WEEKEND. Vennemusik. Litterær rap. Spermtsunami

WEEKEND. Vennemusik. Litterær rap. Spermtsunami

Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken:

  • Først læser musikredaktør Thomas Michelsen en artikel fra hans klassiske musikskole-serie. 'Disse 33 sekunder rummer alt det, vi frygter lige nu' lyder overskriften.
  • Dernæst læser kulturjournalist Birgitte Kjær artiklen 'Fredag aften får rappere munden på gled og dykker ned i Hamsun og Hemingway' op.
  • Endelig kan du kunstanmelder Mathias Kryger læse anmeldelsen 'Væltet omkuld af en sperm-tsunami i Nordsjælland' op.

------------

Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Episoder(1986)

Damien Hirst er blandt verdens rigeste kunstnere. Er han også svindler?

Damien Hirst er blandt verdens rigeste kunstnere. Er han også svindler?

I 1990’erne blev den britiske konceptkunstner Damien Hirst et af de allerstørste navne i samtidskunsten, da han syltede både køer og hajer i formaldehyd for at vise sit publikum et tværsnit af døden. Og det har han tjent enormt godt på. Men nu er Englands rigeste kunstner endt i et stormvejr, anklaget for at have forfalsket datoerne på flere af sine værker. Og det kan have store konsekvenser for kunstsamlinger, som hidtil har kunne sælges for mange millioner, men nu kan blive tæt på værdiløse. Dagens gæst i 'Du lytter til Politiken' er kulturjournalist på Politiken Emil Bergløv, der har været fascineret af Damien Hirsts kunst siden hans gennembrud i starten af 1990'erne.See omnystudio.com/listener for privacy information.

7 Jun 202426min

Sine er der, da alarmen går, og migranter skal reddes fra druknedøden i Middelhavet

Sine er der, da alarmen går, og migranter skal reddes fra druknedøden i Middelhavet

I tyve år har migrationsforsker Sine Plambech lyttet til historier fra migranter, der har krydset Middelhavet i små både. Hun har talt med familier, der har mistet dem, de elsker, til havet. Men nu vil hun se de nødlidende bådflygtninge med egne øjne, når alarmen går, og forstå, hvad Europas migrationspolitik betyder, når man står i virkeligheden ude på Middelhavet Sine Plambech er derfor nu vendt hjem fra fire uger ombord på Middelhavets største redningsskib, Læger uden Grænsers Geo Barents. Og så vil hun undersøge, om det er rigtigt – som mange mener – at redningsarbejderne ved at redde folk fra at drukne, giver flere mod at krydse det livsfarlige Middelhav. Og dermed sender flere håbefulde migranter i favnen på et Europa, der ikke vil have dem indenfor. Sine har dækket ruten over havet for Politikens debatredaktion – og er dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’, hvor hun fortæller, hvad hun tænker, ser og oplever, når hun er ombord på Geo Barents.See omnystudio.com/listener for privacy information.

6 Jun 202428min

Emilie Meng-sagen: Hvorfor spiller Eske Willerslev og et par jeans en afgørende rolle?

Emilie Meng-sagen: Hvorfor spiller Eske Willerslev og et par jeans en afgørende rolle?

I to drabssager, der skal for retten, har politiet fundet DNA på offerets jeans. DNA, som matcher de mænd, der står tiltalt for at have dræbt de to kvinder. Nemlig i sagen om drabet på sexarbejderen Hanne With i 1990, hvor DNA nu endelig har ført til en anholdelse. Og så i sagen om drabet på den 17-årige Emilie Meng i 2016, som i disse dage er for retten i Næstved. I de her år gør DNA-teknik det i det hele taget sværere at slippe ustraffet fra alvorlige forbrydelser. Og i morgen skal den kendte forsker, Eske Willerslevs, indtage vidnestolen i Næstved og fortælle, hvordan der er lykkedes ham, at sikre DNA fra Emilie Mengs bukser, der havde ligget i en sø i flere måneder.Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens Line Vaaben, som følger de to drabssager.See omnystudio.com/listener for privacy information.

3 Jun 202426min

Fik du hørt: Rafah Garden – Politiken var med, da et oprør blev født

Fik du hørt: Rafah Garden – Politiken var med, da et oprør blev født

I en gårdhave på Københavns Universitet har unge studerende dækket terrænet med telte og bannere. De kræver, at universitetet trækker sine pro-israelske investeringer tilbage og erkender, at Israel begår folkedrab i Gaza. Og de flytter sig ikke, før deres krav bliver mødt. Efter flere ugers belejring viser de studerende stadig ingen tegn på udmattelse og sætter kun mere pres på universitetsledelsen, imens teltlejren vokser. For blandt teltene gemmer der sig et fællesskab, som vi andre ikke forstår endnu. Politikens Stella Buur Rasmussen har i mere end to uger fulgt ’Rafah Garden’ tæt, og i en særlig udgave af ’Du lytter til Politiken’ giver hun stemmer til de studerende, der er i protest og finder ud af, hvorfor konflikten i Mellemøsten har antændt et moderne studenteroprør. slutSee omnystudio.com/listener for privacy information.

2 Jun 202422min

WEEKEND. Oprør mod magtfuld mand. Oprørsfuldt tørklæde er tilbage

WEEKEND. Oprør mod magtfuld mand. Oprørsfuldt tørklæde er tilbage

I Politikens weekendpodcast giver vi dig hver uge mulighed for at høre nogle af de mange artikler, Politikens journalister, anmeldere og skribenter skriver og selv læser op. De to artikler, du kan høre i dag, er:Først læser kulturjournalist Lars Eriksen sit portræt af en indflydelsesrig kulturmand op. Det er en artikel der blandt andet handler om, hvordan en ung mands drøm, skrevet ned på en serviet på en bar for mange år siden, nu kan risikere at spænde ben for verdens mest magtfulde koncertarrangørDernæst læser kulturjournalist Johanne Lerhard sin ikonisk tørklæde på bare 8 måneder har fået et kæmpemæssigt comeback -----------------Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

1 Jun 202423min

Særudgave: Kan forbryderen Trump blive præsident?

Særudgave: Kan forbryderen Trump blive præsident?

Hvad kommer det til at betyde for det amerikanske valg, at Donald J. Trump nu er en dømt forbryder? Det forklarer Jesper Thobo-Carlsen, der i årevis har dækket amerikansk politik.Det her er en særudgave af ’Lang Historie Kort’, som vi også udgiver i Du lytter til Politikens feed. Vil du have mere ’Lang Historie Kort’, kan du høre med i Politikens egen podcast-app alle hverdage klokken 15.00.Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

31 Mai 20246min

Derfor er 'Den sorte svane' den vildeste dokumentar

Derfor er 'Den sorte svane' den vildeste dokumentar

Det er Mads Brügger, der er på spil igen. Han har endnu engang sendt en muldvarp ind i en hemmelig verden med skjult kamera og mikrofon. Og denne gang bliver vi vidner til, hvordan alt fra kriminelle, voldsdømte rockertyper til en advokat fra et af landets fornemmeste advokatfirmaer hjælper hinanden med at vaske sorte penge hvide og snyde statskassen.Muldvarpen er juristen Amira Smajic, der tidligere har hjulpet folk fra den kriminelle underverden med den slags. Nu har TV 2 installeret hende på et kontor, hvor hun skal hjælpe journalisterne med at afsløre sine gamle forbrydervenner - indtil hele fortællingen tager en voldsom drejning.Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er Politikens erfarne graverjournalist John Hansen, som vi spørger, om Danmark virkelig er et tag-selv-bord for svindlere, om det er i orden at udsætte en muldvarp for åbenlys fare, og om Amira i virkeligheden snører os alle.See omnystudio.com/listener for privacy information.

31 Mai 202423min

Personlig træner om steroider: »Nogle giver deres kvæg de her ting – så det er derude, man er«

Personlig træner om steroider: »Nogle giver deres kvæg de her ting – så det er derude, man er«

For rigtig mange danskere er det ikke længere nok at spise masser af grønkål og kylling, når de forsøger at bygge større muskler. For en række eksperter peger nu på, at steroider bliver mere og mere normale i det danske fitnessmiljø.En brik i misbruget er de personlige trænere. Hårdt pumpede mænd med titusinder af følgere på sociale medier, som ikke kun holder sig til at vejlede om kost og træning, men også giver råd om, hvordan man bruger forskellige steroider.Jeppe Laursen Brok er journalist her på Politiken, og i dagens afsnit af ’Du Lytter til Politiken’ fortæller han om, hvordan de personlige trænere er med til at udbrede misbruget, hvilke konsekvenser det kan have for dem, der benytter sig af de ulovlige midler, og ikke mindst – hvilke følger det kan have for vores samfund.See omnystudio.com/listener for privacy information.

30 Mai 202427min

Populært innen Politikk og nyheter

giver-og-gjengen-vg
aftenpodden
aftenpodden-usa
forklart
popradet
stopp-verden
fotballpodden-2
nokon-ma-ga
dine-penger-pengeradet
det-store-bildet
lydartikler-fra-aftenposten
rss-gukild-johaug
aftenbla-bla
hanna-de-heldige
bt-dokumentar-2
frokostshowet-pa-p5
unitedno
rss-ness
e24-podden
grasoner-den-nye-kalde-krigen