
Trump 2.0: Sådan vil Donald Trump ændre USA og verden (kapitel 2)
På 24 timer vil Donald Trump gennemtvinge en afslutning af krigen i Ukraine. Måske vil han melde USA ud af NATO. Han vil deportere millioner af immigranter til Mexico. Og så vil han vende den grønne omstilling ryggen og åbne for oliehanerne. Politikens Jesper Thobo-Carlsen, der i årevis har dækket amerikansk politik, fortæller i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ om, hvad det er for et USA, Donald Trump og hans folk gør sig klar til. Lyt også til gårsdagens afsnit, der handler om, hvordan Trump vil ændre USA, så han får mere magt. See omnystudio.com/listener for privacy information.
15 Des 202328min

Trump 2.0: Derfor frygter mange et diktatur i USA (kapitel 1)
Den Trump, som arbejder på at vende tilbage til Det Hvide Hus, er ikke den Donald Trump, vi kender. Han vil nemlig have hævn og endnu mere magt. Og for at få det er han parat til at lave det amerikanske demokrati om.Politikens Jesper Thobo-Carlsen har i årevis dækket amerikansk politik og fortæller i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ om, hvordan Trump planlægger at ændre USA, så han som præsident bliver endnu stærkere.Lyt også med i morgen for at høre om, hvad Trump har tænkt sig at bruge sin udvidede magt til.See omnystudio.com/listener for privacy information.
14 Des 202331min

Spillenes guldalder: Hvad handler GTA-hypen om?
Før i tiden var computerspil groft sagt den lidt fedtede, uglesete lillebror til det, der blev opfattet som finere kultur, nemlig film, musik og litteratur. Nu står vi i midt i spillenes guldalder. Når Simon Roliggaard ikke er redaktør på P3, anmelder han spil for Politiken. Da traileren for den nye version af spillet GTA blev lagt på nettet i sidste uge, var han en af de 100 millioner mennesker, der så den – i løbet af det første døgn. Men hvordan kan en trailer til et spil, som først kommer om mere end et år, vække så stor interesse? Og hvordan gik spil fra at være tidsfordriv til at blive kultur?See omnystudio.com/listener for privacy information.
13 Des 202323min

12. december: Skuffelse over klimaaftale-udkast: »Dubai eksploderede i raseri og frustrationstårer«
Der bliver brugt store, håbefulde ord på talerstolen ved klimatopmødet i Dubai. Men under de flotte taler foregår et dramatisk tovtrækkeri om verdens fremtid, hvor modstridende interesser støder sammen. Man kan bare kigge på sultan Al Jaber. Han er både leder af det største klimatopmøde til dato – og er samtidig oliedirektør i De Forenede Arabiske Emirater. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller klimaredaktør Magnus Bredsdorff, der befinder sig i Dubai, om manden, der skal løse et problem, han selv er årsag til. Og om de interesser, der støder sammen på vejen frem mod en ny klimaaftale.See omnystudio.com/listener for privacy information.
12 Des 202331min

Da Sanjay Shah landede i slaskede bukser og plastiksandaler
Den britiskfødte milliardær Sanjay Shah står i Danmark tiltalt som bagmand i et netværk, der har lænset den danske statskasse for 12,7 milliarder kroner. Forleden blev han efter otte års jagt udleveret til Danmark og fremstillet i grundlovsforhør i sit fængselstøj fra Dubai og et par plastiksandaler. Hvad det er for en ydmygelse, den danske stat søger oprejsning for med udleveringen af Sanjay Shah? Og hvad der ellers er på spil i den retssag, som nu skal til at begynde.Det svarer Politikens journalist Kristian Corfixen på i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’. Han har fulgt sagen og var selv til stede, da Sanjay Shah blev fremstillet i grundlovsforhør.See omnystudio.com/listener for privacy information.
11 Des 202329min

WEEKEND. De har indtaget Københavns gader i store flokke
Så er det igen blevet lørdag og tid til en weekendpodcast fra Politiken. Hvor vi giver dig smagsprøver på nogle af de mange artikler, som os, der skriver dem, selv læser op. Først skal vi høre hvor mange anmelderhjerter Felix Thorsen Katzenelson giver til Barbra Streisands gigantiske selvbiografi Dernæst får Clara Johanne Selsmark ordet. Hun har været ude at løbe og har skrevet en om de store flokke af hippe københavnerne som kommer løbende gennem byen med flettet hår, dyre sneakers og hurtige solbriller Og endelig vil Emilie Mørk læse en nyhedsartikel om Det Kongelige Teaters Balletskole op. Det er et interview med kulturminister Jakob Engel-Schmidt Og husk: Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.
9 Des 202330min

»Jeg er ligeglad med Gaza. Jeg vil bare gerne have, at min familie overlever«
To millioner mennesker stuvet sammen på et af klodens tættest befolkede steder bliver i disse dage flyttet rundt fra sektor til sektor, mens den israelske hær i jagten på Hamas nærmest fører krig mellem benene på dem.En af dem er Aziz El-Kahlout, som allerede en gang er flygtet fra det nordlige Gaza med sin familie. I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Aziz, hvordan familiens dage går, nu hvor de gemmer sig i syd, mens kampene raser uden for i gaderne. Og Politikens tidligere mellemøstkorrespondent Marcus Rubin, taler om, hvad Aziz og de andre to millioner i Gaza egentlig har at håbe på.See omnystudio.com/listener for privacy information.
8 Des 202325min

Mysteriet om millionen til Wammens mindesten
De har sådan set for nylig fået opfrisket guldbogstaverne på mindestenen for faldne modstandsfolk på Skæring Hede. Så lige først vidste formanden for Aarhus Samvirkende Soldaterforening ikke rigtig, hvad han skulle bruge den million til, som Politiken forleden kunne fortælle ham, at politikerne har afsat på finansloven. Et lokalt bigband, et tag over Jellingstenen eller en særlig form for alkoholafvænning. Og sådan er der åbenbart hvert år projekter, som pludselig får en bunke penge, selv om nationens ve og vel ikke ligefrem står og falder med projektet. Men fordi det ligger enkelte politikeres hjerter – eller valgkredse – nær. I dagens afsnit spørger vi Politikens journalist Ida Nathan, hvad hun og hendes kollegaer fandt ud af, da de gav sig til at grave i, hvordan det egentlig gik til, at der blev afsat en million kroner til en mindesten på Skæring Hede.See omnystudio.com/listener for privacy information.
7 Des 202327min





















