
Geniet Miyazaki: Elsker børn og foragter de fleste af os andre
Det japanske filmgeni Hayao Miyazaki har gennem et helt liv været et vildere og mere poetisk alternativ til Vestens disneyficerede tegnefilm. Nu er han aktuel med sin tolvte spillefilm som instruktør, ’Drengen og hejren’. Det ikke altid tydeligt, hvem der er de gode og de onde i hans universer, som han befolker med underfundige væsner som fiskepigen Ponyo og det kæmpestore pelsede skovdyr Totoro. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er kulturjournalist Emilie Mørk i studiet for at tegne et portræt af Miyazaki, som bl.a. har udtalt, at han håber at leve længe nok til at se Manhattan forsvinde under vand.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8 Feb 202424min

De havde én nat til at redde verden – med pop og stjernestøv
En januaraften for små 40 år siden rullede firsernes største musikstjerner én for én op foran indgangen til et stort studie i Los Angeles. De havde én nat. En nat, der bliver kaldt pophistoriens største. Først skulle der ro på egoerne. Så skulle de have ‘We are the world’ i kassen. I anledning af en ny Netflix-dokumentar fortæller journalist Nils Fez Pedersen historien om skabelsen af et af pophistoriens største hits. Det er en sang, der er født ud af en tid, hvor amerikanere stadig kunne blive enige om noget. Og ud af en forestilling om, at de rige lande skulle redde de fattige lande. Med stjernestøv og pop.See omnystudio.com/listener for privacy information.
7 Feb 202430min

50.000 døde: Jordskælvet i Tyrkiet et år efter
Det er præcis et år siden, Tyrkiet blev ramt af et voldsomt jordskælv. Mere end 50.000 mennesker mistede ifølge de officielle tal livet, og millioner blev hjemløse. Berfin Erdem er for nylig flyttet fra Danmark til Istanbul for at arbejde som journalist, og hun har besøgt nogle af de byer, hvor ødelæggelserne er værst. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller hun om livet efter katastrofen og om tyrkernes syn på præsident Erdogan. For hvis skyld var det, at så mange mennesker døde og millioner af tyrkere blev hjemløse?See omnystudio.com/listener for privacy information.
6 Feb 202424min

Nicklas Bendtner: En fodboldstjerne dør altid to gange
En gang imellem træder der et menneske ind i spotlyset, som tilsyneladende har det hele. Et kæmpestort talent, som verden møder med kæmpestore forventninger. Sådan var det, da Nicklas Bendtner brød igennem som ung fodboldspiller.Politikens sportsjournalist Jeppe Laursen Brock har interviewet Nicklas Bendtner i anledning af en ny dokumentarserie om hans liv. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ tegner Jeppe et portræt af Bendtner som en fodboldspiller, der fik den skæbne altid at blive set i lyset af det, han ikke blev.See omnystudio.com/listener for privacy information.
5 Feb 202429min

WEEKEND. Han er et af de betydeligste pejlemærker i dansk arkitektur
I dagens udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre tre eksempler på de mange artikler, som Politikens skribenter selv læser op. I den første artikel handler det om skinnende glasurer og grumme historier, når Lars Hedebo Olsen læser en boganmeldelse op. Derefter læser Dorte Hygum en anmeldelse af en podcast om guruer, der scorer kassen på nettet, op.Og til sidst handler det om en af Danmarks store arkitekter, når du kan du høre Karsten Ifversen læse sin anmeldelse af en ny bog om Kay Fisker op. Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
3 Feb 202427min

En hadefuld mail fra en læser rystede Ikran
Forleden havde Ikran Abdiaziz Mohammed sidste arbejdsdag som journalistpraktikant på Politiken. Som dansker med somalisk baggrund var hun allerede vant til racisme og at få at vide, at hun skulle tage hjem, hvor hun kom fra.Men en dag landede der en mail i hendes indbakke, der rystede hende.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Ikran om det had, hun er blevet mødt med for at forfølge sin journalistdrøm. See omnystudio.com/listener for privacy information.
2 Feb 202431min

Reddit: Plagiatanklager og karma-drama
Det var på det sociale medie Reddit, plagiatanklagerne mod Katherine Diez først florerede, da de etablerede medier bragte historien. Onlinemediet har eksisteret siden 2005 og er i dag et uoverskueligt virvar af subreddits – undergrupper – hvor brugerne diskuterer alt, der er tænkeligt muligt.Fra emner som krigen i Ukraine og børneopdragelse til grovkornet sladder om kendte eller spekulationer om gerningspersoner i drabssager.I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens digitale direktør og mangeårige Reddit-bruger Troels Behrendt Jørgensen om Reddits lyse og mørke sider.See omnystudio.com/listener for privacy information.
1 Feb 202426min

Sådan nedbryder man Skat og Forsvaret i 10 trin
Er det muligt at lave en drejebog for, hvordan man ødelægger en vigtig myndighed?Det spurgte Politikens Hans Drachmann sig selv om. Med Skat og Forsvaret som case-studier fandt han ud af, at man gennem blot 10 enkle trin kan skyde samfundets fundamentale instanser i sænk. Hans Drachmann deler opskriften i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’. See omnystudio.com/listener for privacy information.
31 Jan 202427min





















