
Mama med Caroline Fleming: "Det her er min historie"
Da Caroline Fleming bliver mor, dukker der følelser op i hende, som hun aldrig tidligere har været i kontakt med. Det bliver startskuddet på den personlige udvikling, som hun fortæller om i sin nye bog, “Caroline”. Her deler hun sin historie om at vokse op som baronesse på Sydfyn i glamourøse omgivelser, men hvor følelser er noget man har, og ikke er noget man taler om. Og da Caroline mister sin mor som 11-årig, er sorgen monumental. I denne ærlige Mama-samtale fortæller Caroline også om at finde hjem til en autentisk version af sig selv, om mantraet family first og om af leve med ADHD.
31 Okt 202452min

Vores panel snakker om kvindeliv i tre generationer
Hvordan har kvindelivet forandret sig igennem de seneste tre generationer, når det kommer til ligestilling, kærlighed, arbejdsliv, moderskab, holdninger og værdier? Det taler vi om med chefredaktør Anne Lose, hendes datter Dagmar Esther Lose og hendes mor, Birgit Lose, der er pensioneret skoleleder. Vi skal høre om at være ung kvinde i 60'erne, 90'erne og 20'erne, om rollemodeller og opskriften på et langt parforhold, og om hvad de har givet videre til hinanden eller valgt at gøre anerledes.
30 Okt 202446min

Ego: Gravid med diabetes
Det er stenhårdt arbejde at være gravid med diabetes. Hvert år gennemfører ca. 2400 kvinder en graviditet, samtidig med at de har diabetes. Nogle af dem har type 1 eller type 2-diabetes med sig ind i graviditeten, og andre udvikler en særlig form for diabetes i graviditeten, også kaldet graviditetsdiabetes (GDM). Sammen med professor og overlæge Elisabeth R. Mathiesen, der til daglig er tillnyttet Center for Gravide med Diabetes på Rigshospitalet, bliver vi her klogere på, hvordan det er være gravid med diabetes. Hvad er det for komplikationer og risici, man er opmærksom på? Hvilket graviditetsforløb kan man forvente? Hvad er behandlingsforløbet, og hvad skal man selv være opmærksom på før, under og efter graviditeten?
29 Okt 202431min

Efterfødselssamtale med Astrid Gregersen om traumet ved at være tæt på at miste sit barn under fødslen
Pædagog Astrid Gregersen ved tidligt, at hun vil føde hjemme, hvor hun er tryg og tæt på hospitalet. Og da de første veer kommer kort efter termin, starter fødslen ud, ligesom Astrid havde ønsket med en jordemoder, sin svigerinde og forlovede ved sin side. Men lynhurtigt udvikler fødslen sig akut, og lille Petra, som har fået fostervand i lungerne, kæmper for sin overlevelse mens lejligheden bliver fyldt af læger. Det er en voldsom historie med en mirakuløs slutning, og Astrid fortæller her om familiens traume, og det arbejde, de skal igennem for at lægge frygten fra sig. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
28 Okt 202453min

To The Moons Brevkasse med lytterspørgsmål 3:6
Hver søndag i oktober og november sidder tre kloge kvinder klar til at tage jeres dilemmaer og spørgsmål under kærlig behandling. I denne episode skal vi bl.a. tale om skærmvaner, jul i skilsmissefamilier og venskaber i pressede tider. Vores brevkassepanel består af præst Signe Danielsen, familieterapeut Marianne Mosbæk og Ayoe Ramati, ekspert i cyklus og kvindeliv. Og husk, du stadig kan skrive til os via Instagram eller på hello@tothemoonhoney.com, hvis du også har et spørgsmål til panelet.
27 Okt 202452min

Mama med influencer Christina Sander
Journalist og influencer Christina Sander blev bannerfører for mental load-debatten, der tidligere i år spredte sig som en steppebrand i medierne og i de danske hjem. I denne Mama-samtale lærer vi Christina Sander bedre at kende: Vi skal høre om en kernesund barndom, inden forældrene bliver skilt og Christinas interesse for kvinder og ligestilling vækkes. Om øl-daten med hendes nabo, der ender med at blive far til hendes tre børn, Marlon, Uma og Calvin. Og om det definerende øjeblik i hendes moderskab, hvor hun træffer beslutningen om at ændre på sit arbejdsliv og aktivt begynder at bruge sin stemme til at stille krav til samfundet om bedre forhold for børnefamilier.
24 Okt 202454min

Vores panel snakker om at flytte fra byen til landet - og retur igen
Drømmen om masser af natur, et enklere liv på landet og meget mere tid til hinanden som familie. Klip til uendelige mængder transporttid, afsavn af gamle venner og en kulsort nattehimmel uden en eneste lyd. Vi taler med tre kvinder, der har taget springet fra by til land og tilbage til byen igen, da livet på landet alligevel ikke levede op til forventningerne. Vores panel består af skuespiller Molly Egelind, mor til Ellinor, 10, og Wilma, 3, journalist og forfatter Stine Ellerbæk, mor til Alice, 17, og Elinor, 12, og training manager Nadia Hellemann, mor til Veronica, 4, og Sommer, 2.
23 Okt 202452min

Ego: Pas din egen tallerken
Måltiderne omkring middagsbordet kan nogle gange få karakter af en krigszone, mens børnene er små. Frustrationer, regler og forventninger overtager stemningen, og ingen har det hyggeligt. Men hvis vi begynder at slække på kontrollen med hvor meget, hvad og hvornår vores børn spiser, kan vi ifølge Charlotte Seeger opnå positive forandringer. Hun er BA i sundhed og ernæring og specialist i børns spisevaner og guider her til, hvordan vi kan sætte rammerne for måltiderne, lære vores børn at spise intuitivt og droppe madhierakiet og dermed få en hyggelig stemning omkring middagsbordet.
22 Okt 202432min