Trump vil have guld og bling: Nu tromler maskinerne ind i ikonisk fløj

Trump vil have guld og bling: Nu tromler maskinerne ind i ikonisk fløj

Det kommer nok ikke helt bag på nogen, at Donald Trump godt kunne tænke sig, at verden husker ham, når han engang ikke længere er præsident. I storbyer rundt om i verden knejser det ene Trump Tower efter det andet. Og han undrer sig højlydt over, at han ikke allerede har modtaget Nobels Fredspris.

Selv mener Donald Trump tydeligvis, at han fortjener at blive båret ind i eftertiden i guldstol. Og hvis andre ikke vil bygge den, gør han det gerne selv. Men nu er det så et stykke af det inderste i det amerikanske samfund, han vil rive ned og bygge op igen i sit eget billede.

Maskiner er allerede i fuld gang med at flå mure, lofter og inventar fra hinanden i østfløjen af Det Hvide Hus. Siden skal der opføres en balsal i nyklassicistisk stil med plads til 650 siddende gæster. Med guldbemalede paneler og gyldne lysekroner hængende fra de udskårne lofter.

Men denne her gang, er det langtfra alle amerikanere, der er imponerede. For – siger kritikerne – tilbage i 1772, da Det Hvide Hus blev bygget, var det som ”folkets hus”. Ikke som noget Trump Tower.

I dagens afsnit spørger vi Politikens USA-korrespondent, Jacob Fuglsang, hvad er det, der foregår?

Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Episoder(1949)

WEEKEND. Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie-Kaas og Gabby

WEEKEND. Mads Mikkelsen, Nikolaj Lie-Kaas og Gabby

Det er efterårsferie for mange og dermed en slags højtid i biograferne. Så til denne uges weekendpodcast fra os på Politiken har vu udvalgt to filmanmeldelser til dig: Først kan du høre Kim Skottes læse sin anmeldelse af Anders Thomas Jensens nye film 'Den sidste viking' med 'the usual suspects' Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie-Kaas i hovedrollerne. Dernæst kan du høre Lucia Odooms læse sin anmeldelse af filmudgaven af den ekstremt populære Netflix-serie 'Gabbys dukkehus', som hun anbefaler til både legesyge børn og legesyge voksne. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

12 Okt 28min

Lene fra Thy forelskede sig i en af Europas mest eftersøgte mænd: »Ens terrorist er en andens frihedskæmper« 

Lene fra Thy forelskede sig i en af Europas mest eftersøgte mænd: »Ens terrorist er en andens frihedskæmper« 

Lene Harkjær har været i Paris i en måneds tid og har besøg fra Danmark af sin fem år ældre storesøster Ruth. De to har sammen med en veninde aftalt at tage på den populære jazzbar La Huchette i Latinerkvarteret. Da de kommer derind, skal de møve sig frem for at gøre sig bemærket hos tjeneren i den lange bar. Efter et stykke tid, igennem røgsløret fra hundredvis af cigaretter, får Lene øje på en mand, som hun straks føler sig tiltrukket af. »Vi sad ved et bord med nogle irske mænd. Jeg var lidt fuld, og han så sød ud, så jeg rykkede derover. Han var høj og slank og havde fuldskæg og kort mørkt hår. Og venlige øjne. Og så begyndte vi bare at tale sammen«. Det skal vise sig at blive et skæbnemøde, der kommer til at bringe hende helt ind i hjertet af den mest betændte og terrorfyldte konflikt i den tids Europa. Hør hele Lene Harkjærs historie i dagens særudgave af 'Du lytter til Politiken'. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

10 Okt 40min

I går blev Isaacs skib stoppet af Israels militær. Vi talte med ham lige inden

I går blev Isaacs skib stoppet af Israels militær. Vi talte med ham lige inden

Onsdag morgen border israelsk militær skibet Milad, der er på vej mod Gaza med nødhjælp. Skibets mål var at bryde Israels mangeårige blokade, som forhindrer mad og medicin i at komme ind til de nødlidende i det ødelagte Gaza. Ombord er syv aktivister, blandt andet danske Isaac Twomey-Madsen. Mindre end et døgn før, det sker, var Isaac Twomey-Madsen igennem på telefon fra det lille skib på Middelhavet – så podcasten du skal høre i det her afsnit er optaget, mens ingen endnu var tilbageholdt, og de stadig havde kurs mod Gaza. Normalt læser han litteraturvidenskab, men de seneste måneder har han arbejdet fuld tid på nødhjælpsprojektet. Og i det her afsnit fortæller han, hvordan han har været med til at skaffe penge, købe et skib og lære, hvad man gør, hvis man bliver anholdt af israelske soldater. Og om hvorfor det er så vigtigt for ham at sejle af sted mod Gaza med en last fuld af medicin og modermælkserstatning.See omnystudio.com/listener for privacy information.

9 Okt 26min

Vil du være lykkelig? Så flyt fra storbyen

Vil du være lykkelig? Så flyt fra storbyen

Hvis du går rundt og leder efter det gode liv i storbyen, så skulle du måske overveje at lede et andet sted. En ny rapport konkluderer nemlig, at vi er lykkeligere, når vi lever vores liv i mindre byer eller på landet. Politikens Karoline Fogh Lassen er selv vokset op i Sønderjylland, og måske er det en del af grunden til, at hun med det samme fik lyst til at dække historien om det gode liv i Udkantsdanmark. I det her afsnit rejser vi med Karoline til landsbyen Sennels tæt på Thisted, der er kåret som 'Årets Landsby 2025'. Men Sennels er også en landsby, der for nogle år siden stod over for en trussel, der kunne have smadret idyllen og lagt parcelhusvejene øde.See omnystudio.com/listener for privacy information.

8 Okt 19min

Trump har en plan. Og den kan stoppe krigen i Gaza

Trump har en plan. Og den kan stoppe krigen i Gaza

I de her dage holder verden vejret, mens udsendinge fra den israelske regering og Hamas mødes i Cairo i Egypten for at forhandle om løsladelsen af gidsler og fanger – og om våbenhvile. Og når man i flere årtier har dækket Israel-Palæstina-konflikten – og senest har set to års krig i Gaza tage livet af 65.000 mennesker – så er det kæmpestort at mærke et håb om fred spire. Det er sådan, det er, siger Politikens seniorkorrespondent og mellemøstekspert Anders Jerichow. Han forklarer i dette afsnit, hvad Trumps nye fredsplan går ud på – og hvorfor Trump faktisk har en chance for at lykkes med den.See omnystudio.com/listener for privacy information.

7 Okt 31min

Ønskeskyen er blevet en reklamefabrik for børn

Ønskeskyen er blevet en reklamefabrik for børn

I en tidligere version af denne artikel konkluderede overskriften, at Ønskeskyens forretning »er i strid med loven«. Det har Politiken ikke belæg for at konkludere. Eksperter vurderer, at Ønskeskyens 13-års aldersgrænse er i strid med loven, men det er nu op til Datatilsynet at vurdere. Samtidig optrådte oplysningen om, at Ønskeskyen var blevet »politianmeldt«. Dette er ikke korrekt. Ønskeskyen er blevet anmeldt af Børns Vilkår til Datatilsynet. Samtidig optrådte oplysningen om, at Ønskeskyen var blevet »politianmeldt«. Dette er ikke korrekt. Ønskeskyen er blevet anmeldt af Børns Vilkår til Datatilsynet. Mere end hver anden dansker har oprettet en profil på tjenesten Ønskeskyen. Tjenesten, der er en digital ønskeseddel, er superpopulær blandt børn og unge. Fordi det er nærmest blevet et socialt medie i sig selv, hvor venner og veninder følger med i hinandens lister med alt fra tøj og makeup til møbler og gadgets. Men det, der lyder uskyldigt og hyggeligt, er reelt en reklameplatform, der udnytter brugeres adfærdsdata og handler dem videre. Og det har nu ført til, at Børns Vilkår har anmeldt tjenesten til Datatilsynet for deres behandling af børns data. Det fortæller Jakob Sorgenfri Kjær, der dækker teknologiens effekt på mennesker, samfund og demokrati i Politiken, i det her afsnit.See omnystudio.com/listener for privacy information.

6 Okt 23min

WEEKEND. Smagen af sæd, yoghurt og den vildeste sommer

WEEKEND. Smagen af sæd, yoghurt og den vildeste sommer

Vi har udvalgt to oplæste artikler til dig fra Politiken: Først kan du høre Felix Thorsen Katzenelson læse sin klumme om filmen 'Swimming Pool' op. Den har overskriften: 'Alle, der har smagt det, ved, at sæd ikke smager som yoghurt. Men det ligner'. Derefter læser Anders Tornsø Jørgensen sit interview med Aphaca op. Det handler om det danske sensationsbands helt vilde sommer. ------------ Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Du skal være abonnent for at lytte med. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shopSee omnystudio.com/listener for privacy information.

5 Okt 18min

Messerschmidt og DF - fra flæskesteg til europæisk højrebølge

Messerschmidt og DF - fra flæskesteg til europæisk højrebølge

Efter år som marginaliseret parti på Christiansborg er Dansk Folkeparti tilbage. Og det er på mange måder et helt nyt parti, der i de her måneder vokser frem. Det er et parti, der næsten kunne overveje at skifte navn til Europæisk Folkeparti, for Dansk Folkeparti har fundet nye venner. DF, der før var partiet for flæskesteg og brun sovs, er i dag en vigtig del af den fremadstormende europæiske højrefløj. En stor del af partiets nyvundne succes kan tilskrives én mand – nemlig Morten Messerschmidt. H Elisabet Svane, Politikens politiske analytiker, var vidne til det store skifte i sidste weekend i Viborg. Og i det her afsnit fortæller hun om Dansk Folkepartis genfødsel. Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

3 Okt 28min

Populært innen Politikk og nyheter

giver-og-gjengen-vg
aftenpodden
forklart
aftenpodden-usa
popradet
stopp-verden
nokon-ma-ga
fotballpodden-2
det-store-bildet
dine-penger-pengeradet
frokostshowet-pa-p5
rss-ness
rss-gukild-johaug
rss-dannet-uten-piano
aftenbla-bla
e24-podden
rss-penger-polser-og-politikk
unitedno
rss-gilbrantsuvatne
lydartikler-fra-aftenposten