Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

I dag har 'Du lytter til Politiken' besøg af vores politiske podcast 'Sådan er politik'.

Italiens ministerpræsident Giorgia Meloni har rødder i nyfascismen, så hvorfor er hun den perfekte partner for Mette Frederiksen i kampen for et mere retfærdigt Europa? Hvorfor glemmer vi hele tiden de radikale, når vi taler om dansk politik, og – spørger en lytter – er det en god ide at folketingspolitikere nu skal tjene mere end en million kroner?

Få svarene i Sådan Er Politik med Elisabet Svane og Noa Redington, som i dag låner kanalen og giver dig ugens seneste nyheder i dansk politik.

Vært: Bo Søndergaard

Producer: Frederik Gabrielsson

Research: Stella Buur Rasmussen

Redaktør: Nina Kragh

Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Episoder(1967)

Det kinesiske kommunistparti kan finde og fange kritikere overalt i verden

Det kinesiske kommunistparti kan finde og fange kritikere overalt i verden

I 15 år arbejdede en kineser, vi her kalder 'Eric', som menneskejæger for det kommunistiske styre. Ikke indenfor Kinas egne grænser, men rundt om i verden, hvor han ikke bare udspionerede folk, men indsmigrede sig hos dem, mens han lagde fælder for at kidnappe dem og ekspedere dem tilbage til Kina. Nu gemmer han sig i Australien og fortæller om det vidtstrakte netværk af agenter som ham selv, der rækker ud over hele verden i forsøget på at lukke munden på kritikere af det kinesiske styre. Politikens Asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft har talt med den kinesiske afhopper, som advarer verden om, at Kinas dissidenter snart ikke kan vide sig sikre nogen steder i verden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

29 Apr 29min

Lasse gik på jagt efter mændenes overgangsalder

Lasse gik på jagt efter mændenes overgangsalder

Lasse Foghsgaard sidder i et venteværelse på Rigshospitalet. En uge før har han fået taget nogle prøver. Og nu skal han have svaret. Han skal have at vide, hvordan det egentlig står til med hans niveau af mandligt kønshormon, testosteron, nu hvor han er nået 55 år ind i tilværelsen. I de her år er der fornyet fokus på kvinders overgangsalder. Men hvad med mændene? Går mænd også i overgangsalder? Og hvad kan mænd selv gøre, hvis de går rundt midt i livet og mærker, at en forandring er i gang – i sengen, i energien, i kroppen? Det er spørgsmål, som Politikens videnskabsredaktør – med sig selv som forsøgskanin – leder efter svar på.See omnystudio.com/listener for privacy information.

28 Apr 23min

WEEKEND. DR-værtens mistede evne. Stjernedanserens dråbe

WEEKEND. DR-værtens mistede evne. Stjernedanserens dråbe

Vi har udvalgt nogle oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre Rose Marie Ulveman læse sit interview med DR-vært Nola Gaardmand. Det handler blandt andet om at miste evnen til at være lattermild allerede som barn. For som hun siger: »Det er det, der er så tragisk ved at være vokset op med et misbrug«. Den anden og sidste artikel er et interview skrevet og læst af Rosa Marie Bjerre med danseren Didde-Mie From. Overskriften her lyder: »Det var bare dråben. Jeg kunne simpelthen ikke være låst i det liv længere« ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

27 Apr 33min

100 dage: Er Donald Trump en succesfuld eller en katastrofal præsident?

100 dage: Er Donald Trump en succesfuld eller en katastrofal præsident?

Når man har siddet 100 dage som amerikansk præsident, er det reglen, at man skal op til en slags mundtlig eksamen. Det er en gammel amerikansk tradition - sådan har det været siden Roosevelts tid. Det er en måling af, hvilken energi man kommer med som ny præsident og hvilken fremdrift, man viser i forhold til den vision, man er blevet valgt på. I den måling har Donald Trump i de første 100 dage, han har siddet som præsident, sprængt skalaen, er der enighed om i Politikens podcast-studie. »Vi vidste godt, at det ville blive dramatisk, når han trådte til, men han har ageret på en måde, der var langt voldsommere, end jeg nogensinde havde forestillet mig«, siger international kommentator Michael Jarlner. Sammen med tidligere USA-korrespondent Marcus Rubin og vært Nils Thorsen går de igennem Trumps første 100 dage og kigger på, hvad han har opnået på immigrationsområdet, i forhold til Ukraine og udenrigspolitikken, USAs økonomi og den kulturkrig, han har sat i gang. Har han levet op til sine valgløfter? Og hvordan skal måden, han har sat sig igennem på, vurderes i forhold til de reelle politiske resultater? Har frygt i virkeligheden vist sig som et mere effektivt redskab for Trump end lovgivning? Med andre ord: Har Trump været en succesfuld eller en katastrofal præsident de første 100 dage?See omnystudio.com/listener for privacy information.

26 Apr 39min

Andelsmafia: Sådan sidder københavnerfamilierne på flæsket

Andelsmafia: Sådan sidder københavnerfamilierne på flæsket

Hvis man åbner døren til en opgang med andelslejligheder i København og går indenfor, vil det ikke være usædvanligt, at der står samme efternavn på flere af dørene. For mere end hver sjette, der bor i en andel i København eller på Frederiksberg, har nær familie, som bor i samme forening. Københavnske familier sidder på hovedstadens andelslejligheder. Vi giver dem simpelthen til hinanden. Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er redaktør for økonomi og samfund Per Thiemann, der sammen med blandt andre Dorte Lønstrup har kigget et monster i øjnene i form af det københavnske boligmarked. Og det er ikke ejerlejlighederne, som ellers tit tager overskrifterne. Eller lejeboligerne for den sags skyld. Det er andelsmarkedet, som voksede kraftigt i midten af 1990’erne – og de attraktive andelslejligheder, man kan være så heldig at få stukket i hånden. … hvis man altså har forbindelserne og københavnerfamilien i orden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

25 Apr 24min

Harvard vs. Trump: Politikens Line Vaaben oplever kampen indefra

Harvard vs. Trump: Politikens Line Vaaben oplever kampen indefra

Da Politikens journalist Line Vaaben begynder som fellow på det amerikanske eliteuniversitet Harvard i august sidste år, er alting, som det plejer. Men så udser Trump sig Harvard som mål. Mens ledelsen tager kampen op og har lagt sag an mod den amerikanske regering, er en uro flyttet ind på campus. Line oplever Trumps angreb på Harvard indefra. Hun ser, hører og mærker en institution, der kæmper for akademisk frihed. Og som ikke kun gør det på egne vegne – men på vegne af alle universiteter i USA.See omnystudio.com/listener for privacy information.

24 Apr 25min

Stoleleg i Vatikanet: 1,4 milliarder skal have en ny åndelig chef

Stoleleg i Vatikanet: 1,4 milliarder skal have en ny åndelig chef

Det er 2. påskedag i Rom. Alle kirkeklokker ringer for den døde pave. Og det gør de også i resten af verden. For pave Frans var religiøst overhoved for 1,4 milliarder katolikker. Et tal, der er vokset, imens han havde pavekåben på. Da han bliver valgt i 2013, afløser han en traditionalist på posten. Og bliver selv en helt anden slags. Han bliver samtidens pave. For hvad nu? Hvem skal være den nye pave? Det har Politikens Europakorrespondent, Søren-Mikael Hansen, et bud på. Men først skal den katolske kirkes magtfulde top igennem et ældgammelt og hemmeligt ritual, der udspiller sig bag ved Vatikanstatens tykke mure.See omnystudio.com/listener for privacy information.

23 Apr 23min

Klimakampen toppede i 2019. Har aktivisterne mistet håbet?

Klimakampen toppede i 2019. Har aktivisterne mistet håbet?

Folkets Klimamarch i 2019 gjorde Folketingsvalget til et klimavalg, hvor titusindvis af både unge og ældre danskere råbte op og krævede klimahandling nu. I mellemtiden er den grønne dagsorden blevet overtaget af skiftende verdenskriser, som har sendt klimaaktivisterne væk fra gaden og ind i andre foraer for deres klimakamp. Nu seks år efter klimamarchens eufori har Politikens Sara Vorre Rothstein opsøgt fire af de unge aktivister, der var med den dag, for at høre, hvordan de holder håbet i live og fortsætter kampen på hver deres måde.See omnystudio.com/listener for privacy information.

22 Apr 31min

Populært innen Politikk og nyheter

giver-og-gjengen-vg
aftenpodden
bt-dokumentar-2
forklart
popradet
stopp-verden
aftenpodden-usa
fotballpodden-2
dine-penger-pengeradet
det-store-bildet
nokon-ma-ga
rss-ness
hanna-de-heldige
rss-gukild-johaug
aftenbla-bla
rss-penger-polser-og-politikk
kommentarer-fra-aftenposten
oppdatert
frokostshowet-pa-p5
e24-podden