WEEKEND. Vennemusik. Litterær rap. Spermtsunami

WEEKEND. Vennemusik. Litterær rap. Spermtsunami

Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken:

  • Først læser musikredaktør Thomas Michelsen en artikel fra hans klassiske musikskole-serie. 'Disse 33 sekunder rummer alt det, vi frygter lige nu' lyder overskriften.
  • Dernæst læser kulturjournalist Birgitte Kjær artiklen 'Fredag aften får rappere munden på gled og dykker ned i Hamsun og Hemingway' op.
  • Endelig kan du kunstanmelder Mathias Kryger læse anmeldelsen 'Væltet omkuld af en sperm-tsunami i Nordsjælland' op.

------------

Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Episoder(1992)

VALGET: Løkke gik i tv for at redde sit store projekt

VALGET: Løkke gik i tv for at redde sit store projekt

Danmark er ved at få en regering, der bygges bag tæt lukkede døre. Ingen af topforhandlerne siger noget, intet slipper ud. Indtil Lars Løkke Rasmussen pludselig sad på tv og bød sig selv og sine Moderater til som et støtteparti. Han behøvede ikke at komme i regering. Hvad skete der lige der, hvorfor vil magtmennesket nøjes med så lidt?Med politisk analytiker Elisabet Svane. Vært er Bo Søndergaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.

1 Des 202214min

1. december: Maskerne er faldet i Messerschmidt-sagen

1. december: Maskerne er faldet i Messerschmidt-sagen

Det ligner en retssag, og det er det også. Men der foregår meget andet og mere i retten på Frederiksberg, hvor Morten Messerschmidt har sat sig på anklagebænken. Ifølge anklageren har Messerschmidt begået dokumentfalsk for at snyde sig til 98.835 kroner, der røg i Dansk Folkepartis kasse. Men efter de første retsmøder står det klart, at retssagen også handler om noget andet. Om et politisk regnskab, der skal gøres op mellem Messerschmidt og hans gamle kampfæller fra Dansk Folkeparti. Politikens journalist Kristian Corfixen følger sagen og fortæller i dag, hvad der er på spil i sagen mod Messerschmidt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

1 Des 202228min

30. november:  Er The Crown farlig for Kong Charles?

30. november: Er The Crown farlig for Kong Charles?

Millioner af fans har glædet sig til femte sæson af Netflix-serien The Crown. Men den nye sæson har også skabt nervøsitet blandt det britiske kongehus’ støtter. For den handler om den sidste, grimme del af ægteskabet mellem prins Charles og prinsesse Diana. Så ville den nyudråbte Kong Charles fremstå som en svigagtig, liderlig løgner, der efterlod sin prinsesse ulykkelig og forladt? Og kan monarkiet tåle det? Eva Eistrup har set og anmeldt serien.See omnystudio.com/listener for privacy information.

30 Nov 202230min

VALGET: Mette vil midten, hvad gør fløjene så?

VALGET: Mette vil midten, hvad gør fløjene så?

Fire partier er sat uden for døren, mens statsminister Mette Frederiksen forsøger at skabe en bred regering. Ser Enhedslisten, Alternativet, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige ind i fire år i glemsel, eller kan de vinde magt uden for det brede samarbejde?I dag med politisk analytiker Elisabet Svane. Vært er Bo Søndergaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.

29 Nov 202215min

29. november: Oprør mod coronaregler presser Kinas stærke mand

29. november: Oprør mod coronaregler presser Kinas stærke mand

For en måned siden blev Xi Jinping kronet til Kinas ubestridte hersker. Nu står tusinder af mennesker på gaderne og kræver deres frihed. Frihed fra coronarestriktioner, massetests og karantæner. Men også frihed fra Xi Jinping og hans regering, der igen og igen låser millioner af kinesere inde for at holde corona-smitten under kontrol. Demonstranter går på gaden i flere byer i noget, der ligner den største udfordring af Kommunistpartiet siden oprøret på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Hvorfor er de så vrede? Og hvor farligt er corona-oprøret for Xi Jinping? Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft er dagens gæst.See omnystudio.com/listener for privacy information.

29 Nov 202228min

28. november: Er Lucky fra Nigeria pirat?

28. november: Er Lucky fra Nigeria pirat?

Retssal 29 i Københavns Byret danner i disse dage rammen om en sag, der spænder over flere verdenshave. Hovedpersonen i sagen, der involverer et dansk krigsskib og en lille båd med 9 bevæbnede mænd, er en 40-årig familiefar fra Nigeria, som går under navnet Lucky. Og det er rettens opgave at finde ud af, hvad han lavede i en båd på Guineabugtens sorte bølger en nat i november sidste år. Var han pirat på vej til at angribe et fragtskib? Skød han mod de danske soldater, der forsøgte at stoppe angrebet? Eller er han uskyldig, som han selv hævder? I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ gennemgår Hans Davidsen-Nielsen de mange spørgsmål, som er opstået i sagen mod Lucky fra Nigeria.See omnystudio.com/listener for privacy information.

28 Nov 202225min

25. november: Kan spillerne tage magten og VM fra Fifas jakkesæt?

25. november: Kan spillerne tage magten og VM fra Fifas jakkesæt?

Det var ikke et pressemøde, der lignede noget andet, DBU har holdt. Onsdag sad fodboldforbundets formand og hans to direktører på scenen foran journalister fra hele verden. Men de spørgsmål, der blev stillet, handlede ikke om fodbold. De handlede om regnbuefarvede anførerbind, menneskerettigheder og boykot. For ved VM fylder politik lige så meget som sport. Journalist Søren Lissner, der opholder sig i Qatar, fortæller, hvorfor dette VM er anderledes end de tidligere, og om alle protesterne kommer til at forandre noget.See omnystudio.com/listener for privacy information.

25 Nov 202225min

24. november: Sådan blev tolken ’Hector’ til drabsmanden Said

24. november: Sådan blev tolken ’Hector’ til drabsmanden Said

Mens hele verden så Afghanistan falde fra hinanden, flygtede ægteparret Said og Gullseema og deres børn ud af et kaotisk Kabul. Væk fra Taleban, der havde truet Said på livet, fordi han havde været tolk for de danske styrker i Helmand. Familien blev bragt i sikkerhed her i landet, og fotografiet af deres spædbarn i en papkasse blev billedet på Danmarks evakuering af desperate afghanere. Nu skulle de begynde et nyt liv. Men inden det rigtigt kom i gang, var det slut. 29. januar slog Said sin kone Gullseema ihjel. Politikens Lisa Seidelin har fulgt retssagen mod den afghanske tolk, der blev kendt under navnet ’Hector’. I dag fortæller hun familiens historie.See omnystudio.com/listener for privacy information.

24 Nov 202228min

Populært innen Politikk og nyheter

giver-og-gjengen-vg
aftenpodden
aftenpodden-usa
forklart
popradet
stopp-verden
dine-penger-pengeradet
det-store-bildet
nokon-ma-ga
fotballpodden-2
rss-gukild-johaug
aftenbla-bla
hanna-de-heldige
e24-podden
rss-ness
frokostshowet-pa-p5
bt-dokumentar-2
rss-penger-polser-og-politikk
unitedno
rss-borsmorgen-okonominyhetene