
Vores panel snakker om at være solomor
Dagens tre paneldeltagere havde alle travlt med livet, da de blev konfronteret med deres biologiske ur og besluttede sig for at blive mor på egen hånd. Hør de tre enestående mødre fortælle generøst om deres vej til at blive mor, om deres praktiske og økonomiske overvejelser som solomor, om sorgen der er forbundet med at sige farvel til den familieform, de drømte om, men også om den store lykke og frihed, der ligger på den anden side af valget om at få barn alene. Vores panel består af skuespiller Julie Steincke, mor til Storm, 5, og Felix, 3, art director Louise Lyngbo, mor til Bosse, 2, og journalist og forfatter Line Holm, mor til Vigga, 7, og Bjørn, 4.
23 Mars 202254min

Ego: Om jalousi
Jalousi er en følelse, de fleste af os kender. Men det kan også være skamfuldt at føle jalousi, fordi det ofte siger noget om vores egen utilstrækkelighed og vores frygt for tab. Hvorfor bliver vi jaloux? Hvad kan vi gøre, når vi bliver ramt af jalousi? Og hvordan kan vi blive mindre selvbebrejdende, når vi mærker jalousien? Det taler vi om med psykoterapeut Anja Skau-Andersen.
22 Mars 202226min

Efterfødselssamtale med Matilde Trobeck
Influencer Matilde Trobeck har altid drømt om en vaginal fødsel, hvor hun selv tager imod sit barn. Men hun vælger at føde sit første barn, Alfred, ved kejsersnit, fordi han ligger med numsen nedad. Da hun kun 10 måneder senere bliver gravid igen, skal hun tage stilling til, om hun vil gå med det, hun kender og føde ved kejsersnit - eller om hun vil prøve at føde vaginalt, på trods af at lillesøster Evig først vender sig i sidste øjeblik, og fødselsforberedelsen sker i 11. time. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
21 Mars 202244min

Vores panel snakker om graviditetslidelsen hyperemesis
Kvalme er en velkendt gene under graviditet, især i det første trimester. Men mellem 0,5 og 2% oplever at blive diagnosticeret med Hyperemesis Gravidarum, som er en lidelse, hvor kvalmen og opkastninger bliver altoverskyggende. Hør tre kvinder fortælle om, hvordan det føles, når graviditeten bliver ren overlevelse. Om at have så mørke tanker, at man ikke kan kende sig selv, om når ens kæreste bliver sygehjælper og må give sukkervand på en ske, og om at brække sig igennem hele fødslen. Vores panel består af forfatter og foredragsholder Katrine Quorning, mor til Alexander, 5, og Oliver på 11 måneder, designer Thilde Fro Schøiffel, mor til Nova på 7 måneder, og kandidat i folkevidenskab og jordemoderstuderende Marie Vik Jochumsen, mor til Dirch, 8, og My, 7.
16 Mars 202248min

Ego: Om hvordan vi taler med vores børn om krigen i Ukraine
Hvordan kan vi skabe tryghed omkring en forfærdelig situation, vi som forældre også er bekymrede over og ikke kender svarene på? Hvor gammel bør barnet være, før vi snakker med det om krig? Og hvor ærlig skal man være, når man har samtalen? Vi taler med cand.pæd.psyk Ida Hilario Jønsson, der er børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, om hvordan vi kan tale med vores børn om krigen i Ukraine.
15 Mars 202228min

Efterfødselssamtale med Julie Zangenberg
I et helt år op til sin graviditet forebereder skuespiller og forretningskvinde Julie Zangenberg sig på moderskabet. Hver dag på præcis samme tidspunkt måler hun sin temperatur, så hun ved, hvornår hun er mest frugtbar. Hun omlægger sin kost og drikker ikke alkohol, og hun klargør sin virksomhed, så hun kan være væk. Og da hun så er klar, bliver hun i løbet af kort tid gravid. Hør Julie fortælle ærligt om sin hang til kontrol, om hendes mentale rejse henimod at blive nogens mor, og selvfølgelig også om fødslen af lille Leo, der kommer til verden ved et planlagt kejsersnit. Jordemoder Tilde Bøgild er som altid med til at besvare spørgsmål.
14 Mars 202247min

Mama: Forfatter og jurist Malene Lei Raben
Der har altid været rift om forfatter og jurist Malene Lei Rabens holdninger, ord og meninger. Både som kulturkritiker og bestyrelsesmedlem i erhvervslivet, og som forfatter til den anmelderoste roman “Fruen - En datters historie om kærlighed og frihed”, der handler om hendes karismatiske og komplicerede mor. For Malene er godt selskab. Lyt med, når vi kommer klogt omkring alt fra skilsmisser, kærlighedsbånd og MUS-samtaler med sig selv om sit moderskab til at brænde ud i arbejdslivet og finde lindring ved at gå i haven og se naturen udfolde sig.
10 Mars 202247min

Vores panel snakker om at prioritere tid over penge
Det kræver styrke at gå mod strømmen og vælge en anden tilværelse end den forudsigelige motorvej med fuldtidsjob, børn og en til tider hektisk hverdag. Vi taler med tre kvinder, der har gjort op med samfundsnormerne, om hvordan det føles at forlade sit faste job, om at vælge at flytte hele familien til en anden landsdel og om den frihed, der ligger i ikke at skylde nogen noget. Vores panel består af kreativ konsulent Anastasia Graversen, mor til tvillingerne Jacob og Bille, 3, ingeniør Ida Jespersen, mor til Malou 3, og Bjørk, 1, og fotograf og tekstforfatter Maria Franck, mor til Olivia, 9, Elinor, 7 og Oda Marie, 2.
9 Mars 202248min