
Genlyt: Et plejehjem er det perfekte gerningssted
En kvindelig sosu-hjælper har nu fået 16 års fængsel ved Retten i Randers. For drabsforsøg og grov vold mod beboere på det plejecenter, hvor hun arbejdede. Politikens Kristian Corfixen er i studiet. Han er forfatter til bogen om en tilsvarende sag fra Nykøbing Falster, hvor en sygeplejerske blev kendt skyldig i at prøve at slå fire af sine patienter ihjel.See omnystudio.com/listener for privacy information.
6 Apr 202320min

Genlyt: Da Sines mor blev udsat for kærlighedssvindel, endte det fatalt
Sine fik en fornemmelse af, at noget var helt galt, allerede første gang hun så et billede af sin mors nye kæreste. Hendes mor, Inge-Lis, havde mødt ham på nettet, og nu var hun stjerneforelsket i manden med de isblå øjne. Kærligheden viste sig dog at være et svindelnummer, og det endte katastrofalt for både Inge-Lis og hendes familie. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ folder journalist Line Vaaben familiens historie ud og fortæller, hvordan forelskelse og nøje udtænkt manipulation kan gøre alle blinde for dårlige intentioner.Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan Livslinien kontaktes på telefon 70 201 201 eller via livslinien.dk. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112. See omnystudio.com/listener for privacy information.
4 Apr 202331min

Lyt til nogle af vores allerbedste podcasts i påsken
Til påskeferien har vi på redaktionen udvalgt nogle af de podcasts, vi er allermest stolte af.Du kan for eksempel høre Sine fortælle, hvordan hun fik en fornemmelse af, at noget var helt galt, allerede første gang hun så et billede af sin mors nye kæreste.Du kan også få en ung fyr i ørerne, der er en stjerne inden for astrofysik. Han hedder Albert Sneppen – og han er helt vildt god til at forklare om universets sorte huller.Journalist på Politiken Kristian Corfixen har skrevet bogen ’Sygeplejersken’ – så han har landets bedste forudsætninger for at forstå sagen om den kvindelige sosu-hjælper, der har fået 16 års fængsel for drabsforsøg og grov vold. Hør ham forklare, hvorfor et plejehjem er det perfekte gerningssted.Du kan også Gudrun Marie Schmidt læse sit portræt af Mads Brügger højt. Han har mange fans. Og mange haters. Og så har han et problem med sit temperament. Som barn blev han mobbet med sit røde hår og stritørerne. Han søgte ly i sine bøger og tegneserier – og en del af ham er nok aldrig helt kommet ud til os andre igen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
3 Apr 20232min

Genlyt: »Hvis de smider os ud fra Corona Camping, ender jeg under en bro«
Corona Camping ligger ikke så langt fra motorvej E20, der hvor bilerne suser fra Køge til Ringsted eller den anden vej. Der bor mennesker, som har taget et par af livets sideveje og nu har permanent-parkeret deres campingvogn her. Mange af dem er her, fordi de ikke kan eller vil være et andet sted. Men Køge Kommune vil gerne have dem væk. Fotograf Marcus Emil Christensen lånte en campingvogn og flyttede ind på pladsen i nogle uger. I dagens afsnit fortæller han om Connie, Zjeanne, Michael, chihuahuaen Mike, kamphunden Basse og alle de andre, der bare gerne vil blive på Coronavej 1.See omnystudio.com/listener for privacy information.
3 Apr 202327min

WEEKEND. Mads Steffensen-bacillen på DR. Og fem hjerter til Helmig og Elektra
Vi har udvalgt tre artikler til dig fra Politiken, så du kan lytte til dem, hvis du ikke nåede at høre eller læse dem i løbet af ugen.Artiklerne er læst op af os, der har skrevet dem. Den første artikel, vi har udvalgt til dig i dag, er Thomas Michelsens anmeldelse af en ny udgave af operaen Elektra på Det Kongelige Teater (02:03)Dernæst kan du høre Pernille Jensens anmeldelse af Thomas Helmigs store koncert i Royal Arena – hans første siden sønnen Hugo Helmigs død (10:21)Til sidst kan du høre Mads Zacho Teglskovs klumme om en særlig bacille, der trives hos DR. Den er opkaldt efter Mads Steffensen (19:50)Har du allerede læst eller hørt en af artiklerne, kan du altid ’spole hen’ til den artikel, du vil gerne vil høre. Se minuttallene ovenfor.Og husk: de tre artikler bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Hør eksempelvis Lotte Thorsen læse sit interview med DR-journalist Stephanie Surrugue op. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
1 Apr 202325min

31. marts: Sanna Marin: Genvælger Finland sin politiske rockstjerne?
Ude i verden er den finske statsminister, Sanna Marin, en politisk superstjerne. Men hjemme i Finland er stemningen mindre begejstret. Hendes kritikere mener, at der er for langt fra de flotte ord i hendes velformulerede taler til de konkrete politiske forandringer, de drømmer om at se i Finland. Og om få dage er der valg. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ tegner Politikens nordiske korrespondent Claus Blok et portræt af den finske statsminister og fortæller om det valg, der finder sted, netop som Finland er på vej ind i Nato på grund af krigen i Ukraine.See omnystudio.com/listener for privacy information.
31 Mar 202322min

30. marts: Er Putins yndling løbet tør for held?
Han har skabt en hær af internettrolde. Han har forsøgt at undergrave oppositionslederen Navalnyj indefra. Og i dag er han leder af Wagnergruppen – den berygtede russiske hær af lejesoldater og straffefanger hvervet direkte fra Ruslands fængsler. Jevgenij Prigosjin er en af de mest magtfulde personer på russisk side af krigen. For nylig skrev han et højst usædvanligt brev til Ruslands forsvarsminister – et nødråb om at Wagnergruppen har brug for hjælp. For ellers, skrev han, bliver vi afskåret og nedkæmpet af den ukrainske hær. Hvad siger det om Rusland, at en brutal tidligere straffet er blevet landets store helt? Og er han nu kommet i knibe? Politikens Ruslandskommentator Flemming Splidsboel tegner et portræt af Prigosjin.See omnystudio.com/listener for privacy information.
30 Mar 202330min

29. marts: »Du er ikke jøde nok«: Jotam føler sig som andenrangsborger i Israel
Jotam Confino er halvt dansk og halvt israelsk. Men i Israel oplever han sig som andenrangsborger, fordi han ikke er helblodsjøde. For Jotam Confino er hans egen oplevelse billedet på et israelsk samfund, der er enormt splittet. Mellem sekulære og ultraortodokse jøder. Mellem israelere, der søgte et moderne liv i Tel Aviv, og dem, der med premierminister Netanyahu i spidsen vil trække Israel i en mere nationalistisk og religiøs retning. Det er den splittelse, som lige nu kan ses på gaden i Israel, når demonstranter protesterer over en ny retsreform. Risikoen for borgerkrig ulmer. Lykkedes det Netanyahu at fjerne den, da han mandag talte til sit splittede, israelske folk? Jotam Confino er freelancejournalist bosat i Israel og er dagens gæst. See omnystudio.com/listener for privacy information.
29 Mar 202329min





















