Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

I dag har 'Du lytter til Politiken' besøg af vores politiske podcast 'Sådan er politik'.

Italiens ministerpræsident Giorgia Meloni har rødder i nyfascismen, så hvorfor er hun den perfekte partner for Mette Frederiksen i kampen for et mere retfærdigt Europa? Hvorfor glemmer vi hele tiden de radikale, når vi taler om dansk politik, og – spørger en lytter – er det en god ide at folketingspolitikere nu skal tjene mere end en million kroner?

Få svarene i Sådan Er Politik med Elisabet Svane og Noa Redington, som i dag låner kanalen og giver dig ugens seneste nyheder i dansk politik.

Vært: Bo Søndergaard

Producer: Frederik Gabrielsson

Research: Stella Buur Rasmussen

Redaktør: Nina Kragh

Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Episoder(1992)

19. januar: Corona: Slutspillet er i gang

19. januar: Corona: Slutspillet er i gang

Ikke før i pandemiens historie har der været så mange smittede, som der er lige nu. Alligevel er Politikens videnskabsredaktør, Lasse Foghsgaard, i studiet for at forklare, at det værste er overstået, og pandemien snart er slut. Hvordan kan det være? Hvordan gik den mest smitsomme variant, Omikron, hen og blev en form for frelser?See omnystudio.com/listener for privacy information.

19 Jan 202223min

18. januar: Er festen ovre for Boris Johnson?

18. januar: Er festen ovre for Boris Johnson?

Undskyld! Har Storbritanniens premierminister Boris Johnson sagt igen og igen, efter det er kommet frem, at han og hans stab har holdt fester i premierministerens residens i Downing Street nummer 10, mens resten af landet var under lockdown. Mens briterne kun måtte mødes to personer med to meters afstand, var 100 mennesker inviteret til havefest i nummer 10 for at nyde det gode vejr. ”Bring your own booze” - tag selv sprut med - stod der i invitationen, der var sendt af premierministerens private sekretær. I dette afsnit fortæller Nilas Heinskou, Politikens Storbritannien-korrespondent, om undskyldningen kan redde Boris Johnson ud af krisen, der er den største i hans regeringstid?See omnystudio.com/listener for privacy information.

18 Jan 202225min

17. januar: Australien vs. Djokovic: 2-1

17. januar: Australien vs. Djokovic: 2-1

I dag begynder Australian Open, og ni gange har Novak Djokovic vundet tennisturneringen. Men i år må han ikke stille op. I 10 dage har tennisstjernen ligget i åben krig med de australske myndigheder, mens hele verden har fulgt med. Krigen handler om, hvorvidt han overhovedet må være i landet, og i fredags tog landets immigrationsminister den endelige beslutning: Det må han ikke. I dette afsnit fortæller sportsjournalist på Politiken Jeppe Laursen Brock historien, der indeholder verdens bedste tennisspiller, vaccineskepsis, mystiske omstændigheder omkring en positiv PCR-test og et miljø af internetdetektiver, som ved, hvordan man graver dybt i internettets digitale spor.See omnystudio.com/listener for privacy information.

17 Jan 202227min

14. januar: Lyden af dronningen: »Jeg hader selvfølgeligheder«

14. januar: Lyden af dronningen: »Jeg hader selvfølgeligheder«

I dag har dronning Margrethe regentjubilæum, hun fejrer sine 50 år på tronen.Producer på ’Du lytter til Politiken’, Kathrine Eggert Wadsholt, har været i arkiverne og har fundet de ord, der har ledsaget et langt liv som regent.Det er lyden af en ung kvinde, der vokser ind i rollen som monark.Stemmens sprækker. Varsomhed og vaklen, der langsomt fortrænges af erfaringens sikkerhed.Det er lyden af et halvt århundrede.Lyden af dronningen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

14 Jan 202225min

12. januar: Transfobisk? Tykfobisk? Antisemitisk? J.K. Rowling under angreb

12. januar: Transfobisk? Tykfobisk? Antisemitisk? J.K. Rowling under angreb

Tre transaktivister stiller sig i november måned op foran J. K. Rowlings private hjem. De tager en selfie, poster billedet på Twitter og afslører over for hele verden, hvor hun bor. Det er den foreløbige kulmination på konflikten mellem forfatteren og hendes voksende gruppe af kritikere, som også tæller Harry Potter-stjernerne Daniel Radcliffe og Emma Watson, der begge har lagt afstand til Rowling. I de senere år er J. K.Rowlings forfatterskab og hendes politiske holdninger kommet under beskydning. Har dele af den generation, der ellers er vokset op med Harry Potter, nu vendt sig imod troldmandsverdenens skaber? Og hvad er det ved Rowling, der får kritikere til at bruge ord som transfobisk, tykfobisk og antisemitisk?See omnystudio.com/listener for privacy information.

13 Jan 202222min

12. januar: Lars Findsen: Spionchef bag tremmer

12. januar: Lars Findsen: Spionchef bag tremmer

Lars Findsen, Danmarks øverste spionchef, sidder fængslet – sigtet for at lække fortrolige oplysninger. Fængslingen, der er uden historisk sidestykke, kommer efter et par turbulente år, hvor der flere gange er blevet lækket viden fra de danske efterretningstjenester til medierne. Men hvad sker der for det danske spionvæsen? Kan de ikke holde på en hemmelighed, eller er fængslingen af Findsen udtryk for en enorm overreaktion?See omnystudio.com/listener for privacy information.

12 Jan 202224min

11. januar: De falder i søvn bag rattet. Har ingen pauser. Og kører rundt med samfundets svageste

11. januar: De falder i søvn bag rattet. Har ingen pauser. Og kører rundt med samfundets svageste

Da Anette Madsen efter en ulykke kører med Flextrafik fra sygehuset til sit hjem, opdager hun pludselig, at chaufføren falder i søvn bag rattet. Det sker flere gange. Hun er en af dem, som Politikens journalist Jonas Pröschold har talt med. Hos Flextrafik er det den vognmand, der tilbyder den laveste pris for en tur, der får den. Det fører til, at nogle vognmænd betaler ekstremt lave timelønninger til chaufførerne, som skal køre rundt i flere og flere timer for at tjene en bare nogenlunde løn. Til fare for sig selv - og til fare for de sårbare og ældre borgere, de kører med.See omnystudio.com/listener for privacy information.

11 Jan 202228min

10. januar: Frække Andy i frit fald

10. januar: Frække Andy i frit fald

Som dreng var britiske prins Andrew sin mors yndling og formiddagsbladenes beundrede blikfang. Han blev fejret som krigshelt og pigeglad partyprins, og han blev ligefrem kaldt ”Liderlige Andy”. I 1980’erne var det ikke en skam, men siden fulgte et tumultarisk ægteskab, en dramatisk skilsmisse og en række skandaler. Og for to år siden kom det frem, at prinsen var en af de kendisser, den amerikanske rigmand Geoffrey Epstein havde fløjet rundt i verden og holdt fester for med fri adgang til unge piger. En af de unge kvinder beskylder prins Andrew for overgreb, og nu kører en erstatningssag. Kan prinsen falde dybere?See omnystudio.com/listener for privacy information.

10 Jan 202229min

Populært innen Politikk og nyheter

giver-og-gjengen-vg
aftenpodden-usa
aftenpodden
forklart
stopp-verden
popradet
nokon-ma-ga
dine-penger-pengeradet
fotballpodden-2
det-store-bildet
rss-gukild-johaug
aftenbla-bla
bt-dokumentar-2
e24-podden
rss-ness
hanna-de-heldige
frokostshowet-pa-p5
unitedno
rss-penger-polser-og-politikk
rss-borsmorgen-okonominyhetene