
Ecuador: Narkobaroner lever som konger i fængslet og styrer store dele af landet
Midt i en tv-nyhedsudsendelse stormer en gruppe unge, maskerede mænd ind i studiet, mens de skyder vildt om sig med pistoler og vifter med noget, der ligner dynamitstænger.Det er bare en af de voldsomme hændelser, der senest har rystet Ecuador. Her er det narkokartellernes magt og vold, der dominerer store dele af det engang så fredelige samfund. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller latinamerika-korrespondent Anne M. Sørensen, hvad det er, der lige nu rammer Ecuador. Og hun svarer på, om der er udsigter til, at landene på narkoens rute kan vriste sig fri af kartellernes kvælertag.See omnystudio.com/listener for privacy information.
17 Jan 202419min

Vi har fået nye forfædre: De første danskere var høje og robuste med en tendens til sklerose
Vi har lært, at de første mennesker i Danmark var jægere og samlere, som på et tidspunkt blev fortrængt af bønder. Og dem er vi efterkommere af. Nu siger den danske DNA-forsker Eske Willerslev, at det forholder sig anderledes. I spidsen for 175 forskere fra en række forskellige fag og lande har Willerslev netop offentliggjort resultatet af flere års forskning. De har undersøgt generne fra tusindvis af gamle skeletter og sammenlignet dem med DNA-profiler fra nulevende mennesker. På den måde har de fundet ud af, hvor store dele af Europas befolkning i virkeligheden stammer fra.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Eske Willerslev om sine resultater, og han svarer på, hvad vi kan bruge den nye viden om vores ophav til.See omnystudio.com/listener for privacy information.
16 Jan 202428min

Skandalen i Randers: Jorden er giftig
I Randers er et kæmpemæssigt jordskred af forurenet jord væltet igennem landskabet og har smadret alt på sin vej.Virksomheden Nordic Waste står midt i en skandale. Den forurening, de er sat i verden til at håndtere, truer med at trænge ned i den nærliggende Alling Å og videre ud i Randers Fjord.Politikens klima- og miljøredaktør Magnus Bredsdorff er netop kommet hjem fra Randers. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ svarer han på, hvordan der kunne ske, og hvem der har ansvaret.See omnystudio.com/listener for privacy information.
15 Jan 202423min

Kong Frederik: Opskriften på en identitetskrise
Frederik bliver konge på søndag, og det har været hans skæbne, siden han blev født i 1968. Da kronprinsen fyldte 50, satte Politikens Nils Thorsen sig for at prøve at regne ham ud. Han læste, hvad Frederik selv har sagt, og han læste det, der er blevet sagt om prinsen. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ tegner Nils Thorsen et portræt af Danmarks nye konge.See omnystudio.com/listener for privacy information.
13 Jan 202442min

Begår Israel folkedrab i Gaza? I dag begynder retssagen
I dag begynder en række høringer ved Den Internationale Domstol i Haag. For Sydafrika har trukket Israel i retten under anklage om folkedrab mod den palæstinensiske befolkning i Gaza. Politikens opinionschef Lotte Folke Kaarsholm tegner den højspændte situation op i det her afsnit. Og så forklarer hun, hvad Den internationale Domstol i Haag er for en størrelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.
11 Jan 202429min

25 år efter ‘Idioterne’: Historien om kokain, sandhed og »GRUP-PE-KNALD«
For 25 år siden pressede Lars von Trier sig selv og en flok helt unge skuespillere til grænsen. De fandt deres indre idiot og skabte en film, som er gået over i historien.Politikens filmredaktør Kristoffer Hegnsvad har sammen med Jeppe Kondrup Adelborg interviewet mange af dem, der var med til at lave ’Idioterne’. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ deler Kristoffer Hegnsvad ud af fortællingerne bag filmen, og han svarer på, hvilken betydning ‘Idioterne’ har i dag.See omnystudio.com/listener for privacy information.
10 Jan 202425min

Hvordan slår man en selvfed løgner og mulig kupmager som Trump?
Hvis Joe Biden og Donald Trump senere i år igen skal kæmpe om Det Hvide Hus, kan Biden ikke bruge ret meget fra den plan, han har haft liggende i skrivebordsskuffen. For at vinde midtervælgerne skal han finde på andre emner at tale om end dem, hvor han i manges øjne udmærker sig. Mange vælgere kan nemlig ikke mærke den genoprettede økonomi. Og det betyder ikke det store for dem, hvilken rolle Trump spillede i stormløbet på Kongressen. Så hvordan sikrer Joe Biden sig fire år mere? Det giver Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang sit bud på i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.See omnystudio.com/listener for privacy information.
9 Jan 202427min

Norges traume lever stadig – Breivik skal i retten i dag
Den 22. juli 2011 blev Norge et andet land. Anders Behring Breivik dræbte 77 mennesker ved at sprænge en bombe i Oslo og ved at angribe en sommerlejr for ungdomspolitikere på øen Utøya.Breivik lever nu bag tremmer, gemt væk fra verden sammen med sine tre kanariefugle. Men han vil ud af sin isolation, som han siger, gør ham syg.I dag begynder en retssag, hvor Breivik anklager Norge for at krænke hans menneskerettigheder ved at holde ham isoleret.Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen dækkede den første retssag mod Ander Behring Breivik i 2011. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller han, hvad der er på spil for Norge og for de pårørende til de mange dræbte fra terrorangrebet.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8 Jan 202425min





















