
Vi holder påskeferie, men...
Det er påske, og vores to daglige podcasts ’Du lytter til Politiken’ og ’Lang Historie Kort’ udkommer ikke i denne uge.Meeen… der er meget andet, du kan lytte til i påskeugen. I ’Den levende’ har Lotte Folke og Eva Eistrup besøg af tre unge fra den grønne ungdomsbevægelse, og de taler om grønne utopier. Og så har vi lavet en helt ny dokumentarserie til dig, som hedder ’Hvorfor spiller Anton’.Den handler om Anton Kristoffer Mørch Madsen, som er ludoman, og som i dag – hvor han har brudt sin afhængighed – er gået i gang med at undersøge, hvorfor det lige var HAM, der blev afhængig af at spille.Du kan også gå i vores arkiv og lytte til andre serier. ’ I ’Kokainens vej’ følger vi den coke, som folk tager i natterlivet i København, hele vejen fra cocamarken i Colombia. Du kan også prøve at forstå den russiske præsident Vladimir Putin i serien ’Verdens farligste mand’.Alt det kan du finde i Politikens podcast app eller hvor du ellers plejer at lytte til dine podcast.God påske! See omnystudio.com/listener for privacy information.
25 Mar 20242min

Fik du hørt: En hadefuld mail fra en læser rystede Ikran
Forleden havde Ikran Abdiaziz Mohammed sidste arbejdsdag som journalistpraktikant på Politiken. Som dansker med somalisk baggrund var hun allerede vant til racisme og at få at vide, at hun skulle tage hjem, hvor hun kom fra.Men en dag landede der en mail i hendes indbakke, der rystede hende.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Ikran om det had, hun er blevet mødt med for at forfølge sin journalistdrøm. See omnystudio.com/listener for privacy information.
25 Mar 202431min

WEEKEND. »Vi var 36, men begraver en i morgen«. Nu er de 35 tilbage på udsat dansk ø
»Vi var 36, men begraver en i morgen«. Nu er de 35 tilbage på udsat dansk øSådan lød overskriften på en stor artikel, som vi tidligere i år udgav i vores podcastapp og på politiken.dk. Og det er den artikel fra Mandø, du kan høre i denne udgave af Politikens weekendpodcast. Det er Anne Bech-Danielsen, der læser op. For det er hende, der sammen med fotograf Martin Lehmann besøgte beboerne på Vadehavsøen i forbindelse med en filmpremiere tidligere på året.Og husk: Artiklen er bare en af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
23 Mar 202423min

Kan en ny Kennedy afgøre præsidentvalget?
Når amerikanerne til november går til præsidentvalg, stiller en mand op, du måske aldrig har hørt om, men som alene ved at stå på stemmesedlen kan blive afgørende for, hvem der bliver USAs næste præsident. Han er hverken demokrat eller republikaner. Men endnu vigtigere så har han et navn, som i mange amerikanske ører klinger af statsmand og amerikansk storhed. Robert F. Kennedy junior. Kennedy-familien er kendt i hele verden som ansigterne på det moderne, progressive Amerika. Og er vel det nærmeste, USA kommer på en kongefamilie. Men denne her Kennedy er en helt anden politiker - end sin onkel, præsident John F. Kennedy. Og meget anderledes end sin far Robert F. Kennedy. Michael Thykier, som dækker primærvalgene i USA, fortæller hvad Robert F. Kennedy er for en? Hvordan han blander gamle demokratiske dyder med noget, der lyder som de rene konspirationsteorier. Og hvorfor DET kan gå hen og afgøre præsidentvalget.See omnystudio.com/listener for privacy information.
22 Mar 202418min

Facebook: Farvel, venner og hej abe, der æder en slange
Egentlig var Politikens Peter Jørgensen ret godt tilfreds med, at han i årevis havde sat grænser for sin brug af sociale medier. Men for nyligt løb det alligevel fra ham.Noget har dog forandret sig, slog det ham: Hvor er de andre blevet af på det, vi kalder de sociale medier? Og bliver han ikke i stedet stopfodret med flere og flere reklamer og alle mulige videoer, som algoritmen åbenbart mener er lige noget for ham?I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ kan du høre Peter Jørgensen fortælle om, hvad han opdagede, da han satte sig for at finde ud af, hvad det egentlig er, han får serveret på Facebook, X, Instagram og TikTok.See omnystudio.com/listener for privacy information.
21 Mar 202420min

Reddit: Internettets nye rygtebørs spreder både løgne og paranoia
Der bliver sladret om alle. Nok også om dig. Men hvor sladderen tidligere blev hvisket i krogene og sjældent nåede den, der blev talt om, er der nu opstået en ny slags sladder. Turbo-sladderen. På det sociale medie Reddit kan man nemlig anonymt beskylde hvem som helst for hvad som helst. Og her når sladderen ud til titusindvis af brugere. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Johanne Lerhard om bagtalelsens nye hjemmebane og om de personer, som har været udsat for de nye digitale karaktermord.See omnystudio.com/listener for privacy information.
20 Mar 202426min

Carl elsker fodbold. Det er alt det andet, han hader (Del 2)
Carl-Christian Okking er 15 år gammel, da han flytter fra sin familie på Sjælland for at spille elitefodbold i Esbjerg.Han har ikke lyst til at være her, for han er træt af at leve et liv, der kun handler om hans præstationer som fodboldspiller.Men hvordan siger man fra, når alle de voksne forventer noget af dig? I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ kan du høre anden del af Carls historie.See omnystudio.com/listener for privacy information.
19 Mar 202418min

Carl elsker fodbold. Det er alt det andet, han hader (Del 1)
Carl-Christian Okking elsker at spille fodbold. Han elsker fællesskabet. Han elsker sine kammerater. Men han afskyer den kyniske præstationskultur i det elitemiljø, der endte med at knække ham som teenager.Carl er 22 år i dag og fortæller nu om sine oplevelser. Om et drengeliv, hvor presset fra forældre, klubber og trænere er skadeligt. Han ønsker, at elitefodbold kan blive et sted, hvor drenge som ham kan føle sig trygge.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ kan du høre første del af Carls historie. Anden del kommer i morgen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
18 Mar 202420min





















