
Vores panel snakker om pludseligt at miste sin mand
I denne panelsnak fortæller tre kvinder om at miste deres partner og dermed faderen til deres børn. Vi skal høre deres rørende historier, og hvordan de kommer igennem den første tid efter deres mænds pludselige død. Om at blive efterladt med en baby i maven og skulle føde uden sin mand, og om følelsen af ikke at kunne give efter for sin egen sorg, fordi børnene skal støttes igennem sorgen over at have mistet deres far. Vores panel består af journalist og forfatter Puk Qvortrup, mor til Elmer, 12, Kaj, 9, Paolo, 5, og Ernest, 1, børnetøjsdesigner Fie Wahlgreen, mor til Gro, 4, og Thit, 1, og selvstændig agent Anne Sofie Sørensen, mor til Evie, 8.
7 Sep 202255min

Mama: Tine Høeg, forfatter
Der buldrer en ild i forfatter Tine Høeg, som med egne ord hellere vil leve alt for meget end lidt for lidt. Allerede som barn, hvor hun vokser op i en tryg kernefamilie i Albertslund, ved hun, at hun skal være forfatter eller skuespiller. Men voksenlivet skuffer hende, kærlighedsrelationerne brister, og længslen efter at blive mor stiger i takt med ensomheden. Med en ærlighed, som hun også demonstrerer i sin seneste bog ‘Sult’, fortæller Tine Høeg her om at være i et langvarigt fertilitetsforløb samtidig med at hun er bonusmor, om nærværet af kærlighed og erotik midt i sorgfuldheden, og om at bære med sig i tilværelsen som grundvilkår, at hun aldrig bøjer hovedet.
1 Sep 202256min

Vores panel snakker om ulvetimen
Timerne fra børnene er hentet til der står aftensmad på bordet, kan ofte være konfliktfyldte, kaotiske og stressede. Og indimellem kan det føles som om, at de bare skal overstås. Vi taler om ulvetimen og om, hvordan det kan vendes til noget hyggeligt, så hverdagen bliver fed, selvom den er travl, og børnene er trætte. Vores panel består af kommunikationsansvarlig Marie Plum, mor til Carl Egon, 6, Ejner Bob, 4, og Soleima på 4 måneder, PR og marketingansvarlig Anaïs Amdrup-Chamby, mor til Lilou, 4, og Maxime, 2, og senior business performance manager Simone Dyrby Helvind, mor til Valdemar, 4, og Isabella, 1.
31 Aug 202247min

Ego: Hvem er jeg, efter jeg er blevet mor?
Når vi bliver mødre, tilsidesættes vores egne behov i den første tid, fordi vores barn har så meget brug for os. Men for nogle af os betyder det, at vi kommer til at forlade os selv i en sådan grad, at vi har svært ved at finde kontakten til os selv igen - og måske ved vi heller ikke rigtig selv længere, hvem vi er. Vi taler med psykoterapeut Annemarie Clement om den forandring, der sker med mange af os, når vi bliver mødre, om den nye identitet, som ofte følger med, og om hvordan man finder kontakten til den nye version af sig selv.
30 Aug 202227min

Efterfødselssamtale med Helene Plett Forchhammer
Helene Plett Forchhammer fra @eatrealbereal bliver uventet gravid midt i en kaotisk periode i sit liv, hvor hun er på stærk binyremedicin på grund af en på det tidspunkt ukendt sygdom. Første trimester af graviditeten er præget af en usikkerhed om, hvorvidt graviditeten vil blive siddende. Men midt i ængsteligheden og de mange bekymringer træffer Helene et valg om, at hun vil styre sine tanker, gå ind i graviditeten med hele sit hjerte og tro på det. Vi skal også høre Helene fortælle om det, hun kalder en ”fed fødsel”, da lille Dannie kommer til verden efter en aften i en partybus, og ikke mindst om tiden efter fødslen, hvor Helene får konstateret sclerose. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
29 Aug 202246min

Vores panel snakker om menstruationscyklus, hormoner og pms
Vi kvinder har i gennemsnit menstruationscyklus i 35 år, bløder i 6 år og er i den præmenstruelle fase 6 år af vores liv. Men samtidig lever vi i et samfund, hvor der er fokus på konstant at præstere, så hvor gør vi af sårbarheden og praktikken de dage, hvor vores menstruation fylder? Hvordan kan vi lære vores cyklus at kende, så vi kan bruge de forskellige faser og vores biologi mere aktivt og til vores fordel? Og hvorfor bør vi tage vores hormoner mere seriøst? Vi taler om kvindekroppen og den månedlige cyklus med vores panel, der består af læge Amalie Bach Nielsen, grundlægger af menstruationstrussevirksomheden Flow, Cathrine Widunok Wichmand, og stifter af Una Firm, Louise Walther.
24 Aug 202249min

Efterfødselssamtale med Cille Fjord Bannis
Da iværksætter Cille Fjord Bannis bliver mor for første gang som 25 årig, har hun en traumatisk fødsel og får efterfølgende en svær fødselsdepression. Gentagende hospitalsindlæggelser og en altoverskyggende følelse af utilstrækkelighed i tiden under og efter fødslen af sønnen Carl bliver toneangivende for starten på Cilles moderskab. Derfor er det også med lige dele angst og glæde, da hun bliver gravid med sit andet barn og skal se endnu en fødsel i øjnene. Det er en stærk og meget rørende efterfødselssamtale om at blive væltet omkuld og arbejde indgående med at finde sin egen styrke igen, og om hvordan Cille tager kontrollen tilbage over sin krop, overvinder sin største frygt og får en helt anden fødselsoplevelse, da hun føder lillebror Billy. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
22 Aug 202246min

Mama: Kunstner Klara Lilja
Kunstneren Klara Lilja har med sine farverige og fantasifulde skulpturer på få år skabt sig en tydelig stemme på kunstscenen. Der er rift om hendes værker, og det er en en position, hun målrettet har arbejdet på at opnå, siden hun gik på Kunstakademiet og tidligt begyndte at bruge Instagram som sit eget virtuelle galleri for at gøre opmærksom på sin kunst. Det er også på Instagram, at hun senere i 100 slides deler sin traumatiske efterfødselshistorie og den kæmpe skuffelse, hun oplever det er at blive mor. Hør Klara Lilja fortælle intenst, ærligt og fascinerende om fra barnsben at få kreativiteten ind med modermælken, om tidligt at drømme om den store kærlighed, og om at lave kunst, der holder for evigt.
18 Aug 202256min




















