
Efterfødselssamtale med Maria Mainz om at frygte smerten ved endnu en turbofødsel
Som 22-årig bliver influencer Maria Mainz mor til Louie ved en hurtig og smertefuld fødsel for åben skærm i tv-programmet ‘Årgang 20’. Både lynfødslen og de mange holdninger til parrets måde at være nybagte forældre på er overvældende for Maria, der har brug for tid til at lande i rollen som mor. To år senere får Louie diagnosen infantil autisme, og samtidig bliver Maria gravid igen. Selvom parret er glade, melder frygten sig hos Maria for at genopleve smerten fra sin første fødsel, og hun får hun lagt en fødeplan, som hun føler sig tryg i. En hindeløsning dagen før sin termin sætter gang i endnu en turbofødsel, der bekræfter hendes frygt for smerte og kontroltab, men på den anden side af fødebjerget venter lille Asta, og en barsel, hvor både Maria og Daniel er hjemme sammen i hele orloven. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
20 Nov 202343min

Mama: Jeanett Albeck, komponist, sanger og skuespiller
Jeanett Albeck har altid været fået at vide, at hun er for meget. Et vildt sansebombardement på scenen i kunsterkollektivet Sort Samvittighed og i sine egne forestillinger og koncerter, som hun har spillet for fulde huse i de sidste fem år, hvor hun bruger sin krop og stemme på seksualitet, frigjorthed og kvindeundertrykkelse som var der ingen dag i morgen. Men Jeanett Albeck gemmer også på en introvert side, der skal næres. I denne Mama-samtale fortæller hun om at være et sensitivt og forpjusket barn, om kropshad og mindreværd, men også om den befriende selvforglemmelse der kommer af at blive mor og møde sin datter uden bebrejdelser. Og så spiller hun til slut i episoden nummeret “Min søster” fra forestillingen “Ellers tak”. Det er klogt, underholdende og rørende, så hæng på!
16 Nov 202354min

Vores panel snakker om efterspillet ved at have født for tidligt
I Danmark fødes hvert år omkring 4000 babyer for tidligt. Det er ofte en barsk start på moderskabet præget af bekymringer, dilemmaer og spørgsmål, som i den første tid på neonatal endnu ikke kan besvares. Vi skal her høre tre kvinders unikke historier om at have født for tidligt, og især hvilken betydning det har haft for deres børn, og og hvordan det har været for kvinderne selv at blive mor før tid. Vores panel står af event project manager, Ditte Schirmer, mor til Uma, 4, og Pilou på knap 3 år, international label manager og model Julier Bugge, mor til tvillingerne Alberte og Luna, 2, og ejendomsmægler Josefine Hannibal Laraignou, mor til Noel, 6, og Loui, 3.
15 Nov 202351min

Efterfødselssamtale med Sanne Thorsø om at blive mor til seks som 47-årig
Iværksætter Sanne Thorsø er mor til tre piger, et englebarn og en søn på 2 år, da hun bliver gravid med tvillinger. Sanne oplever både fordomme fra sin omverden og i lige så høj grad også fra sig selv omkring det at blive gravid i en moden alder. Efter tre måneders kvalme genvinder hun en power, som holder hende oppe hele vejen til det planlagte kejsersnit i uge 37, og der er dobbelt op på glæde, da Tage og Tommy kommer til verden. Men efter en uge på hospitalet skal den store familie få enderne til at mødes med to nyfødte, en to-årig og tre store piger med vidt forskellige behov. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
13 Nov 202340min

Vores panel snakker om at strikke sig gennem livets op- og nedture
Rammer livet en med stress, angst eller uro, kan man med fordel finde strikketøjet frem. Forskning viser nemlig, at håndarbejde har en beroligende og sundhedsfremmende effekt på nervesystemet og skaber positive sindstilstande som flow, ro, samhørighed og glæde. I denne panelsnak hører vi strikdesigner og forfatter Lærke Bagger, mor til Lulu, 7, og Lars, 4, og psykologistuderende og strikinfluencer Maria Bjerg, mor til Agnes, 1, dele deres historier om at strikke sig gennem livets op- og nedture. Med i studiet er også forsker og medstifter af Center for Craft og Sundhedssfremme, Elise Bromann Bukhave, der fortæller om håndarbejdspsykologi, og hvordan det fremmer vores mentale sundhed.
8 Nov 202350min

Ego: Din mund sladrer om din sundhed
Det kan være let at glemme den grundige mundhygiejne, når man er gravid, har en nyfødt eller har travlt med børnefamilielivet. Skader det, hvis man glemmer at børste sine tænder om aftenen, fordi man falder i søvn på sofaen? Hvor længe skal man ideelt børste sine tænder? Og hvordan hænger en sund mund sammen med sundheden i resten af kroppen? Alt det taler vi om med Susanne Kleist, tandlæge og formand for Tandlægeforeningen, som også gør os klogere på hvordan hormonforandringer eller livsomvæltninger kan påvirke mundens sundhed, og hvordan man bedst børster tænder på små børn.
7 Nov 202331min

Efterfødselssamtale med Gertrud Hegelund om en SUA-graviditet og om at gå glip af de første timer med sin søn
Efter flere måneder med hvad der føles som konstante tømmermænd, viser det sig til kommunikationsmedarbejder og tidligere model Gertrud Hegelunds 20-ugers scanning, at der mangler en arterie i navlesnoren, en såkaldt SUA-graviditet. Gertrud bliver sat i gang to uger før termin, og fødslen forløber godt. Men lille Nord når kun lige at lande på hendes bryst, inden hun pga. massivt blodtab bliver kørt akut til operation. Hun er i chok og tror, at hun skal dø, og først fire timer senere ser hun sin søn rigtigt for første gang. Trods en hård start på moderskabet, hvor Gertrud er afkræftet og føler sig frarøvet den første magiske tid med Nord, formår hun at finde energi til at at komme igennem forløbet. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.
6 Nov 202349min

Mama: Sofie Lassen-Kahlke, skuespiller, forfatter og jurist
Sofie Lassen-Kahlke er drevet af at gøre livet sjovt og spændende. Man lever kun én gang, så det skal fyldes bedst muligt ud, og helst med masser af selvironi og generøsitet. Måske er det derfor, hun altid har været god til at gribe de muligheder, der er opstået i hendes liv: Lige fra dengang, hun som teenager kommer på alles læber som Anja i ‘Anja & Viktor’-filmene. Til jurastudiet, der kommer med trangen til ro og fordybelse og en pause fra at smile sødt til kameraet, og som hun er 17 år om at færdiggøre. Alt imens hun finder kærligheden i den ældre Hans fra Fanø, bliver mor og begynder at skrive bøger. Og oplever at blive ramt en mur, da hun som 40-årig lige har født sit tredje barn.
2 Nov 202351min