
21. juni: 500 flygtninge druknede efter skibsforlis - hvordan kunne det ske?
En blå og rusten fisketrawler var i sidste uge på vej gennem Middelhavet mod Europa. Overalt på dækket var der mennesker stuvet sammen. Midt om natten gik den ned og tog hundredvis af mennesker med i dybet. Nu forsøger alle at forstå, hvordan så mange mennesker kunne dø, når den græske kystvagt havde ligget tæt på flygtningeskibet i timerne, før det sank. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens Europakorrespondent Martin Bjørck, hvad vi ved om de mennesker, der var ombord, og hvad der skete den nat for en uge siden.See omnystudio.com/listener for privacy information.
21 Jun 202324min

20. juni: Novo er så stor, at det kan blive et problem for Danmark
Har du en Novo Nordisk-aktie liggende i din pensionsopsparing? Det har du nok, og det kan du godt være tilfreds med. For tre år siden kostede den nemlig 450 kroner, og søndag var den 1.100 kroner værd. For Novos nye medicin, der kan få mennesker til at tabe sig, bliver revet ned fra hylderne i en verden, der er ramt af en fedme-epidemi. I dag er Novo mere værd end Coca-Cola, McDonald’s, Nike og Netflix, og virksomheden er nu en så stor del af dansk økonomi, at det næsten er svært at forstå. Politiken journalist Michael Thykier forklarer i dagens afsnit, hvor afhængige Danmark er blevet af Novo. Og hvorfor virksomhedens succes – måske – kan blive et problem for os. See omnystudio.com/listener for privacy information.
20 Jun 202324min

19. juni: Jorden slår revner på Sørens gård – er Danmark blevet for varmt til landbrug?
De fleste af os har opdaget, at det er varmt og tørt i Danmark. For mange betyder det dage på stranden under den bagende sol. Men for landmændene resulterer de høje temperaturer og den manglende nedbør i ét stort minus på kontoen. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Rune Sebastian Gierl, hvordan tørken ser ud i jordhøjde. For på Falster mødte han en landmand, der tydeligt kan se, hvad der sker med markerne, når vores jord bliver varmere og varmere. See omnystudio.com/listener for privacy information.
19 Jun 202320min

WEEKEND. 5 hjerter til stjernespækket Hollywood-film
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Den første artikel, du kan høre, er Kim Skottes anmeldelse af en ny stjernespækket Hollywood-film. Fem hjerter giver han (03:12) Den næste er skrevet Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft. Den handler om indiske film, hvor den hvide mand er ond og grådig (07:37)Til sidst kan du høre Henrik Palles klumme om en klassisk tv-serie (21:20) Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop--------OBS: NYT OM ROSKILDE FESTIVALI denne udgave af weekendpodcasten kan du også høre mere om vores planer for dækningen af Roskilde Festival, som i år får to nyskabelser: En daglig podcast og et dagligt nyhedsbrev. Podcasten kommer til at udkomme i Politikens Poptillægs feed, som du kan finde i din foretrukne podcastapp og på www.politiken.dk/podcast/politikens_poptillaeg Nyhedsbrevet udkommer i feedet for det nyhedsbrev, som til hverdag hedder Politiken Kultur. Find det her og skriv dig op: www.politiken.dk/nyhedsbreve/mine/nyhedsbreve_politiken_kulturSee omnystudio.com/listener for privacy information.
17 Jun 202325min

16. juni: Hvad kan fælde Putin?
Russerne har set tusindvis af deres landsmænd dø i Ukraine, og invasionen har forvandlet deres land til en slyngelstat. Alligevel bakker de tilsyneladende op om Putin. En ny bog, der handler om manden bag Putins succes, peger dog på, at medgangen måske snart vender. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens internationale kommentator Michael Jarlner om bogen, og hvad der i sidste ende kan fælde den russiske præsident.See omnystudio.com/listener for privacy information.
16 Jun 202323min

15. juni: Historisk aftale kan stoppe flygtningebådene i Middelhavet
Verden er fuld af mennesker, der vil til Europa. Presset udefra har fået den europæiske enighed til at slå revner. For landene omkring Middelhavet vil have hjælp til at håndtere de mange asylansøgerne, mens vi nationer længere mod nord siger, at det er ikke vores ansvar. Men i sidste uge landede en EU-aftale, som på en ny måde fordeler ansvaret mellem medlemslandene. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens EU-korrespondent Karin Axelsson om den store europæiske løsning, og om den kommer til at gøre en forskel.See omnystudio.com/listener for privacy information.
15 Jun 202326min

14. juni: Berlusconi: Den farlige entertainer
Hvorfor stemte italienerne på Silvio Berlusconi? Og gjorde ham til ministerpræsident fire gange? Hvordan overlevede han skandaler om sex-orgier med prostituerede, om skattesvig og pinlige bemærkninger om førende politikere fra andre lande? Hvordan blev smørtenoren, rigmanden og politikeren Berlusconi til den første moderne populist? I dagens afsnit besvarer Politikens korrespondent i Italien, Martin Bjørk, spørgsmålet om, hvad der står tilbage nu, hvor Silvio Berlusconi er død. See omnystudio.com/listener for privacy information.
14 Jun 202327min

13. juni: Har Rammstein skudt sig selv i foden med et kødgevær?
Det er højt, og det er tysk. Og det handler om at bruge sit »kødgevær« til at føre »lynkrig mod smukke frøkener« og til at stikke sin »bratwurst« i deres »sauerkraut«. Det tyske metalband Rammstein har i nogle årtier turneret verden rundt med kontroversielle tekster, men nu vil tyske politikere og debattører have slukket for Rammstein. For en ting er at skrive og synge om sex, også den slags der går langt over alle streger. Noget andet er, hvis det sker i virkeligheden. Rammsteins forsanger er anklaget for at have begået et overgreb på en ung kvinde under en koncert. Politiken korrespondent i Tyskland og musikjournalist gennem mange år, Erik Jensen, fortæller om bandet, der netop har spillet to udsolgte kæmpekoncerter i Odense.See omnystudio.com/listener for privacy information.
13 Jun 202331min





















