Mama med skuespiller Neel Rønholt

Mama med skuespiller Neel Rønholt

Da skuespiller Neel Rønholt bliver mor for anden gang, føler hun et behov for at kigge sine værdier efter i sømmene. For pludselig er dét at have travlt med karrieren ikke lig med succes og lykke, og hun og hendes mand beslutter sig for at flytte ud af byen og få mere ro på familielivet. I denne Mama-samtale fortæller Neel om, hvordan moderskabet har lært hende at tage sig tid til de ting, der betyder noget, og om at kigge ind i en ny fase af forælderskabet med større børn. Og ikke mindst skal vi høre, hvordan Neel, der netop er blevet 40, med alderen har lært at lægge noget af al ansvaret fra sig og sætte sin egen kerne i fokus.

Avsnitt(742)

Vores panel snakker om hvordan vi kan få et bedre forhold til vores teenagere

Vores panel snakker om hvordan vi kan få et bedre forhold til vores teenagere

Det er ofte lettere at have et varmt blik på vores børn, når de er små, end når de bliver teenagere. Men hvordan kan vi styrke vores følelsesmæssige forbundenhed til vores teenagere i takt med, at de er ved at løsrive sig fra os? Hvordan lytter man ægte uden formaninger, også selvom det er kl. 3 om natten? Og hvordan viser man tillid og giver plads til fejltrin, samtidig med at man gerne vil holde fast i rammer og regler? Vores panel består af familieterapeut og indehaver af Blackbird Institute, Fie Hørby, mor til Rumle, 21, Liv, 16, og Isak, 5, journalist og forfatter Julie Ralund, mor til Yoko, 15, og børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, Sanne Lind, mor til 3 biologiske børn og 1 plejebarn, som alle er mellem 17 og 22 år.

27 Sep 202353min

Ego: Sådan styrker du forholdet til din teenager

Ego: Sådan styrker du forholdet til din teenager

Det er en stor forandring, når vores børn begynder at udvikle sig til teenagere. Hvor meget skal man som forælder blande sig i sit teenagebarns liv? Hvorfor kan det være så svært bare at lytte frem for at formane eller gribe til løsninger? Og hvad betyder vores egne mønstre for relationen til vores barn? Vi har besøg af børnefaglig konsulent Ida Hilario Jønsson fra Børns Vilkår, som gør os klogere på, hvad børn og unge ønsker sig mere - og mindre - af i deres forhold til os som forældre.

26 Sep 202335min

Efterfødselssamtale med Emma Martiny om selv at tage imod sin datter og frygten for at briste

Efterfødselssamtale med Emma Martiny om selv at tage imod sin datter og frygten for at briste

Da kogebogsforfatter og iværksætter Emma Martiny bliver gravid for anden gang, beslutter hun sig for at glemme alt om forberedelse og fødselsteknik. To år forinden har hun født sit første barn og oplevede her, at det først var, da hun slap kontrollen og lod kroppen tage over, at fødslen for alvor skred frem. Emma har en nem graviditet og glæder sig til det at føde. Men 14 dage efter termin er tålmodigheden ved at være opbrugt, og selvom Emma frygter igangsættelse, har hun en god oplevelse med både angusta-piller og vedrop, som endelig sætter skub i fødslen, og bare to timer senere kan Emma stående på sine knæ, tage imod lille Solvej. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

25 Sep 202343min

Vores panel snakker om COLA-forhold

Vores panel snakker om COLA-forhold

Flere og flere par vælger at leve i et forhold eller i et ægteskab, hvor man er et par, men bor hver for sig - et såkaldt COLA-forhold, der står for Couples Living Apart. I denne episode fortæller tre kvinder, der alle praktiserer COLA-forhold, om den alternative livsform og gør os klogere på, hvad det er COLA-formen kan, hvordan man lever efter den, når man også har børn, og hvorfor den måske kan blive en redning, hvis parforholdet knaser, og man drømmer om mere alenetid uden at det behøver ende i en skilsmisse. Vores panel består af sygeplejerske, sexolog og terapeut Cecilie Kristensen, mor til Sofus, 6, og Sigurd, 5, forlagsredaktør og forfatter Heidi Kølle Andersen, mor til Anna, 20, og Karoline, 18, og selvstændig Rikke Rasmussen, mor til Gilbert, 26, og Molly, 19.

20 Sep 202348min

Efterfødselssamtale med Anna Lundgaard om en spirituel hjemmefødsel i L.A.

Efterfødselssamtale med Anna Lundgaard om en spirituel hjemmefødsel i L.A.

Spaceholder Anna Lundgaard bor i Los Angeles med sin amerikanske mand og er i tæt kontakt med sin intuition, sin krop og sin spiritualitet. I denne efterfødselssamtale skal vi høre Anna fortælle om de mange følelser, der for hende er forbundet med at være gravid, hvor hun skal sige farvel til sit unge selv i takt med transformationen til at blive mor. Hun drømmer om en naturlig hjemmefødsel, men for hver dag hun går over termin, må hun kæmper mod de amerikanske retningslinjer, alt imens hun forbereder sig med bålceremonier, krystaller og fødselsalter. Og præcis 14 dage efter føder Anna med sin kæreste og jordemoder i huset i Californiens bjerge sønnen Phoenix ved en intens fødsel, hvor alting falder på plads. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

18 Sep 202349min

Vores panel snakker om at blive mor, selvom man ikke troede man skulle have børn

Vores panel snakker om at blive mor, selvom man ikke troede man skulle have børn

Tanken om at få børn kan være angstfyldt og fremmedgørende. For hvad sker der med ens liv, hvis man vælger at få et barn? Mister man friheden? Sin identitet? Og kan man overhovedet finde ud af at være nogens mor? I denne panelsnak fortæller tre kvinder deres historier om at tro, at moderskabet ikke var noget for dem – lige indtil dén dag, hvor de alligevel sprang ud i det. Vores panel består af Anne Mønsted, mor til Helena på 8 måneder, Trine Keller, mor til Ro, 2, og Sara Neel Winberg Dinesen, mor til Bertram, 3.

13 Sep 202347min

Ego: Barsel tur-retur

Ego: Barsel tur-retur

Børn er en naturlig del af vores arbejdsliv. Alligevel kan kan der være mange tanker og bekymringer forbundet med barslen. Kan jeg opretholde samme tempo, når jeg kommer tilbage fra barsel? Overtager barselsvikaren mine opgaver? Hvordan bliver hverdagen med barn og job? Vi taler med Anne Sophie Sehested Münster fra barselsnetværket Inspired Beyond Babies om, hvordan man optimalt forbereder sin barsel og sikrer en nænsom onboarding, når man skal tilbage på job, og ens værdier og prioriteter har ændret sig.

12 Sep 202329min

Efterfødselssamtale med Andrea Lykke om et fantastisk selvvalgt kejsersnit

Efterfødselssamtale med Andrea Lykke om et fantastisk selvvalgt kejsersnit

Længe før der var tale om børn, har musiker og skuespiller Andrea Lykke frygtet at føde. Så da hun bliver gravid som 25-årig, er hun afklaret med sit valg om kejsersnit. Men først skal Andrea igennem 20 ugers kvalme og opkast, og da hun i tredje trimester får konstateret graviditetssukkersyge, bliver kejsersnittet planlagt 14 dage før termin. Her møder Andrea og hendes kæreste rolige og forventningsfulde - og med en champagne i tasken - op på hospitalet, og efter et ukompliceret kejsersnit får Andrea lige den fødsel og start på moderskabet, hun havde ønsket. Jordemoder Camilla Brinch er med til at besvare spørgsmål.

11 Sep 202348min

Populärt inom För unga lyssnare

tredje-gangen-gillt-med-ida-och-sanna
badfluence
mammasanningar-med-vivi-och-carin
alska-oss
lojsan-buster
supermorsorna
magiska-godnattsagor
the-power-meeting-podcast
rss-2under2
dilemma-2
godnattstund
tabberaset
rss-milf-med-mera
rss-smastadsprat-med-hanna-emma
fatta-familjen
rss-alskade-kaos
rss-npf-podden
gravid-vecka-for-vecka
rss-skilsmassopodden
rss-angra-inget-3