Mama: Katinka Bjerregaard, sanger og sangskriver i Katinka Band

Mama: Katinka Bjerregaard, sanger og sangskriver i Katinka Band

Katinka Bjerregaard har altid været bramfri og haft trang til at larme og provokere. Noget hun fik slag for i skolen, men som faldt på plads i musikken, hvor hun kombinerer vildskab og følelser i Katinka Band. I dette festfyrværkeri af en Mama-samtale fortæller Katinka om at frigøre sig fra andres meninger og fra samfundets mange kasser. Både som mor til tvillingerne Holger og Oda på 3 år, hvor hun insisterer på at dele forældreskabet 50/50 med sin mand. Men også som kvinde i relation til kropsskam og kvindeidealer, og som ambitiøs musiker i en branche, der strukturelt er domineret af maskuline værdier.

Avsnitt(740)

Vores panel snakker om at få en efternøler

Vores panel snakker om at få en efternøler

Hvordan er det egentlig at starte forfra i babyland, når man allerede har store børn? Hvad gør det ved familiedynamikken, parforholdet og ikke mindst ens egen energi, når tidlige morgener og bleskift bliver en del af hverdagen igen? I denne panelsnak tager vi et kig på både de drømme og overvejelser, der ligger bag beslutningen om at få en efternøler. Vi snakker om de glæder, udfordringer og overraskelser, der følger med, når der bringes en ny ind i en allerede etableret familie. Og hvad det egentlig betyder at blive mor til en nyfødt, når man allerede har store børn, og ikke mindst selv er kommet op i årene.  Panel: Beate Bille, mor til Fernanda på 14 år, Hector på 9 år og Alban på 2 år. Jeanette Friis Madsen, mor til Wilbert på 15 år, Norman på 13 år og Virgil på 3 år. Nana Ejlers, mor til Albert på 22 år, Asta på 18 år og Beate på 8 år.

9 Apr 42min

Efterfødselssamtale med Caroline Matilde Borg om at føde uden for hospitalet iført natbukser

Efterfødselssamtale med Caroline Matilde Borg om at føde uden for hospitalet iført natbukser

Arkitekt Caroline Matilde Borg er forlovet med Rasmus, og sammen er de forældre til Dagmar, da hun bliver gravid igen. Graviditeten forløber fint, og Caroline Matilde er ikke bange for at skulle føde igen. Men som vi skal høre i denne efterfødselssamtale, ender hun med at føde datteren Esther på gaden foran hospitalet i sine natbukser efter at være blevet sendt hjem pga. travlhed. Vi skal selvfølgelig høre om selve fødslen og vejen dertil, men også om det chok Caroline Matilde efterfølgende sidder tilbage med, om frygten for at hendes barn har taget skade, og hvordan parret har bearbejdet oplevelsen med hinanden og med hospitalet.

7 Apr 52min

Vores panel snakker om efterfødselskroppens tabubelagte forandringer

Vores panel snakker om efterfødselskroppens tabubelagte forandringer

At bære og føde et barn er en af de mest vilde kropslige præstationer. På bare ni måneder strækker kroppen sig, skaber plads til et nyt liv og gennemgår en total transformation. Men hvad sker der med kroppen, når den lille er født? I denne panelsnak sætter vi fokus på efterfødselskroppen og den nye kropslige virkelighed, der følger med. Vi skal omkring inkontinens, bristninger samt nedsynkning af underlivet, som op mod 50 procent af kvinder, der har født vaginalt, oplever i større eller mindre grad. Men det handler ikke kun om de fysiske forandringer, men også den mentale transformation: For hvordan finder man sig selv igen, når kroppen er forandret?

2 Apr 47min

Efterfødselssamtale med Loui Trøstrup om en magisk hjemmefødsel

Efterfødselssamtale med Loui Trøstrup om en magisk hjemmefødsel

Har du også fulgt med i Danmarks Næste Klassiker på DR? Vinderen Amanda Lilholt tog os alle med storm med sine smukke designs, mens hun jonglerede det tidskrævende program med familielivet. Og undervejs fik vi også den glædelige nyhed, da hun friede til sin kæreste, sexolog Loui Trøstrup. I denne genudgivelse af vores efterfødselssamtale kan du høre Loui Trøstrup fortælle om sin rejse mod moderskabet, fertilitetsbehandlingen og den hjemmefødsel, hun havde drømt om. Da lille Sui er kun to dage gammel skifter den magiske stemning, da han ligger besvimet og livløs i deres arme, og selv om han hurtigt kommer sig, sætter chokket sig i Loui og Amanda, og præger den første boble med deres lille baby.  Episoden blev bragt første gang i maj 2023.

31 Mars 53min

Efterfødselssamtale med Nazila Kivi om endometriose og generationstraumer

Efterfødselssamtale med Nazila Kivi om endometriose og generationstraumer

I mange år går kulturkritiker og ph.d.-studerende Nazila Kivi rundt med uopdaget endometriose. Det er først i forbindelse med en spontan abort, at lægerne opdager, hvor slemt det står til. Lige siden Nazila var en lille pige og forestillede sig, at hendes skoletaske var en baby, har hun drømt om at blive mor. Men hun skal hele vejen rundt om jorden til Mexico, før hun møder faderen til sine børn på en studierejse. I denne efterfødselssamtale skal vi høre Nazila fortælle sin stærke historie om moderskabet, der både byder på et traumefyldt forhold til sin egen mor, IVF-behandlinger, en voldsom første kejsersnitsfødsel, dødsangst og kaos. Og om hvordan fødslen af lille Phoenix bliver en helende oplevelse for Nazila.

24 Mars 48min

Mama med iværksætter Cathrine Widunok Wichmand

Mama med iværksætter Cathrine Widunok Wichmand

Da Cathrine Widunok Wichmand tilbage i 2017 ærligt delte sin fertilitetsrejse på sin blog, anede hun ikke, at hendes stemme ville blive megafon for tusindvis af andre kvinder i samme situation. Hendes mod til at tale åbent om det tabubelagte og sårbare emne startede en bevægelse om kampen for kvinders ret til selvbestemmelse over egne æg. Men bag det hårde arbejde lå en personlig pris, som førte til et omfattende stresssammenbrud, der senere afslørede en ADHD-diagnose. En opdagelse der gav Cathrine en ny forståelse for hele sit liv. Både barndomsminder og voksendynamikker faldt på plads som brikker i et puslespil. I denne Mama-samtale dykker vi sammen med Cathrine ned i hendes evne til at navigere efter mavefornemmelsen, erkendelsen af at være værdig til kærlighed og den smertefulde, men nødvendige tålmodighed i helingsprocessen.

20 Mars 56min

Efterfødselssamtale med Sarah Juel Werner om intuitivt at følge sin krop i pressefasen

Efterfødselssamtale med Sarah Juel Werner om intuitivt at følge sin krop i pressefasen

Skuespiller Sarah Juel Werners baby er bare én dag gammel, da Sarah bliver kontaktet med en rolle i en ny film, filmatiseringen af Tines Høegs bestseller “Sult”. I denne efterfødselssamtale skal vi høre Sarah fortælle om, hvordan hendes mand er med på settet, så hun kan amme imellem replikkerne. Det er også Sarahs mand, der er snarrådig, da barn nr. 2 lader vente på sig. Han har hemmeligt holdt øje med hendes cyklus, og i en sommerferie, hvor parret holder pause fra fertilitetsbehandling, bliver Sarah gravid. Vi skal også høre om, hvordan Sarah intuitivt følger sin krop i pressefasen, indtil lille E kommer til verden.

17 Mars 39min

Mama med forfatter og debattør Maj My Humaidan

Mama med forfatter og debattør Maj My Humaidan

Journalist og forfatter Maj My Humaidan er aktuel med sin anden bog Blødt, der, ligesom hendes tidligere værk Ærø Manifestet, udfordrer og sætter spørgsmålstegn ved den måde, vi har indrettet samfundet på. I denne Mama-samtale, hvor vi igen har fornøjelsen af at have Maj i studiet, taler vi om, hvordan det er at være menneske og forældre i en brydningstid. Vi spørger også Maj, hvorfor hun mener, den bløde tilgang til livet er vejen frem, og hvordan den kan bidrage til at ændre det aftryk, vi sætter på verden, og give os et mere meningsfuldt liv. Vi skal også høre om, hvordan det går med familielivet på Ærø, hvor Maj stadig bor sammen med sin mand og deres fire børn, som efterhånden har nået en alder, hvor ø-livet begynder at se sine begrænsninger, når det kommer til et ungdomsliv med uddannelse og fremtidsplaner.

13 Mars 56min

Populärt inom För unga lyssnare

tredje-gangen-gillt-med-ida-och-sanna
badfluence
mammasanningar-med-vivi-och-carin
alska-oss
lojsan-buster
the-power-meeting-podcast
supermorsorna
magiska-godnattsagor
rss-dumpenpodden
rss-2under2
godnattstund
rss-milf-med-mera
tabberaset
fatta-familjen
rss-smastadsprat-med-hanna-emma
rss-npf-podden
rss-skilsmassopodden
rss-hastnetpodden
rss-angra-inget-3
sagor-i-barnradion