
FCK: Eventyret der truer dansk fodbold
FC København har spillet sig til en plads i 1/8-finalerne i Champions League, hvor de er i selskab med eliten af europæisk klubfodbold. Men det er slet ikke meningen, at et lille hold som FC København skal lege med der. Politikens sportsjournalist Søren Lissner er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’, hvor han fortæller om, hvordan penge fungerer i fodbold.See omnystudio.com/listener for privacy information.
20 Des 202320min

Hun bliver truet på livet. Hvad gik der galt i Sverige?
Hun er blevet sammenlignet med Yahya Hassan og skriver fra den blodige virkelighed i de svenske ghettoer. Den svenske forfatter og digter Faysa Idle siger alle de ting, Sverige har haft brug for at høre i lang tid. Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er Politikens kulturjournalist Lars Eriksen. Han har været rundt i Folkehjemmet Sverige for at tale med Faysa Idle, journalister, aktivister og politikere om, hvorfor gadevolden, bandekriminaliteten og skuddrabene er eksploderet i Sverige. See omnystudio.com/listener for privacy information.
19 Des 202321min

PET i aktion: Terror er tilbage i Danmark
Muhammedtegningerne havde vækket et had imod Danmark, og flere terrorangreb blev afværget i slutningen af nullerne og begyndelsen af tierne, hvor terrortruslen fyldte meget.I 2015 oplevede Danmark sit første terrorangreb i nyere tid under attentatet på kulturhuset Krudttønden og Synagogen i Krystalgade. Siden da har der – så vidt vides – været mere ro på. Men det ændrede sig i sidste uge, da flere blev anholdt af PET mistænkt for at planlægge terrorangreb i Danmark. Morten Skjoldager er journalist på Politiken og forfatter til flere bøger om terror og kampen imod terror. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ forklarer han, hvorfor terrortruslen er tilbage.See omnystudio.com/listener for privacy information.
18 Des 202323min

WEEKEND. Noget er helt galt i Pisserenden, siger beboerne
I dagens udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre tre artikler læst op skribenterne selv. Først anmelder Kim Skotte en plade fra Lucky Lo. Dernæst kan du høre Lars Hedebo Olsens anmeldelse af en bog, som kunne være en oplagt julegave til den historieinteresserede. Og til sidst læser Lea Wind-Friis en feature om voldtægter i Pisserenden i København, hvor nogle af beboerne nu har taget sagen i egen hånd. Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
16 Des 202326min

Trump 2.0: Sådan vil Donald Trump ændre USA og verden (kapitel 2)
På 24 timer vil Donald Trump gennemtvinge en afslutning af krigen i Ukraine. Måske vil han melde USA ud af NATO. Han vil deportere millioner af immigranter til Mexico. Og så vil han vende den grønne omstilling ryggen og åbne for oliehanerne. Politikens Jesper Thobo-Carlsen, der i årevis har dækket amerikansk politik, fortæller i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ om, hvad det er for et USA, Donald Trump og hans folk gør sig klar til. Lyt også til gårsdagens afsnit, der handler om, hvordan Trump vil ændre USA, så han får mere magt. See omnystudio.com/listener for privacy information.
15 Des 202328min

Trump 2.0: Derfor frygter mange et diktatur i USA (kapitel 1)
Den Trump, som arbejder på at vende tilbage til Det Hvide Hus, er ikke den Donald Trump, vi kender. Han vil nemlig have hævn og endnu mere magt. Og for at få det er han parat til at lave det amerikanske demokrati om.Politikens Jesper Thobo-Carlsen har i årevis dækket amerikansk politik og fortæller i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ om, hvordan Trump planlægger at ændre USA, så han som præsident bliver endnu stærkere.Lyt også med i morgen for at høre om, hvad Trump har tænkt sig at bruge sin udvidede magt til.See omnystudio.com/listener for privacy information.
14 Des 202331min

Spillenes guldalder: Hvad handler GTA-hypen om?
Før i tiden var computerspil groft sagt den lidt fedtede, uglesete lillebror til det, der blev opfattet som finere kultur, nemlig film, musik og litteratur. Nu står vi i midt i spillenes guldalder. Når Simon Roliggaard ikke er redaktør på P3, anmelder han spil for Politiken. Da traileren for den nye version af spillet GTA blev lagt på nettet i sidste uge, var han en af de 100 millioner mennesker, der så den – i løbet af det første døgn. Men hvordan kan en trailer til et spil, som først kommer om mere end et år, vække så stor interesse? Og hvordan gik spil fra at være tidsfordriv til at blive kultur?See omnystudio.com/listener for privacy information.
13 Des 202323min

12. december: Skuffelse over klimaaftale-udkast: »Dubai eksploderede i raseri og frustrationstårer«
Der bliver brugt store, håbefulde ord på talerstolen ved klimatopmødet i Dubai. Men under de flotte taler foregår et dramatisk tovtrækkeri om verdens fremtid, hvor modstridende interesser støder sammen. Man kan bare kigge på sultan Al Jaber. Han er både leder af det største klimatopmøde til dato – og er samtidig oliedirektør i De Forenede Arabiske Emirater. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller klimaredaktør Magnus Bredsdorff, der befinder sig i Dubai, om manden, der skal løse et problem, han selv er årsag til. Og om de interesser, der støder sammen på vejen frem mod en ny klimaaftale.See omnystudio.com/listener for privacy information.
12 Des 202331min





















