Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

Sådan er politik: Derfor kan Mette lide Meloni

I dag har 'Du lytter til Politiken' besøg af vores politiske podcast 'Sådan er politik'.

Italiens ministerpræsident Giorgia Meloni har rødder i nyfascismen, så hvorfor er hun den perfekte partner for Mette Frederiksen i kampen for et mere retfærdigt Europa? Hvorfor glemmer vi hele tiden de radikale, når vi taler om dansk politik, og – spørger en lytter – er det en god ide at folketingspolitikere nu skal tjene mere end en million kroner?

Få svarene i Sådan Er Politik med Elisabet Svane og Noa Redington, som i dag låner kanalen og giver dig ugens seneste nyheder i dansk politik.

Vært: Bo Søndergaard

Producer: Frederik Gabrielsson

Research: Stella Buur Rasmussen

Redaktør: Nina Kragh

Send dine spørgsmål til Elisabet Svane og Noa Redington på sep@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Episoder(1968)

Hendes søn døde af opioider: »Det burde aldrig være sket«

Hendes søn døde af opioider: »Det burde aldrig være sket«

Andreas Nellemann Bom blev 21 år gammel. Han døde i sommer. På sit værelse hjemme hos sin mor. Som 14-årig begyndte Andreas at tage de dødelige piller opioider, som flere og flere unge herhjemme bliver afhængige af. Det var dem, der slog ham ihjel. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Nana Wad historien om sin søn. Hvor svært det var at opdage misbruget. Og hvor efterladt hun følte sig af sundhedsvæsnet. Derfor kommer hun med et opråb midt i sorgen. Fordi hun vil forhindre, at det, der skete for Andreas, sker for andre. At forældre og unge forstår, hvor farligt det er at tage opioider. Og at det kan være livsfarligt at stoppe med at tage dem.See omnystudio.com/listener for privacy information.

13 Nov 202426min

Eksperimentet Peberholm: Sådan blev en kunstig ø til den vilde natur, vi længes efter

Eksperimentet Peberholm: Sådan blev en kunstig ø til den vilde natur, vi længes efter

Mellem Danmark og Sverige ligger en lille, kunstigt anlagt ø. Den blev bygget af overskydende materialer fra havbunden, da man etablerede Øresundsforbindelsen, og skulle være det sted, hvor tunnel blev til bro. Peberholm, hedder den. Og lige midt i den tunge trafik, der passerer over den, er det kunstige blevet til vild natur. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard om et eksperiment, der viste sig at være en triumf for naturen og biodiversiteten, som resten af landet skal lære af. For med den store aftale, som politikerne for nyligt har vedtaget – den grønne trepart – skal mange marker føres tilbage til naturen. Ligesom Peberholm.See omnystudio.com/listener for privacy information.

12 Nov 202428min

Danske jøder føler sig forfulgt: For Jonatan, Noa og Yitzi ændrede livet sig efter 7. oktober

Danske jøder føler sig forfulgt: For Jonatan, Noa og Yitzi ændrede livet sig efter 7. oktober

I Danmark behøver man ikke være bange for at sende sine børn i skole og frygte for, at der sker dem noget. Men sådan er det ikke for de tusinder af jøder, der bor her i landet. Siden 7. oktober 2023 er deres hverdag blevet en anden; med tilråb, trusler og frygt for overfald. Men hvad fortæller de selv om det, de oplever? Ser de det bare som en ubehagelig følge af den aktuelle konflikt i Mellemøsten? Eller som en gentagelse af en gammel, grum historie? Det spørgsmål stillede Politikens Kristoffer Frederik Nørager Møller sig selv. Og besluttede sig for at stille det videre til nogen, der kender svaret.See omnystudio.com/listener for privacy information.

11 Nov 202438min

WEEKEND. 5 hjerter til Helmig. Og til The Cure og Thåström

WEEKEND. 5 hjerter til Helmig. Og til The Cure og Thåström

Er den klassiske albumanmeldelse ved at være et overstået kapitel? Det har vi skrevet og talt en del om på Politiken her i 2024. Men i denne udgave af weekendpodcasten får du mulighed for at høre tre aktuelle albumanmeldelser:  Først er det Simon Lunds anmeldelse af The Cures første studiealbum i årevis. Dernæst er det Kim Skotte, som anmelder svenske Thåströms nye udgivelse. Og til sidst er det igen Simon Lund, der læser sin anmeldelse af Thomas Helmigs nye sorg-album op. ----------------- Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

10 Nov 202423min

Du lytter til USA: Donald Trump vandt – er vi så ikke venner længere?

Du lytter til USA: Donald Trump vandt – er vi så ikke venner længere?

Valget er afgjort, og Donald Trump vandt både senatet, præsidentembedet og størstedelen af det amerikanske folks stemmer. En undersøgelse inden valget viser dog, at en stor del af Vesteuropa ikke ønskede en ny periode med Trump i det hvide hus. Så kan det tætte forhold mellem Europa og USA holde til, at Trump nu er reglen - og ikke undtagelsen - eller er det blevet tid til skilsmisse? I dette sidste afsnit af ’Du lytter til USA’ fortæller international kommentator Michael Jarlner, at Europa og USA ikke længere har det samme fjendebillede, kulturjournalist Camilla Stockmann overvejer, hvordan medierne skal dække Trumps anden periode, mens musikjournalist Simon Lund forsøger at minde os om, at USA faktisk har givet os noget af det allerbedste - nemlig sneakers, tv-serier og hip hop.See omnystudio.com/listener for privacy information.

9 Nov 202438min

Q for genial: Quincy Jones er død. Men musikken lever altid

Q for genial: Quincy Jones er død. Men musikken lever altid

I søndags døde den amerikanske musiker Quincy Jones, 91 år gammel. Måske kender du ham ikke ved navn, men det er næsten umuligt, at du ikke har hørt hans musik. Quincy Jones skabte både jazz-, soul-, pop- og filmmusik, som bragte den afroamerikanske lyd ind i popkulturen, og løftede ham selv og mange andre ud af racisme og marginalisering. I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller musikredaktør Simon Lund historien om et enkelt liv, som samtidigt fortæller historien om de mange.See omnystudio.com/listener for privacy information.

8 Nov 202427min

Lang Historie Kort: Derfor tabte Kamala Harris, det betyder det for USA - og for os andre

Lang Historie Kort: Derfor tabte Kamala Harris, det betyder det for USA - og for os andre

I denne særudgave af Lang Historie Kort får du disse tre historier: Politikens korrespondent i USA, Jacob Fuglsang, analyserer, hvorfor Donald Trump vandt, og Kamala Harris tabte. Vi spørger seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard, om Trump kan holde sine vilde valgløfter. International kommentator Michael Jarlner fortæller, hvordan USA's nye præsident vil ændre vores verden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

6 Nov 202425min

Trump ser ud til at tage det hele:  Hvad gav ham sejren?

Trump ser ud til at tage det hele: Hvad gav ham sejren?

Det så ud til at blive et historisk tæt løb imellem Trump og Harris. Nu ser det ud til, at alle tog fejl. For med de forbehold, der kan tages, ser Trump ud til at få en stor valgsejr, og dermed genindtræde som amerikansk præsident. I dette afsnit fortæller Michael Jarlner – Politikens internationale kommentator – hvad vi ved om valget her onsdag morgen, og så giver han sit bud på, hvad der er gået Trumps vej. Afsnittet er optaget kl 7 om morgenen dansk tid, samtidig med Donald Trumps sejr i delstaten Georgia.See omnystudio.com/listener for privacy information.

6 Nov 202413min

Populært innen Politikk og nyheter

giver-og-gjengen-vg
aftenpodden
popradet
bt-dokumentar-2
forklart
stopp-verden
fotballpodden-2
lydartikler-fra-aftenposten
aftenpodden-usa
dine-penger-pengeradet
det-store-bildet
aftenbla-bla
hanna-de-heldige
rss-gukild-johaug
rss-penger-polser-og-politikk
rss-ness
kommentarer-fra-aftenposten
e24-podden
nokon-ma-ga
unitedno