørt historier op om vanvittige bonusordninger, kursmanipulationer og el-karteller. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ forklarer journalist Jonas Pröschold, hvordan noget så almindeligt som at tænde for lyset har skabt et milliard-marked, der mest af alt ligner Det Vilde Vesten.See omnystudio.com/listener for privacy information.
27 Apr 202327min

26. april: Han udfordrede Putins censur. Nu lever Lev Kadik i exil
I Rusland anholder man journalister, og senest er den unge amerikanske journalist Evan Gershkovich blevet tilbageholdt og risikerer op mod tyve års fængsel for spionage. Her på Politiken har vi i øjeblikket den russiske eksiljournalist Lev Kadik med ombord. Han flygtede ud af Rusland i maj sidste år, fordi han frygtede for sin sikkerhed. Lev Kadik giver stemme til det Rusland, Putin ikke vil have, vi skal kende til. I det her afsnit fortæller han, hvordan det er at arbejde som journalist i Putins Rusland, hvor du aldrig ved, hvor styrets grænse går. Ingen siger noget. Ingen reagerer åbent på det, du skriver. Men du ved, at en dag kan du blive anholdt.See omnystudio.com/listener for privacy information.
26 Apr 202323min

25. april: Radikalisering: Had sælger, og børn køber det online
En blot 16-årig dreng fra Holbæk blev for nyligt tiltalt for at have hjulpet den nazistiske onlinegruppering Feuerkrieg Division ved at dele bombe- og våbenmanualer i lukkede grupper på nettet. Hans vej mod nynazisternes univers begyndte bag en computer på drengeværelset. Og det er netop på de sociale medier, at selv helt unge børn i højere og højere grad støder på ekstreme holdninger. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Katrine Pedersen, som er specialist i digital kultur, hvor bekymrede vi skal være, når vores børn færdes på internettet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
25 Apr 202328min

24 april: Trumps løgn og det største forlig i amerikansk mediehistorie
Det begyndte med, at Trump og hans folk spredte løgne om, at der var snydt med stemmerne i amerikanske præsidentvalg. Så viderebragte Fox News løgnene. Og i sidste uge sluttede sagen – i hvert fald foreløbigt - med lyden af det helt store cha-ching. I det her afsnit fortæller Politikens USA-korrespondent Philip Flores om sagen mellem Fox News og virksomheden Dominion, som laver nogle af de maskiner, der blev brugt til at tælle stemmer op ved præsidentvalget. Og om et forlig i milliardklassen. Faktisk den største pose penge, der nogensinde er givet for ærekrænkelse i amerikansk historie. See omnystudio.com/listener for privacy information.
24 Apr 202326min

WEEKEND. En af tidens bedste tv-serier slutter på toppen
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Først kommer Henrik Palles anmeldelse af sidste sæson af ’The Marvelous Mrs. Maisel’, som han kalder en af tidens bedste tv-serier og giver fem hjerter (02:30)Dernæst kan du høre Johanne Lerhards feature om en ny tendens i det københavnske modebillede, hvor det er blevet smart at se fattig ud (10:25)Til sidst er det Kim Skottes anmeldelse en bog om nogle ældgamle visdomsråd, der stadig holder i dag (21:13)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
22 Apr 202328min

21. april: Hvad har politiet lært af Emilie Meng-sagen?
For syv år siden forsvandt den 17-årige Emilie Meng fra Korsør. Hun blev senere fundet dræbt, og sagen er stadig uopklaret. Dengang fik politiet voldsom kritik for efterforskningen. For ikke at have fået sikret beviserne i tide. Så da en 13-årig i sidste weekend forsvandt, greb politiet sagen markant anderledes an. Og endte med at finde pigen. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Frank Hvilsom, hvordan politiets arbejdsgange har ændret sig mellem de to sager. See omnystudio.com/listener for privacy information.
21 Apr 202322min





















